Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Ejendomsret, England, Frihed, Glorious Revolution, Individ, Katolicisme, Magtadskillelse, Menneskerettighederne, Oplysningstiden, Religion, Stat.
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Ejendomsret · Ejendomsret og John Locke ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og England · England og John Locke ·
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Frihed · Frihed og John Locke ·
Glorious Revolution
The Glorious Revolution eller "den glorværdige revolution" 1688-89 var resultatet af og kulminationen på en årelang magtkamp mellem kongen og parlamentet i England.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Glorious Revolution · Glorious Revolution og John Locke ·
Individ
Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Individ · Individ og John Locke ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Katolicisme · John Locke og Katolicisme ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Magtadskillelse · John Locke og Magtadskillelse ·
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Menneskerettighederne · John Locke og Menneskerettighederne ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · John Locke og Oplysningstiden ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Religion · John Locke og Religion ·
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Stat · John Locke og Stat ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke
- Hvad de har til fælles Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke
- Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke
Sammenligning mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke
Charles-Louis de Secondat Montesquieu har 101 relationer, mens John Locke har 47. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 7.43% = 11 / (101 + 47).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: