Ligheder mellem Danske sagnkonger og Kongerækken
Danske sagnkonger og Kongerækken har 75 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Allehelgensdag, Angantyr, Angelsaksiske Krønike, Annaler, Anulo, Bagsecg, Chlochilaicus, Danmark, England, Erik Lam, Fyn, Gesta Danorum, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gnupa, Godfred, Gorm den Gamle, Gotland, Grevskabet Holsten, Gurd, Harald (forhistoriske konger), Harald 2., Harald Blåtand, Harald Hildetand, Harald Klak, Harde-Knud/Gudfred/Gudrød, Hardeknud, Hardeknud (Knud 1.), Hedeby, Heimskringla, ..., Helge (dansk konge), Hemming (dansk konge), Horik 1., Horik 2., Ivar Vidfadme, Jellingdynastiet, Jellingstenene, Jylland, Knud 6., Knud Danaást, Knud den Store, Lejre, Magnus den Gode, Monarki, Norge, Norges regenter, Odin, Olaf (dansk konge), Olav den Hellige, Reginfred, Ribe, Sønder Vissing-stenen 1, Sigfred, Sigfred (dansk konge 873), Sigfred (tronprætendent), Sigtryg, Sjælland, Skåne, Skjold (sagnkonge), Skjoldungerne, Slesvig (by), Snorri Sturluson, Storebælt, Sven Rosborn, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Sverige, Thyra Dannebod, Toke Gormsen, Tove af Danmark, Tronprætendent, Vestfold, 10. århundrede, 13. århundrede, 8. århundrede. Expand indeks (45 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Danske sagnkonger · Adam af Bremen og Kongerækken ·
Allehelgensdag
Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1.
Allehelgensdag og Danske sagnkonger · Allehelgensdag og Kongerækken ·
Angantyr
Angantyr (Ongendus) eller Agantyr var navnet på tre mænd i den samme slægt i norrøn mytologi, omtalt i fornaldersagaen Hervors saga, i Saxo Grammaticus' Gesta Danorum og i den færøske balladen Arngríms synir.
Angantyr og Danske sagnkonger · Angantyr og Kongerækken ·
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Angelsaksiske Krønike og Danske sagnkonger · Angelsaksiske Krønike og Kongerækken ·
Annaler
Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.
Annaler og Danske sagnkonger · Annaler og Kongerækken ·
Anulo
Anulo en dansk kongeætling og konge.
Anulo og Danske sagnkonger · Anulo og Kongerækken ·
Bagsecg
Waylands Smithy hvor kong Bagsecg efter lokal tradition i Berkshire er begravet. Bagsecg (Bægsecg eller Bagsec) (død 8. januar 871) var en af lederne under de danske eller nordiske vikingenes invasion i England i 860'erne.
Bagsecg og Danske sagnkonger · Bagsecg og Kongerækken ·
Chlochilaicus
Chlochilaicus (dansk: Hugleik (dog ikke enighed blandt historikere om denne identifikation)), dansk konge død mellem 516 og 522, muligvis 517.
Chlochilaicus og Danske sagnkonger · Chlochilaicus og Kongerækken ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danske sagnkonger · Danmark og Kongerækken ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Danske sagnkonger og England · England og Kongerækken ·
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Danske sagnkonger og Erik Lam · Erik Lam og Kongerækken ·
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Danske sagnkonger og Fyn · Fyn og Kongerækken ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Danske sagnkonger og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Kongerækken ·
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Danske sagnkonger og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum · Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Kongerækken ·
Gnupa
Gnupa eller Chnob og Knud (Flatøbogen - Knutr; Thietmar af Merseburg: Thietmari Merseburgensis episcopi Chronicon - Cnutone eller Cnit; Arngrim Jonsson: Rerum Danicarum fragmenta - Canutus; Avico (et al.): Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum - Knupa) var konge i Danmark i begyndelsen af det 10. århundrede.
Danske sagnkonger og Gnupa · Gnupa og Kongerækken ·
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Danske sagnkonger og Godfred · Godfred og Kongerækken ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danske sagnkonger og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Kongerækken ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Danske sagnkonger og Gotland · Gotland og Kongerækken ·
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Danske sagnkonger og Grevskabet Holsten · Grevskabet Holsten og Kongerækken ·
Gurd
Adam af Bremens værk ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum'' blev længe anset for det væsentligste værk til forståelse af kong Gyrds historie, men efterhånden har nærmere granskning afsløret adskillige detaljer om Gyrd i en række andre kilder - delvis i modstrid med Adams udsagn. Gurd eller Gyrd (også i varianter som Giurth og Giord) var en konge, som herskede over Danmark eller et område i Danmark i første halvdel af 900-årene (med størst sandsynlighed for at regentskabsperioden faldt i den første fjerdedel af århundredet).
Danske sagnkonger og Gurd · Gurd og Kongerækken ·
Harald (forhistoriske konger)
Der er mindst to-tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid (Harald Blåtand & Harald 2.).
Danske sagnkonger og Harald (forhistoriske konger) · Harald (forhistoriske konger) og Kongerækken ·
Harald 2.
Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.
Danske sagnkonger og Harald 2. · Harald 2. og Kongerækken ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danske sagnkonger og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Kongerækken ·
Harald Hildetand
Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.
Danske sagnkonger og Harald Hildetand · Harald Hildetand og Kongerækken ·
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Danske sagnkonger og Harald Klak · Harald Klak og Kongerækken ·
Harde-Knud/Gudfred/Gudrød
Harde-Knud, Gudfred, Gudrød kaldes også Trælle Knud og Knud den Fundne.
Danske sagnkonger og Harde-Knud/Gudfred/Gudrød · Harde-Knud/Gudfred/Gudrød og Kongerækken ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Danske sagnkonger og Hardeknud · Hardeknud og Kongerækken ·
Hardeknud (Knud 1.)
Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).
Danske sagnkonger og Hardeknud (Knud 1.) · Hardeknud (Knud 1.) og Kongerækken ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Danske sagnkonger og Hedeby · Hedeby og Kongerækken ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Danske sagnkonger og Heimskringla · Heimskringla og Kongerækken ·
Helge (dansk konge)
Helge (død før 909) var en dansk konge 891 – før 909.
Danske sagnkonger og Helge (dansk konge) · Helge (dansk konge) og Kongerækken ·
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Danske sagnkonger og Hemming (dansk konge) · Hemming (dansk konge) og Kongerækken ·
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Danske sagnkonger og Horik 1. · Horik 1. og Kongerækken ·
Horik 2.
Horik 2.
Danske sagnkonger og Horik 2. · Horik 2. og Kongerækken ·
Ivar Vidfadme
Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge, der optræder i flere sagaer.
Danske sagnkonger og Ivar Vidfadme · Ivar Vidfadme og Kongerækken ·
Jellingdynastiet
Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10. århundrede.
Danske sagnkonger og Jellingdynastiet · Jellingdynastiet og Kongerækken ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Danske sagnkonger og Jellingstenene · Jellingstenene og Kongerækken ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Danske sagnkonger og Jylland · Jylland og Kongerækken ·
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Danske sagnkonger og Knud 6. · Knud 6. og Kongerækken ·
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).
Danske sagnkonger og Knud Danaást · Knud Danaást og Kongerækken ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danske sagnkonger og Knud den Store · Knud den Store og Kongerækken ·
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Danske sagnkonger og Lejre · Kongerækken og Lejre ·
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Danske sagnkonger og Magnus den Gode · Kongerækken og Magnus den Gode ·
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Danske sagnkonger og Monarki · Kongerækken og Monarki ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danske sagnkonger og Norge · Kongerækken og Norge ·
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Danske sagnkonger og Norges regenter · Kongerækken og Norges regenter ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Danske sagnkonger og Odin · Kongerækken og Odin ·
Olaf (dansk konge)
Olaf (latin: Olaph) var dansk konge tidligt i 900-tallet efter Helge.
Danske sagnkonger og Olaf (dansk konge) · Kongerækken og Olaf (dansk konge) ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Danske sagnkonger og Olav den Hellige · Kongerækken og Olav den Hellige ·
Reginfred
Reginfred (eller Reginfrid) (død 814) var dansk konge 812–813.
Danske sagnkonger og Reginfred · Kongerækken og Reginfred ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Danske sagnkonger og Ribe · Kongerækken og Ribe ·
Sønder Vissing-stenen 1
Sønder Vissing-stenen 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet.
Danske sagnkonger og Sønder Vissing-stenen 1 · Kongerækken og Sønder Vissing-stenen 1 ·
Sigfred
Sigfred eller Sigurd (latin Sigifridus) var dansk konge før Godfred.
Danske sagnkonger og Sigfred · Kongerækken og Sigfred ·
Sigfred (dansk konge 873)
Sigfred (nævnt i 873, muligvis død i 887) var en dansk konge.
Danske sagnkonger og Sigfred (dansk konge 873) · Kongerækken og Sigfred (dansk konge 873) ·
Sigfred (tronprætendent)
Sigfred eller Sigurd (død 812) var dansk tronprætendent efter Hemmings død i 812.
Danske sagnkonger og Sigfred (tronprætendent) · Kongerækken og Sigfred (tronprætendent) ·
Sigtryg
Sigtryg eller Sigerich (tysk form) var søn af Gnupa (eller Chnuba) og Asfrid Odinkarsdatter og var enten selvstændig konge eller medkonge sammen med sin far i en kort tid.
Danske sagnkonger og Sigtryg · Kongerækken og Sigtryg ·
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Danske sagnkonger og Sjælland · Kongerækken og Sjælland ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Danske sagnkonger og Skåne · Kongerækken og Skåne ·
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Danske sagnkonger og Skjold (sagnkonge) · Kongerækken og Skjold (sagnkonge) ·
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Danske sagnkonger og Skjoldungerne · Kongerækken og Skjoldungerne ·
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Danske sagnkonger og Slesvig (by) · Kongerækken og Slesvig (by) ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Danske sagnkonger og Snorri Sturluson · Kongerækken og Snorri Sturluson ·
Storebælt
Storebælt er beliggende mellem Sjælland og Fyn. Storebælt er farvandet mellem Sjælland og Lolland på den ene, Fyn og Langeland på den anden side.
Danske sagnkonger og Storebælt · Kongerækken og Storebælt ·
Sven Rosborn
Sven Rosborn Sven Gunnar Rosborn (født den 31. juli 1949 i Malmø) er en svensk arkæolog, tidligere museumschef i Malmö og i dag ansat som forskningschef for Fotevikens Museum i Skåne.
Danske sagnkonger og Sven Rosborn · Kongerækken og Sven Rosborn ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danske sagnkonger og Svend Estridsen · Kongerækken og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danske sagnkonger og Svend Tveskæg · Kongerækken og Svend Tveskæg ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danske sagnkonger og Sverige · Kongerækken og Sverige ·
Thyra Dannebod
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.
Danske sagnkonger og Thyra Dannebod · Kongerækken og Thyra Dannebod ·
Toke Gormsen
Hällestadstenen 1 som omtaler Toke, der mødte sit endeligt i slaget ved Fyrisvollene nær Uppsala. Toke (også kendt som Val-Toke) (formentlig født i 940'erne, død 986Den Store Danske / lex.dk: (hentet 6. maj 2023)) var søn af Gorm den Gamle og konge af Skåne 971-986, indsat af sin storebror Harald Blåtand samt måske tillige jarl af Vendsyssel.
Danske sagnkonger og Toke Gormsen · Kongerækken og Toke Gormsen ·
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Danske sagnkonger og Tove af Danmark · Kongerækken og Tove af Danmark ·
Tronprætendent
En tronprætendent er en person, der gør krav på en trone, der er afskaffet eller besat af en anden.
Danske sagnkonger og Tronprætendent · Kongerækken og Tronprætendent ·
Vestfold
Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.
Danske sagnkonger og Vestfold · Kongerækken og Vestfold ·
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
10. århundrede og Danske sagnkonger · 10. århundrede og Kongerækken ·
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
13. århundrede og Danske sagnkonger · 13. århundrede og Kongerækken ·
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
8. århundrede og Danske sagnkonger · 8. århundrede og Kongerækken ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske sagnkonger og Kongerækken
- Hvad de har til fælles Danske sagnkonger og Kongerækken
- Ligheder mellem Danske sagnkonger og Kongerækken
Sammenligning mellem Danske sagnkonger og Kongerækken
Danske sagnkonger har 277 relationer, mens Kongerækken har 760. Da de har til fælles 75, den Jaccard indekset er 7.23% = 75 / (277 + 760).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske sagnkonger og Kongerækken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: