Danske jernbaner og Nordvestfyenske Jernbane

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danske jernbaner og Nordvestfyenske Jernbane

Danske jernbaner vs. Nordvestfyenske Jernbane

Aalborg. Danmarks jernbanenet (2018). Københavns metro er ikke vist. S-baner med rødt, elektricificerede strækninger med blåt og øvrige baner med grønt Danske jernbaner bestod i 2017 af 3.476 kilometer jernbanestrækning, hvoraf S-banen, metroen, Aarhus Letbane, København-Padborg (ved grænsen til Tyskland), Kyst- og Øresundsbanen samt Esbjergbanen og Sønderborgbanen er elektrificerede. Banens placering Linjeføring Odense-Middelfart Linjeføring Brenderup-Bogense Nordvestfyenske Jernbane (forkortet OMB for Odense-Middelfart-Bogense) – eller Brenderupbanen – var en privatbane 1911-1966 mellem Odense og Middelfart via Brenderup med en sidelinje mellem Brenderup og Bogense.

Beton

Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.

Beton og Danske jernbaner · Beton og Nordvestfyenske Jernbane · Se mere »

Den fynske hovedbane

Banens linjeføringer | Den fynske hovedbane ved Bred Station, en regionaltogsstation. Den fynske hovedbane er jernbanestrækningen mellem Nyborg og Fredericia.

Danske jernbaner og Den fynske hovedbane · Den fynske hovedbane og Nordvestfyenske Jernbane · Se mere »

Nordfyenske Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Nordfyenske Jernbane (NFJ) – eller Bogensebanen – var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882-1966.

Danske jernbaner og Nordfyenske Jernbane · Nordfyenske Jernbane og Nordvestfyenske Jernbane · Se mere »

Normalspor

En jernbane med normalspor Normalspor er jernbanespor anlagt med sporvidden 1.435 mm.

Danske jernbaner og Normalspor · Nordvestfyenske Jernbane og Normalspor · Se mere »

Odense

Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.

Danske jernbaner og Odense · Nordvestfyenske Jernbane og Odense · Se mere »

Odense Banegård

Odense Banegård, eller Odense Station, er den primære station i Odense beliggende på Østre Stationsvej.

Danske jernbaner og Odense Banegård · Nordvestfyenske Jernbane og Odense Banegård · Se mere »

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.

Danske jernbaner og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane · Nordvestfyenske Jernbane og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane · Se mere »

Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (ONFJ) – eller Brobybanen – var en dansk privatbane (1906-1954).

Danske jernbaner og Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane · Nordvestfyenske Jernbane og Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane · Se mere »

Svendborgbanen

Svendborgbanen er jernbanen mellem Odense og Svendborg, som blev indviet 12. juli 1876.

Danske jernbaner og Svendborgbanen · Nordvestfyenske Jernbane og Svendborgbanen · Se mere »

Sydfyenske Jernbaner

Sydfyenske Jernbaner Bagsiden af den nedlagte station på havnen i Fåborg, der i dag fungerer som rutebilstation for FynBus. Den forhenværende Sydfynske Banegaard, Odense Syd, på Vestre Stationsvej i Odense. Sydfyenske Jernbaner (SFJ) var et dansk jernbaneselskab, som anlagde og drev en række jernbaner på Sydfyn – dels en række anlagt som privatbaner, dels Nyborg-Ringe-Faaborg, der blev anlagt som statsbane, men drevet af SFJ.

Danske jernbaner og Sydfyenske Jernbaner · Nordvestfyenske Jernbane og Sydfyenske Jernbaner · Se mere »