Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden
Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden har 37 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Anatolien, Anglere, Attila, Avarere, Balkanhalvøen, Bulgarien, Dacia, Donau, Epirus (periferi), Flavius Honorius, Frankere, Gallien, Hunnere, Illyrien, Italien, Julian (kejser), Justinian 1., Karl den Store, Karthago, Konstantin den Store, Langobarder, Middelalderen, Ostrogoterne, Renæssancen, Rom, Romerriget, Saksere, Serbien, Slaviske folkeslag, ..., Teoderik den Store, Tetrarkiet, Theodosius den Store, Thrakien, Vandaler, 19. århundrede, 9. århundrede. Expand indeks (7 mere) »
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alanere og Det Byzantinske Rige · Alanere og Folkevandringstiden ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Det Byzantinske Rige · Anatolien og Folkevandringstiden ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Det Byzantinske Rige · Anglere og Folkevandringstiden ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Attila og Det Byzantinske Rige · Attila og Folkevandringstiden ·
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Avarere og Det Byzantinske Rige · Avarere og Folkevandringstiden ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Balkanhalvøen og Det Byzantinske Rige · Balkanhalvøen og Folkevandringstiden ·
Bulgarien
Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.
Bulgarien og Det Byzantinske Rige · Bulgarien og Folkevandringstiden ·
Dacia
romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins, som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.
Dacia og Det Byzantinske Rige · Dacia og Folkevandringstiden ·
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Det Byzantinske Rige og Donau · Donau og Folkevandringstiden ·
Epirus (periferi)
Epirus, eller Ípiros, (græsk Ήπειρος, Ípiros, albansk Epiri) er en periferi i nordvestlige Grækenland og grænser til Vestmakedonien og Thessalien i øst, Ambraciske Golf (Artabugten) og provinsen Vestgrækenland i syd, det Ioniske Hav og De Ioniske Øer i vest og Albanien i nord.
Det Byzantinske Rige og Epirus (periferi) · Epirus (periferi) og Folkevandringstiden ·
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Det Byzantinske Rige og Flavius Honorius · Flavius Honorius og Folkevandringstiden ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Det Byzantinske Rige og Frankere · Folkevandringstiden og Frankere ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Det Byzantinske Rige og Gallien · Folkevandringstiden og Gallien ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Det Byzantinske Rige og Hunnere · Folkevandringstiden og Hunnere ·
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Det Byzantinske Rige og Illyrien · Folkevandringstiden og Illyrien ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Det Byzantinske Rige og Italien · Folkevandringstiden og Italien ·
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Det Byzantinske Rige og Julian (kejser) · Folkevandringstiden og Julian (kejser) ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Det Byzantinske Rige og Justinian 1. · Folkevandringstiden og Justinian 1. ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Det Byzantinske Rige og Karl den Store · Folkevandringstiden og Karl den Store ·
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Det Byzantinske Rige og Karthago · Folkevandringstiden og Karthago ·
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Det Byzantinske Rige og Konstantin den Store · Folkevandringstiden og Konstantin den Store ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Det Byzantinske Rige og Langobarder · Folkevandringstiden og Langobarder ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Det Byzantinske Rige og Middelalderen · Folkevandringstiden og Middelalderen ·
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Det Byzantinske Rige og Ostrogoterne · Folkevandringstiden og Ostrogoterne ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Det Byzantinske Rige og Renæssancen · Folkevandringstiden og Renæssancen ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Det Byzantinske Rige og Rom · Folkevandringstiden og Rom ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Det Byzantinske Rige og Romerriget · Folkevandringstiden og Romerriget ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Det Byzantinske Rige og Saksere · Folkevandringstiden og Saksere ·
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Det Byzantinske Rige og Serbien · Folkevandringstiden og Serbien ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Det Byzantinske Rige og Slaviske folkeslag · Folkevandringstiden og Slaviske folkeslag ·
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Det Byzantinske Rige og Teoderik den Store · Folkevandringstiden og Teoderik den Store ·
Tetrarkiet
Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.
Det Byzantinske Rige og Tetrarkiet · Folkevandringstiden og Tetrarkiet ·
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Det Byzantinske Rige og Theodosius den Store · Folkevandringstiden og Theodosius den Store ·
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Det Byzantinske Rige og Thrakien · Folkevandringstiden og Thrakien ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Det Byzantinske Rige og Vandaler · Folkevandringstiden og Vandaler ·
19. århundrede
18. århundrede – 19.
19. århundrede og Det Byzantinske Rige · 19. århundrede og Folkevandringstiden ·
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
9. århundrede og Det Byzantinske Rige · 9. århundrede og Folkevandringstiden ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden
- Hvad de har til fælles Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden
- Ligheder mellem Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden
Sammenligning mellem Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden
Det Byzantinske Rige har 269 relationer, mens Folkevandringstiden har 146. Da de har til fælles 37, den Jaccard indekset er 8.92% = 37 / (269 + 146).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
