Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Demokrati og Den Franske Revolution

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Demokrati og Den Franske Revolution

Demokrati vs. Den Franske Revolution

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket. Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Ligheder mellem Demokrati og Den Franske Revolution

Demokrati og Den Franske Revolution har 41 ting til fælles (i Unionpedia): Adel, Østrig, Bastillen, Camille Desmoulins, Demokrati, Departement (Frankrig), Emmanuel-Joseph Sieyès, Enevælde, England, Europa, Feuillanterne, Frankrig, Georges-Jacques Danton, Gilbert du Motier de La Fayette, Girondinerne, Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau, Irland, Jakobinerne, Jean-Paul Marat, Kirken, Koloni, La Montagne, Louis de Saint-Just, Ludvig 14. af Frankrig, Ludvig 15. af Frankrig, Ludvig 16. af Frankrig, Maximilien Robespierre, Menneskerettighederne, Militær, Napoleon 1. af Frankrig, ..., Nationalkonventet, Oplysningstiden, Paris, Privilegium, Spanien, Statsbankerot, Stændermøde, USA, 14. juli, 17. århundrede, 1780'erne. Expand indeks (11 mere) »

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Adel og Demokrati · Adel og Den Franske Revolution · Se mere »

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Østrig og Demokrati · Østrig og Den Franske Revolution · Se mere »

Bastillen

Bastillen, formelt kaldet Bastille Saint-Antoine, var en befæstet borg i Paris. Borgen spillede en vigtig rolle under de interne konflikter i Frankrig og var i det meste af sin historie benyttet som et statsfængsel af de franske konger. Stormen på Bastillen den 14. juli 1789 under den franske revolution blev et vigtigt symbol under revolutionen og den republikanske bevægelse. Bygningen blev kort efter revet ned. På stedet, hvor Bastillen lå, ligger nu Bastillepladsen, Place de la Bastille. Den har lagt navn til Frankrigs nationaldag, Bastilledagen, der fejres på dagen for Stormen på Bastillen, den 14. juli. Bastillen er en fordanskning af det franske ord bastille (.

Bastillen og Demokrati · Bastillen og Den Franske Revolution · Se mere »

Camille Desmoulins

Camille Desmoulins (født 2. marts 1760, død 6. april 1794) var en fransk revolutionsmand.

Camille Desmoulins og Demokrati · Camille Desmoulins og Den Franske Revolution · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Demokrati og Demokrati · Demokrati og Den Franske Revolution · Se mere »

Departement (Frankrig)

De franske regioner og departementer Et departement er en administrativ enhed i Frankrig.

Demokrati og Departement (Frankrig) · Den Franske Revolution og Departement (Frankrig) · Se mere »

Emmanuel-Joseph Sieyès

Emmanuel-Joseph Sieyès (født 3. maj 1748, død 20. juni 1836) var en fransk abbed og statsmand.

Demokrati og Emmanuel-Joseph Sieyès · Den Franske Revolution og Emmanuel-Joseph Sieyès · Se mere »

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Demokrati og Enevælde · Den Franske Revolution og Enevælde · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Demokrati og England · Den Franske Revolution og England · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Demokrati og Europa · Den Franske Revolution og Europa · Se mere »

Feuillanterne

Feuillanter var en betegnelse om medlemmerne af en fransk politisk klub under den Den Franske Revolution.

Demokrati og Feuillanterne · Den Franske Revolution og Feuillanterne · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Demokrati og Frankrig · Den Franske Revolution og Frankrig · Se mere »

Georges-Jacques Danton

Georges-Jacques Danton (født 26. oktober 1759, død 5. april 1794) var en fransk advokat og en af de toneangivende personer i Den Franske Revolution (1789-1799).

Demokrati og Georges-Jacques Danton · Den Franske Revolution og Georges-Jacques Danton · Se mere »

Gilbert du Motier de La Fayette

Marie-Joseph Paul Yves Roch Gilbert du Motier, Marquis de La Fayette (Marquis de La Fayette og La Fayette født 6. september 1757, død 20. maj 1834) var en fransk adelsmand og officer, der som ung deltog i Den amerikanske Frihedskrig (1775–83).

Demokrati og Gilbert du Motier de La Fayette · Den Franske Revolution og Gilbert du Motier de La Fayette · Se mere »

Girondinerne

Girondinerne (fransk girondins) (ikke Girondister), også: Gironden var betegnelsen for en gruppe af franske revolutionspolitikere 1791—93.

Demokrati og Girondinerne · Den Franske Revolution og Girondinerne · Se mere »

Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau

Gabriel Honoré Riquetti comte de Mirabeau (født 9. marts 1749, død 2. april 1791) var en fransk greve og politiker.

Demokrati og Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau · Den Franske Revolution og Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau · Se mere »

Irland

Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.

Demokrati og Irland · Den Franske Revolution og Irland · Se mere »

Jakobinerne

Maximilien Robespierre. Jakobinerne er betegnelsen for en fransk radikal politisk bevægelse, som spillede en hovedrolle under Den franske revolution og havde enemagten 1793-1794.

Demokrati og Jakobinerne · Den Franske Revolution og Jakobinerne · Se mere »

Jean-Paul Marat

Jean-Paul Marat (født 24. maj 1743, død 13. juli 1793) var en schweiziskfødt fransk videnskabsmand og læge, der arbejdede i England, men er mest kendt for sin aktivitet under Den Franske Revolution.

Demokrati og Jean-Paul Marat · Den Franske Revolution og Jean-Paul Marat · Se mere »

Kirken

Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...

Demokrati og Kirken · Den Franske Revolution og Kirken · Se mere »

Koloni

Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, Goa. Ordet koloni kommer af latin colonia.

Demokrati og Koloni · Den Franske Revolution og Koloni · Se mere »

La Montagne

Emblem fra 1793 for medlemmerne af La Montagne la Montagne (på dansk bjerget) kaldtes i den franske revolutions dage de yderligtgående medlemmer af den lovgivende forsamling og af Nationalkonventet, fordi de oprindeligt havde taget plads på de højere og de højeste sæderækker, som amfiteatralsk hævede sig op i den ene ende af forsamlingssalen.

Demokrati og La Montagne · Den Franske Revolution og La Montagne · Se mere »

Louis de Saint-Just

Antoine-Louis-Léon de Saint-Just (25. august 1767 – 28. juli 1794) var en fransk politiker og forfatter.

Demokrati og Louis de Saint-Just · Den Franske Revolution og Louis de Saint-Just · Se mere »

Ludvig 14. af Frankrig

Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.

Demokrati og Ludvig 14. af Frankrig · Den Franske Revolution og Ludvig 14. af Frankrig · Se mere »

Ludvig 15. af Frankrig

Ludvig 15.

Demokrati og Ludvig 15. af Frankrig · Den Franske Revolution og Ludvig 15. af Frankrig · Se mere »

Ludvig 16. af Frankrig

Ludvig 16.

Demokrati og Ludvig 16. af Frankrig · Den Franske Revolution og Ludvig 16. af Frankrig · Se mere »

Maximilien Robespierre

Maximilien François Marie Isidore de Robespierre, han udelod senere "de" i sit navn (født 6. maj 1758 i Arras, død 28. juli 1794 i Paris) er en af de bedst kendte ledere under den franske revolution.

Demokrati og Maximilien Robespierre · Den Franske Revolution og Maximilien Robespierre · Se mere »

Menneskerettighederne

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.

Demokrati og Menneskerettighederne · Den Franske Revolution og Menneskerettighederne · Se mere »

Militær

Østrigsk militær Et militær (lat.: milis, soldat) er dannet for at besætte fremmed territorium eller for at forsvare eller kontrollere et territorium eller økonomiske ressourcer.

Demokrati og Militær · Den Franske Revolution og Militær · Se mere »

Napoleon 1. af Frankrig

Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.

Demokrati og Napoleon 1. af Frankrig · Den Franske Revolution og Napoleon 1. af Frankrig · Se mere »

Nationalkonventet

Panthéon, Frankrig. Nationalkonventet var Frankrigs herskende lovgivende folkeforsamling i perioden under den Franske Revolution.

Demokrati og Nationalkonventet · Den Franske Revolution og Nationalkonventet · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Demokrati og Oplysningstiden · Den Franske Revolution og Oplysningstiden · Se mere »

Paris

|navn.

Demokrati og Paris · Den Franske Revolution og Paris · Se mere »

Privilegium

Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.

Demokrati og Privilegium · Den Franske Revolution og Privilegium · Se mere »

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Demokrati og Spanien · Den Franske Revolution og Spanien · Se mere »

Statsbankerot

En statsbankerot er den situation, der indtræffer, når en stat ikke længere overholder sine låneforpligtelser.

Demokrati og Statsbankerot · Den Franske Revolution og Statsbankerot · Se mere »

Stændermøde

Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.

Demokrati og Stændermøde · Den Franske Revolution og Stændermøde · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Demokrati og USA · Den Franske Revolution og USA · Se mere »

14. juli

14.

14. juli og Demokrati · 14. juli og Den Franske Revolution · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

17. århundrede og Demokrati · 17. århundrede og Den Franske Revolution · Se mere »

1780'erne

Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne – 1780'erne – 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne År: 1780 1781 1782 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 ---- Begivenheder.

1780'erne og Demokrati · 1780'erne og Den Franske Revolution · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Demokrati og Den Franske Revolution

Demokrati har 270 relationer, mens Den Franske Revolution har 77. Da de har til fælles 41, den Jaccard indekset er 11.82% = 41 / (270 + 77).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Demokrati og Den Franske Revolution. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: