Ligheder mellem Danske sagnkonger og Vendere
Danske sagnkonger og Vendere har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Falster, Folkevandringstiden, Gesta Danorum, Gudmund Schütte, Harald Hildetand, Heimskringla, Johannes Steenstrup, Jordanes, Karl den Store, Knud den Store, Lolland, Middelalderen, Saksere, Saxo Grammaticus, 13. århundrede, 8. århundrede.
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Danske sagnkonger og Falster · Falster og Vendere ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Danske sagnkonger og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Vendere ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Danske sagnkonger og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Vendere ·
Gudmund Schütte
Gudmund Schütte (født 17. januar 1872 på Eskjær pr. Jebjerg i Salling, død 12. juli 1958 i Grinderslev) var en dansk filolog og historiker med speciale i Danmarks oldtid og hedenskab.
Danske sagnkonger og Gudmund Schütte · Gudmund Schütte og Vendere ·
Harald Hildetand
Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.
Danske sagnkonger og Harald Hildetand · Harald Hildetand og Vendere ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Danske sagnkonger og Heimskringla · Heimskringla og Vendere ·
Johannes Steenstrup
Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (født 5. december 1844 i Sorø, død 3. august 1935 på Frederiksberg) var en dansk historiker og professor.
Danske sagnkonger og Johannes Steenstrup · Johannes Steenstrup og Vendere ·
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Danske sagnkonger og Jordanes · Jordanes og Vendere ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Danske sagnkonger og Karl den Store · Karl den Store og Vendere ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danske sagnkonger og Knud den Store · Knud den Store og Vendere ·
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Danske sagnkonger og Lolland · Lolland og Vendere ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Danske sagnkonger og Middelalderen · Middelalderen og Vendere ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Danske sagnkonger og Saksere · Saksere og Vendere ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Danske sagnkonger og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Vendere ·
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
13. århundrede og Danske sagnkonger · 13. århundrede og Vendere ·
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
8. århundrede og Danske sagnkonger · 8. århundrede og Vendere ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske sagnkonger og Vendere
- Hvad de har til fælles Danske sagnkonger og Vendere
- Ligheder mellem Danske sagnkonger og Vendere
Sammenligning mellem Danske sagnkonger og Vendere
Danske sagnkonger har 277 relationer, mens Vendere har 125. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 3.98% = 16 / (277 + 125).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske sagnkonger og Vendere. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: