Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Censur og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Censur og Oplysningstiden

Censur vs. Oplysningstiden

Venus' fødsel'', af William Bouguereau. Censur (udtale) er kontrol, som en myndighed foretager af indholdet af medier som film, aviser, bøger eller breve for at vurdere, om de skal tilbageholdes eller kræves redigeret, inden de bliver frigivet til modtagerne. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ligheder mellem Censur og Oplysningstiden

Censur og Oplysningstiden har 4 ting til fælles (i Unionpedia): Den Franske Revolution, Johann Friedrich Struensee, Reformationen, Trykkefrihedsforordningen af 1799.

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Censur og Den Franske Revolution · Den Franske Revolution og Oplysningstiden · Se mere »

Johann Friedrich Struensee

Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.

Censur og Johann Friedrich Struensee · Johann Friedrich Struensee og Oplysningstiden · Se mere »

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Censur og Reformationen · Oplysningstiden og Reformationen · Se mere »

Trykkefrihedsforordningen af 1799

Trykkefrihedsforordningen af 27.

Censur og Trykkefrihedsforordningen af 1799 · Oplysningstiden og Trykkefrihedsforordningen af 1799 · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Censur og Oplysningstiden

Censur har 50 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 4, den Jaccard indekset er 1.26% = 4 / (50 + 268).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Censur og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: