Ligheder mellem Censur og Trykkefrihedsforordningen af 1799
Censur og Trykkefrihedsforordningen af 1799 har 5 ting til fælles (i Unionpedia): Danmarks Riges Grundlov, Den Franske Revolution, Imprimatur, Johann Friedrich Struensee, Oplysningstiden.
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Censur og Danmarks Riges Grundlov · Danmarks Riges Grundlov og Trykkefrihedsforordningen af 1799 ·
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Censur og Den Franske Revolution · Den Franske Revolution og Trykkefrihedsforordningen af 1799 ·
Imprimatur
Imprimatur, latin for kan trykkes.
Censur og Imprimatur · Imprimatur og Trykkefrihedsforordningen af 1799 ·
Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.
Censur og Johann Friedrich Struensee · Johann Friedrich Struensee og Trykkefrihedsforordningen af 1799 ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Censur og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Trykkefrihedsforordningen af 1799 ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Censur og Trykkefrihedsforordningen af 1799
- Hvad de har til fælles Censur og Trykkefrihedsforordningen af 1799
- Ligheder mellem Censur og Trykkefrihedsforordningen af 1799
Sammenligning mellem Censur og Trykkefrihedsforordningen af 1799
Censur har 50 relationer, mens Trykkefrihedsforordningen af 1799 har 58. Da de har til fælles 5, den Jaccard indekset er 4.63% = 5 / (50 + 58).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Censur og Trykkefrihedsforordningen af 1799. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: