Ligheder mellem Danske sagnkonger og Jylland
Danske sagnkonger og Jylland har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Aarhus, Danmark, Dannevirke, Gesta Danorum, Gorm den Gamle, Harald Blåtand, Hardeknud (Knud 1.), Hardsyssel, Hedeby, Hemming (dansk konge), Himmerland, Jellingstenene, Karl den Store, Latin, Middelalderen, Norrønt, Saxo Grammaticus, Vendsyssel, Vikingetid.
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus og Danske sagnkonger · Aarhus og Jylland ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danske sagnkonger · Danmark og Jylland ·
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Dannevirke og Danske sagnkonger · Dannevirke og Jylland ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Danske sagnkonger og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Jylland ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danske sagnkonger og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Jylland ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danske sagnkonger og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Jylland ·
Hardeknud (Knud 1.)
Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).
Danske sagnkonger og Hardeknud (Knud 1.) · Hardeknud (Knud 1.) og Jylland ·
Hardsyssel
Hardsyssel var i middelalderen et syssel og den gamle betegnelse på Vestjylland, omtrent svarende til lidt mindre end Ringkøbing Amt mellem kommunalreformen i 1970 og kommunalreformen i 2007.
Danske sagnkonger og Hardsyssel · Hardsyssel og Jylland ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Danske sagnkonger og Hedeby · Hedeby og Jylland ·
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Danske sagnkonger og Hemming (dansk konge) · Hemming (dansk konge) og Jylland ·
Himmerland
Himmerlands beliggenhed mellem Limfjorden og Mariager Fjord i Jylland Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland (Danmark) syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord.
Danske sagnkonger og Himmerland · Himmerland og Jylland ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Danske sagnkonger og Jellingstenene · Jellingstenene og Jylland ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Danske sagnkonger og Karl den Store · Jylland og Karl den Store ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Danske sagnkonger og Latin · Jylland og Latin ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Danske sagnkonger og Middelalderen · Jylland og Middelalderen ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Danske sagnkonger og Norrønt · Jylland og Norrønt ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Danske sagnkonger og Saxo Grammaticus · Jylland og Saxo Grammaticus ·
Vendsyssel
Vendsyssels inddeling i Middelalderen Det tidligere Vendsyssel Teater i Hjørring Grenen set fra Skagen Fyr Vendsyssel, en egn/syssel i Nordjylland, udgør med sine ca.
Danske sagnkonger og Vendsyssel · Jylland og Vendsyssel ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske sagnkonger og Jylland
- Hvad de har til fælles Danske sagnkonger og Jylland
- Ligheder mellem Danske sagnkonger og Jylland
Sammenligning mellem Danske sagnkonger og Jylland
Danske sagnkonger har 277 relationer, mens Jylland har 136. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 4.60% = 19 / (277 + 136).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske sagnkonger og Jylland. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: