Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Carbon og Molekyle

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Carbon og Molekyle

Carbon vs. Molekyle

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles. En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Ligheder mellem Carbon og Molekyle

Carbon og Molekyle har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Allotropi, Aminosyre, Atom, Carbyn, Elektron, Fulleren, Grafen, Grundstof, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk polaritet, Kovalent binding, Kulstof-nanorør, Metan, Protein.

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Allotropi og Carbon · Allotropi og Molekyle · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Aminosyre og Carbon · Aminosyre og Molekyle · Se mere »

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Atom og Carbon · Atom og Molekyle · Se mere »

Carbyn

Carbyn eller acetylensk carbon er carbon-kæder (kulstof-kæder) med mange tusinde kulstof-atomer på række.

Carbon og Carbyn · Carbyn og Molekyle · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Carbon og Elektron · Elektron og Molekyle · Se mere »

Fulleren

540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.

Carbon og Fulleren · Fulleren og Molekyle · Se mere »

Grafen

Model af grafen Grafen eller grafén er et ét-atomigt Carbon-lag, der består udelukkende af carbonatomer med sp2-bindinger i et regulært heksagonalt gitter og frit bevægelige π-elektroner.

Carbon og Grafen · Grafen og Molekyle · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Carbon og Grundstof · Grundstof og Molekyle · Se mere »

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Carbon og Kemisk binding · Kemisk binding og Molekyle · Se mere »

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Carbon og Kemisk forbindelse · Kemisk forbindelse og Molekyle · Se mere »

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig). I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt.

Carbon og Kemisk polaritet · Kemisk polaritet og Molekyle · Se mere »

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Carbon og Kovalent binding · Kovalent binding og Molekyle · Se mere »

Kulstof-nanorør

Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer kulstofatomer og stregerne mellem dem illustrerer kovalente atombindinger. Kulstof-nanorør (kulstofnanorør, carbonnanorør) er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder Buckyballs).

Carbon og Kulstof-nanorør · Kulstof-nanorør og Molekyle · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Carbon og Metan · Metan og Molekyle · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Carbon og Protein · Molekyle og Protein · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Carbon og Molekyle

Carbon har 320 relationer, mens Molekyle har 24. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 4.36% = 15 / (320 + 24).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Carbon og Molekyle. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: