Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Johann Joachim Winckelmann
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Johann Joachim Winckelmann har 4 ting til fælles (i Unionpedia): Danmark, Italien, Katolicisme, Oplysningstiden.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Danmark · Danmark og Johann Joachim Winckelmann ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Italien · Italien og Johann Joachim Winckelmann ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Katolicisme · Johann Joachim Winckelmann og Katolicisme ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Johann Joachim Winckelmann og Oplysningstiden ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Johann Joachim Winckelmann
- Hvad de har til fælles Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Johann Joachim Winckelmann
- Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Johann Joachim Winckelmann
Sammenligning mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Johann Joachim Winckelmann
Charles-Louis de Secondat Montesquieu har 101 relationer, mens Johann Joachim Winckelmann har 68. Da de har til fælles 4, den Jaccard indekset er 2.37% = 4 / (101 + 68).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Johann Joachim Winckelmann. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
