Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Retssamfund

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Retssamfund

Charles-Louis de Secondat Montesquieu vs. Retssamfund

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog. Et retssamfund eller en retsstat er et samfund med et veludviklet og civiliseret retssystem, der bygger på principper som lighed for loven, retssikkerhed, adskillelse af statsmagterne og folkets suverænitet.

Dommer

Amerikansk dommer fra 2006 En dommer er en embedsmand, der ved en domstol udøver den dømmende magt.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Dommer · Dommer og Retssamfund · Se mere »

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Domstol · Domstol og Retssamfund · Se mere »

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Forfatning · Forfatning og Retssamfund · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Frankrig · Frankrig og Retssamfund · Se mere »

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Lov (jura) · Lov (jura) og Retssamfund · Se mere »

Lovgivende magt

I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Lovgivende magt · Lovgivende magt og Retssamfund · Se mere »

Magtadskillelse

Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Magtadskillelse · Magtadskillelse og Retssamfund · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Retssamfund · Se mere »

Race

En race er en gruppe individer indenfor samme dyre- eller planteart, der deler en række markante nedarvede fysiske kendetegn, som adskiller dem fra andre grupper indenfor arten.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Race · Race og Retssamfund · Se mere »

Religionsfrihed

Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Religionsfrihed · Religionsfrihed og Retssamfund · Se mere »

Udøvende magt

Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Udøvende magt · Retssamfund og Udøvende magt · Se mere »