Ligheder mellem Danske sagnkonger og Vikingetid
Danske sagnkonger og Vikingetid har 37 ting til fælles (i Unionpedia): Aarhus, Angelsaksiske Krønike, Bagsecg, Danmark, Engelsk (sprog), England, Germansk jernalder, Gesta Danorum, Gotland, Gudrum, Harald Blåtand, Harald Hårfager, Hedeby, Ivar Benløs, Jellingstenene, Jylland, Karl den Store, Knud den Store, Kongeriget East Anglia, Kristendom, Middelalderen, Middelhavet, Nordisk mytologi, Norge, Norrønt, Northumbria, Odin, Olav den Hellige, Ribe, Saxo Grammaticus, ..., Skåne, Stednavn, Sven Rosborn, Svend Tveskæg, Sverige, Ubbe, 8. århundrede. Expand indeks (7 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus og Danske sagnkonger · Aarhus og Vikingetid ·
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Angelsaksiske Krønike og Danske sagnkonger · Angelsaksiske Krønike og Vikingetid ·
Bagsecg
Waylands Smithy hvor kong Bagsecg efter lokal tradition i Berkshire er begravet. Bagsecg (Bægsecg eller Bagsec) (død 8. januar 871) var en af lederne under de danske eller nordiske vikingenes invasion i England i 860'erne.
Bagsecg og Danske sagnkonger · Bagsecg og Vikingetid ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danske sagnkonger · Danmark og Vikingetid ·
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Danske sagnkonger og Engelsk (sprog) · Engelsk (sprog) og Vikingetid ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Danske sagnkonger og England · England og Vikingetid ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Danske sagnkonger og Germansk jernalder · Germansk jernalder og Vikingetid ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Danske sagnkonger og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Vikingetid ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Danske sagnkonger og Gotland · Gotland og Vikingetid ·
Gudrum
Ved Gudrums dåb i 878 var kong Alfred af Wessex hans gudfar. Gudrum eller Guthrum (også stavet Godrum og Guthorm) også kendt som Gorm den Gamle var en dansk konge i det østlige England med det kristne dåbsnavn Æthelstan.
Danske sagnkonger og Gudrum · Gudrum og Vikingetid ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danske sagnkonger og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Vikingetid ·
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Danske sagnkonger og Harald Hårfager · Harald Hårfager og Vikingetid ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Danske sagnkonger og Hedeby · Hedeby og Vikingetid ·
Ivar Benløs
Ivar Benløs (engelsk Hyngwar) er en sagnskikkelse, søn af Kraka og Ragnar Lodbrog.
Danske sagnkonger og Ivar Benløs · Ivar Benløs og Vikingetid ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Danske sagnkonger og Jellingstenene · Jellingstenene og Vikingetid ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Danske sagnkonger og Jylland · Jylland og Vikingetid ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Danske sagnkonger og Karl den Store · Karl den Store og Vikingetid ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danske sagnkonger og Knud den Store · Knud den Store og Vikingetid ·
Kongeriget East Anglia
Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.
Danske sagnkonger og Kongeriget East Anglia · Kongeriget East Anglia og Vikingetid ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Danske sagnkonger og Kristendom · Kristendom og Vikingetid ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Danske sagnkonger og Middelalderen · Middelalderen og Vikingetid ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Danske sagnkonger og Middelhavet · Middelhavet og Vikingetid ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Danske sagnkonger og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danske sagnkonger og Norge · Norge og Vikingetid ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Danske sagnkonger og Norrønt · Norrønt og Vikingetid ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Danske sagnkonger og Northumbria · Northumbria og Vikingetid ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Danske sagnkonger og Odin · Odin og Vikingetid ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Danske sagnkonger og Olav den Hellige · Olav den Hellige og Vikingetid ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Danske sagnkonger og Ribe · Ribe og Vikingetid ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Danske sagnkonger og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Vikingetid ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Danske sagnkonger og Skåne · Skåne og Vikingetid ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Danske sagnkonger og Stednavn · Stednavn og Vikingetid ·
Sven Rosborn
Sven Rosborn Sven Gunnar Rosborn (født den 31. juli 1949 i Malmø) er en svensk arkæolog, tidligere museumschef i Malmö og i dag ansat som forskningschef for Fotevikens Museum i Skåne.
Danske sagnkonger og Sven Rosborn · Sven Rosborn og Vikingetid ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danske sagnkonger og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vikingetid ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danske sagnkonger og Sverige · Sverige og Vikingetid ·
Ubbe
Ubbe, søn af Regnar Lodbrog, skal havde været dansk konge en kort tid; død 877/878 i England.
Danske sagnkonger og Ubbe · Ubbe og Vikingetid ·
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
8. århundrede og Danske sagnkonger · 8. århundrede og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske sagnkonger og Vikingetid
- Hvad de har til fælles Danske sagnkonger og Vikingetid
- Ligheder mellem Danske sagnkonger og Vikingetid
Sammenligning mellem Danske sagnkonger og Vikingetid
Danske sagnkonger har 277 relationer, mens Vikingetid har 378. Da de har til fælles 37, den Jaccard indekset er 5.65% = 37 / (277 + 378).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske sagnkonger og Vikingetid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: