Ligheder mellem Danske sagnkonger og Svend Tveskæg
Danske sagnkonger og Svend Tveskæg har 37 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Danmark, Dendrokronologi, England, Erik Sejrsæl, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gorm den Gamle, Harald 2., Harald Blåtand, Hardeknud (Knud 1.), Håkon jarl, Hedeby, Heimskringla, Jellingdynastiet, Knud Danaást, Knud den Store, Kongerækken, Kristendom, Norge, Norrønt, Northumbria, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Otto den Store, Roskildekrøniken, Saxo Grammaticus, Slesvig (by), Snorri Sturluson, Sven Aggesen, Sven Rosborn, ..., Svend Estridsen, Thyra Dannebod, Toke Gormsen, Tove af Danmark, Vendere, 11. århundrede, 960'erne. Expand indeks (7 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Danske sagnkonger · Adam af Bremen og Svend Tveskæg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danske sagnkonger · Danmark og Svend Tveskæg ·
Dendrokronologi
Dendrokronologi Dendrokronologi er en metode til at tidsbestemme år ved hjælp af de årringe, der fremkommer ved årstidernes skiften og ses på tværsnittet af en træstamme.
Danske sagnkonger og Dendrokronologi · Dendrokronologi og Svend Tveskæg ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Danske sagnkonger og England · England og Svend Tveskæg ·
Erik Sejrsæl
Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.
Danske sagnkonger og Erik Sejrsæl · Erik Sejrsæl og Svend Tveskæg ·
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Danske sagnkonger og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum · Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Svend Tveskæg ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danske sagnkonger og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Svend Tveskæg ·
Harald 2.
Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.
Danske sagnkonger og Harald 2. · Harald 2. og Svend Tveskæg ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danske sagnkonger og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Svend Tveskæg ·
Hardeknud (Knud 1.)
Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).
Danske sagnkonger og Hardeknud (Knud 1.) · Hardeknud (Knud 1.) og Svend Tveskæg ·
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Danske sagnkonger og Håkon jarl · Håkon jarl og Svend Tveskæg ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Danske sagnkonger og Hedeby · Hedeby og Svend Tveskæg ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Danske sagnkonger og Heimskringla · Heimskringla og Svend Tveskæg ·
Jellingdynastiet
Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10. århundrede.
Danske sagnkonger og Jellingdynastiet · Jellingdynastiet og Svend Tveskæg ·
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).
Danske sagnkonger og Knud Danaást · Knud Danaást og Svend Tveskæg ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danske sagnkonger og Knud den Store · Knud den Store og Svend Tveskæg ·
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Danske sagnkonger og Kongerækken · Kongerækken og Svend Tveskæg ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Danske sagnkonger og Kristendom · Kristendom og Svend Tveskæg ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danske sagnkonger og Norge · Norge og Svend Tveskæg ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Danske sagnkonger og Norrønt · Norrønt og Svend Tveskæg ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Danske sagnkonger og Northumbria · Northumbria og Svend Tveskæg ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Danske sagnkonger og Olav den Hellige · Olav den Hellige og Svend Tveskæg ·
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Danske sagnkonger og Olav Tryggvason · Olav Tryggvason og Svend Tveskæg ·
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Danske sagnkonger og Otto den Store · Otto den Store og Svend Tveskæg ·
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Danske sagnkonger og Roskildekrøniken · Roskildekrøniken og Svend Tveskæg ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Danske sagnkonger og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Svend Tveskæg ·
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Danske sagnkonger og Slesvig (by) · Slesvig (by) og Svend Tveskæg ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Danske sagnkonger og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Svend Tveskæg ·
Sven Aggesen
Sven Aggesen (fornavnet staves også Svend, efternavnet også Aagesen, Aggesøn, Agessøn; latin: Sveno Aggonis) var en dansk historiker fra det 12. århundrede.
Danske sagnkonger og Sven Aggesen · Sven Aggesen og Svend Tveskæg ·
Sven Rosborn
Sven Rosborn Sven Gunnar Rosborn (født den 31. juli 1949 i Malmø) er en svensk arkæolog, tidligere museumschef i Malmö og i dag ansat som forskningschef for Fotevikens Museum i Skåne.
Danske sagnkonger og Sven Rosborn · Sven Rosborn og Svend Tveskæg ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danske sagnkonger og Svend Estridsen · Svend Estridsen og Svend Tveskæg ·
Thyra Dannebod
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.
Danske sagnkonger og Thyra Dannebod · Svend Tveskæg og Thyra Dannebod ·
Toke Gormsen
Hällestadstenen 1 som omtaler Toke, der mødte sit endeligt i slaget ved Fyrisvollene nær Uppsala. Toke (også kendt som Val-Toke) (formentlig født i 940'erne, død 986Den Store Danske / lex.dk: (hentet 6. maj 2023)) var søn af Gorm den Gamle og konge af Skåne 971-986, indsat af sin storebror Harald Blåtand samt måske tillige jarl af Vendsyssel.
Danske sagnkonger og Toke Gormsen · Svend Tveskæg og Toke Gormsen ·
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Danske sagnkonger og Tove af Danmark · Svend Tveskæg og Tove af Danmark ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Danske sagnkonger og Vendere · Svend Tveskæg og Vendere ·
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
11. århundrede og Danske sagnkonger · 11. århundrede og Svend Tveskæg ·
960'erne
Århundreder: 9. århundrede – 10. århundrede – 11. århundrede Årtier: 910'erne 920'erne 930'erne 940'erne 950'erne – 960'erne – 970'erne 980'erne 990'erne 1000'erne 1010'erne År: 960 961 962 963 964 965 966 967 968 969 ----.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske sagnkonger og Svend Tveskæg
- Hvad de har til fælles Danske sagnkonger og Svend Tveskæg
- Ligheder mellem Danske sagnkonger og Svend Tveskæg
Sammenligning mellem Danske sagnkonger og Svend Tveskæg
Danske sagnkonger har 277 relationer, mens Svend Tveskæg har 117. Da de har til fælles 37, den Jaccard indekset er 9.39% = 37 / (277 + 117).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske sagnkonger og Svend Tveskæg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: