Ligheder mellem Demokrati og Filosofiens historie
Demokrati og Filosofiens historie har 30 ting til fælles (i Unionpedia): Aristoteles, Athen, Baruch de Spinoza, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Demokrati, Det Osmanniske Rige, Filosofi, Francis Bacon (filosof), Italien, Jürgen Habermas, Jean-Jacques Rousseau, John Locke, Justus Hartnack, Kina, Magtadskillelse, Marcus Tullius Cicero, Oplysningstiden, Platon, Renæssancen, Romerriget, Søren Kierkegaard, Slaveri, Sokrates, Thomas Hobbes, USA, Vesten, Wien, 1. verdenskrig, 17. århundrede, 2. verdenskrig.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Demokrati · Aristoteles og Filosofiens historie ·
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Athen og Demokrati · Athen og Filosofiens historie ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og Demokrati · Baruch de Spinoza og Filosofiens historie ·
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Demokrati · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Filosofiens historie ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrati og Demokrati · Demokrati og Filosofiens historie ·
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Demokrati og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Filosofiens historie ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Demokrati og Filosofi · Filosofi og Filosofiens historie ·
Francis Bacon (filosof)
Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.
Demokrati og Francis Bacon (filosof) · Filosofiens historie og Francis Bacon (filosof) ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Demokrati og Italien · Filosofiens historie og Italien ·
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Demokrati og Jürgen Habermas · Filosofiens historie og Jürgen Habermas ·
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Demokrati og Jean-Jacques Rousseau · Filosofiens historie og Jean-Jacques Rousseau ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Demokrati og John Locke · Filosofiens historie og John Locke ·
Justus Hartnack
Johan Justus Daniel Gustav Volmer Hartnack (29. maj 1912 i København – 1. maj 2005) var en dansk filosof, dr.phil. og professor ved Aarhus Universitet.
Demokrati og Justus Hartnack · Filosofiens historie og Justus Hartnack ·
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Demokrati og Kina · Filosofiens historie og Kina ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Demokrati og Magtadskillelse · Filosofiens historie og Magtadskillelse ·
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Demokrati og Marcus Tullius Cicero · Filosofiens historie og Marcus Tullius Cicero ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Demokrati og Oplysningstiden · Filosofiens historie og Oplysningstiden ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Demokrati og Platon · Filosofiens historie og Platon ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Demokrati og Renæssancen · Filosofiens historie og Renæssancen ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Demokrati og Romerriget · Filosofiens historie og Romerriget ·
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Demokrati og Søren Kierkegaard · Filosofiens historie og Søren Kierkegaard ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Demokrati og Slaveri · Filosofiens historie og Slaveri ·
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Demokrati og Sokrates · Filosofiens historie og Sokrates ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Demokrati og Thomas Hobbes · Filosofiens historie og Thomas Hobbes ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Demokrati og USA · Filosofiens historie og USA ·
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Demokrati og Vesten · Filosofiens historie og Vesten ·
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Demokrati og Wien · Filosofiens historie og Wien ·
1. verdenskrig
1.
1. verdenskrig og Demokrati · 1. verdenskrig og Filosofiens historie ·
17. århundrede
16. århundrede – 17.
17. århundrede og Demokrati · 17. århundrede og Filosofiens historie ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og Demokrati · 2. verdenskrig og Filosofiens historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Demokrati og Filosofiens historie
- Hvad de har til fælles Demokrati og Filosofiens historie
- Ligheder mellem Demokrati og Filosofiens historie
Sammenligning mellem Demokrati og Filosofiens historie
Demokrati har 270 relationer, mens Filosofiens historie har 404. Da de har til fælles 30, den Jaccard indekset er 4.45% = 30 / (270 + 404).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Demokrati og Filosofiens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: