Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Danske sagnkonger og Harald Blåtand
Danske sagnkonger og Harald Blåtand har 42 ting til fælles (i Unionpedia): Aarhus, Adam af Bremen, Annaler, Anulo, Danmark, Dannevirke, Dendrokronologi, England, Fyn, Godfred, Gorm den Gamle, Hardeknud (Knud 1.), Håkon jarl, Hedeby, Heimskringla, Hemming (dansk konge), Jellingdynastiet, Jylland, Karl den Store, Kongerækken, Kristendom, Nordisk mytologi, Norrønt, Northumbria, Olav Tryggvason, Otto den Store, Ribe, Roskildekrøniken, Saxo Grammaticus, Sønder Vissing-stenen 1, ..., Sigfred (tronprætendent), Sigurd Ring, Sjælland, Skåne, Slesvig (by), Snorri Sturluson, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Thyra Dannebod, Tove af Danmark, Vendere, Vestfold. Expand indeks (12 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus og Danske sagnkonger · Aarhus og Harald Blåtand ·
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Danske sagnkonger · Adam af Bremen og Harald Blåtand ·
Annaler
Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.
Annaler og Danske sagnkonger · Annaler og Harald Blåtand ·
Anulo
Anulo en dansk kongeætling og konge.
Anulo og Danske sagnkonger · Anulo og Harald Blåtand ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danske sagnkonger · Danmark og Harald Blåtand ·
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Dannevirke og Danske sagnkonger · Dannevirke og Harald Blåtand ·
Dendrokronologi
Dendrokronologi Dendrokronologi er en metode til at tidsbestemme år ved hjælp af de årringe, der fremkommer ved årstidernes skiften og ses på tværsnittet af en træstamme.
Danske sagnkonger og Dendrokronologi · Dendrokronologi og Harald Blåtand ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Danske sagnkonger og England · England og Harald Blåtand ·
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Danske sagnkonger og Fyn · Fyn og Harald Blåtand ·
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Danske sagnkonger og Godfred · Godfred og Harald Blåtand ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danske sagnkonger og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Harald Blåtand ·
Hardeknud (Knud 1.)
Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).
Danske sagnkonger og Hardeknud (Knud 1.) · Harald Blåtand og Hardeknud (Knud 1.) ·
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Danske sagnkonger og Håkon jarl · Håkon jarl og Harald Blåtand ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Danske sagnkonger og Hedeby · Harald Blåtand og Hedeby ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Danske sagnkonger og Heimskringla · Harald Blåtand og Heimskringla ·
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Danske sagnkonger og Hemming (dansk konge) · Harald Blåtand og Hemming (dansk konge) ·
Jellingdynastiet
Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10. århundrede.
Danske sagnkonger og Jellingdynastiet · Harald Blåtand og Jellingdynastiet ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Danske sagnkonger og Jylland · Harald Blåtand og Jylland ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Danske sagnkonger og Karl den Store · Harald Blåtand og Karl den Store ·
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Danske sagnkonger og Kongerækken · Harald Blåtand og Kongerækken ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Danske sagnkonger og Kristendom · Harald Blåtand og Kristendom ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Danske sagnkonger og Nordisk mytologi · Harald Blåtand og Nordisk mytologi ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Danske sagnkonger og Norrønt · Harald Blåtand og Norrønt ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Danske sagnkonger og Northumbria · Harald Blåtand og Northumbria ·
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Danske sagnkonger og Olav Tryggvason · Harald Blåtand og Olav Tryggvason ·
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Danske sagnkonger og Otto den Store · Harald Blåtand og Otto den Store ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Danske sagnkonger og Ribe · Harald Blåtand og Ribe ·
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Danske sagnkonger og Roskildekrøniken · Harald Blåtand og Roskildekrøniken ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Danske sagnkonger og Saxo Grammaticus · Harald Blåtand og Saxo Grammaticus ·
Sønder Vissing-stenen 1
Sønder Vissing-stenen 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet.
Danske sagnkonger og Sønder Vissing-stenen 1 · Harald Blåtand og Sønder Vissing-stenen 1 ·
Sigfred (tronprætendent)
Sigfred eller Sigurd (død 812) var dansk tronprætendent efter Hemmings død i 812.
Danske sagnkonger og Sigfred (tronprætendent) · Harald Blåtand og Sigfred (tronprætendent) ·
Sigurd Ring
Sigurd Ring (norrønt: Sigurðr Hringr, i nogle kilder blot kaldet Hringr) var en sagnkonge af svearne som nævnes i mange af de nordiske sagaer.
Danske sagnkonger og Sigurd Ring · Harald Blåtand og Sigurd Ring ·
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Danske sagnkonger og Sjælland · Harald Blåtand og Sjælland ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Danske sagnkonger og Skåne · Harald Blåtand og Skåne ·
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Danske sagnkonger og Slesvig (by) · Harald Blåtand og Slesvig (by) ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Danske sagnkonger og Snorri Sturluson · Harald Blåtand og Snorri Sturluson ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danske sagnkonger og Svend Estridsen · Harald Blåtand og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danske sagnkonger og Svend Tveskæg · Harald Blåtand og Svend Tveskæg ·
Thyra Dannebod
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.
Danske sagnkonger og Thyra Dannebod · Harald Blåtand og Thyra Dannebod ·
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Danske sagnkonger og Tove af Danmark · Harald Blåtand og Tove af Danmark ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Danske sagnkonger og Vendere · Harald Blåtand og Vendere ·
Vestfold
Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.
Danske sagnkonger og Vestfold · Harald Blåtand og Vestfold ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske sagnkonger og Harald Blåtand
- Hvad de har til fælles Danske sagnkonger og Harald Blåtand
- Ligheder mellem Danske sagnkonger og Harald Blåtand
Sammenligning mellem Danske sagnkonger og Harald Blåtand
Danske sagnkonger har 277 relationer, mens Harald Blåtand har 172. Da de har til fælles 42, den Jaccard indekset er 9.35% = 42 / (277 + 172).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske sagnkonger og Harald Blåtand. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
