Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Trykkefrihedstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Trykkefrihedstiden

Charles-Louis de Secondat Montesquieu vs. Trykkefrihedstiden

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog. Lensgreve Johann Friedrich Struensee Trykkefrihedstiden er den periode i Danmarks historie, der går fra Johann Friedrich Struensees første selvstændige lov, reskriptet af 14. september 1770, hvor der herskede fuld trykkefrihed, til genindførelsen af censuren ved reskriptet af 20. oktober 1773 efter Struensees fald fra magten 17. januar 1772.

Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Trykkefrihedstiden

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Trykkefrihedstiden har 3 ting til fælles (i Unionpedia): Danmark, Norge, Oplysningstiden.

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Danmark · Danmark og Trykkefrihedstiden · Se mere »

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Norge · Norge og Trykkefrihedstiden · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Trykkefrihedstiden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Trykkefrihedstiden

Charles-Louis de Secondat Montesquieu har 101 relationer, mens Trykkefrihedstiden har 80. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 1.66% = 3 / (101 + 80).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Trykkefrihedstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: