Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Det Byzantinske Rige og Middelalderen
Det Byzantinske Rige og Middelalderen har 81 ting til fælles (i Unionpedia): Abbaside-kalifatet, Adriaterhavet, Alanere, Alexios 1. Komnenos, Anatolien, Anglere, Aristoteles, Astronomi, Attila, Avarere, Balkanhalvøen, Corpus iuris civilis, Dalmatien, Det hellige land, Det Latinske Kejserrige, Det Osmanniske Rige, Det store skisma 1054, Det tysk-romerske Rige, Diocletian, Donau, Egypten, Ekskommunikation, Etiopien, Feudalisme, Flandern, Folkevandringstiden, Frankere, Gallien, Germanske folkeslag, Græsk (sprog), ..., Guld, Hagia Sophia, Hagiografi, Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hunnere, Hvælving, Indien, Islam, Istanbul, Italien, Jerusalem, Justinian 1., Kanon (våben), Karl den Store, Konstantin den Store, Konstantinopel, Konstantinopels fald, Korstog, Kreta, Kristendom, Langobarder, Latin, Marcus Tullius Cicero, Napoli, Ortodokse kirke, Ostrogoterne, Patriarken af Konstantinopel, Ravenna, Renæssancen, Rom, Romerret, Romerriget, Romerskkatolske kirke, Romulus Augustus, Saksere, Sassaniderne, Seldsjukker, Serbien, Sicilien, Skat, Slaget ved Manzikert, Slaviske folkeslag, Syrien, Teologi, Tetrarkiet, Thrakien, Tyskland, Vandaler, Venedig, Vestromerske rige, 4. korstog. Expand indeks (51 mere) »
Abbaside-kalifatet
Abbaside-kalifatet ved sin største udstrækning, hvor det kontrollerede det meste af Mellemøsten og Nordafrika Abbaside-kalifatet blev etableret af efterkommere af profeten Muhammeds yngste onkel, Abbas ibn Abd al-Muttalib, og dets hovedstad var Harran fra år 750 e.Kr.; Bagdad blev hovedstad i år 762.
Abbaside-kalifatet og Det Byzantinske Rige · Abbaside-kalifatet og Middelalderen ·
Adriaterhavet
Adriaterhavet Adriaterhavet er den del af Middelhavet, som ligger mellem den italienske halvø og Balkanhalvøen.
Adriaterhavet og Det Byzantinske Rige · Adriaterhavet og Middelalderen ·
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alanere og Det Byzantinske Rige · Alanere og Middelalderen ·
Alexios 1. Komnenos
Alexios 1.
Alexios 1. Komnenos og Det Byzantinske Rige · Alexios 1. Komnenos og Middelalderen ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Det Byzantinske Rige · Anatolien og Middelalderen ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Det Byzantinske Rige · Anglere og Middelalderen ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Det Byzantinske Rige · Aristoteles og Middelalderen ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Det Byzantinske Rige · Astronomi og Middelalderen ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Attila og Det Byzantinske Rige · Attila og Middelalderen ·
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Avarere og Det Byzantinske Rige · Avarere og Middelalderen ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Balkanhalvøen og Det Byzantinske Rige · Balkanhalvøen og Middelalderen ·
Corpus iuris civilis
Corpus iuris civilis (latin ("samling af civilretslige love") var et vigtigt juridisk værk, som skyldtes den østromerske kejser Justinian 1. og fremkom mellem 529 og 534 under ledelse af Tribonianus, som var Justinians hofmand og professor ved universitetet i Konstantinopel. Kategori:Østromerske Kejserdømme Kategori:Retshistorie.
Corpus iuris civilis og Det Byzantinske Rige · Corpus iuris civilis og Middelalderen ·
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Dalmatien og Det Byzantinske Rige · Dalmatien og Middelalderen ·
Det hellige land
Omtrentlig udstrækning af Levanten Det hellige land er et ikke ganske veldefineret område ved Middelhavets østlige ende, i Mellemøsten.
Det Byzantinske Rige og Det hellige land · Det hellige land og Middelalderen ·
Det Latinske Kejserrige
Våben. Rigets udstrækning. Slaget om Konstantinopel Det latinske kejserrige eller Det latinske imperium (Imperium Romaniae) blev oprettet efter det fjerde korstog i 1204, da Konstantinopel, hovedstaden i det byzantinske rige, blev erobret.
Det Byzantinske Rige og Det Latinske Kejserrige · Det Latinske Kejserrige og Middelalderen ·
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Det Byzantinske Rige og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Middelalderen ·
Det store skisma 1054
Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser.
Det Byzantinske Rige og Det store skisma 1054 · Det store skisma 1054 og Middelalderen ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det Byzantinske Rige og Det tysk-romerske Rige · Det tysk-romerske Rige og Middelalderen ·
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Det Byzantinske Rige og Diocletian · Diocletian og Middelalderen ·
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Det Byzantinske Rige og Donau · Donau og Middelalderen ·
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Det Byzantinske Rige og Egypten · Egypten og Middelalderen ·
Ekskommunikation
Ekskommunikation (lat. excommunicatio.
Det Byzantinske Rige og Ekskommunikation · Ekskommunikation og Middelalderen ·
Etiopien
Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.
Det Byzantinske Rige og Etiopien · Etiopien og Middelalderen ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Det Byzantinske Rige og Feudalisme · Feudalisme og Middelalderen ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Det Byzantinske Rige og Flandern · Flandern og Middelalderen ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Middelalderen ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Det Byzantinske Rige og Frankere · Frankere og Middelalderen ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Det Byzantinske Rige og Gallien · Gallien og Middelalderen ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Det Byzantinske Rige og Germanske folkeslag · Germanske folkeslag og Middelalderen ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Det Byzantinske Rige og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Middelalderen ·
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Det Byzantinske Rige og Guld · Guld og Middelalderen ·
Hagia Sophia
Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Det Byzantinske Rige og Hagia Sophia · Hagia Sophia og Middelalderen ·
Hagiografi
Hagiografi (fra græsk ἅγιος, hagios, "hellig" eller "helgen", og γράφειν, grafein, "at skrive") betegner studiet af helgener.
Det Byzantinske Rige og Hagiografi · Hagiografi og Middelalderen ·
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Det Byzantinske Rige og Heraklios den yngre (østromersk kejser) · Heraklios den yngre (østromersk kejser) og Middelalderen ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Det Byzantinske Rige og Hunnere · Hunnere og Middelalderen ·
Hvælving
Stjernehvælv, tegning fra Brockhaus, 1888En hvælving er en afrundet, ophøjet overdækning af et rum, ofte med buen som konstruktionsprincip.
Det Byzantinske Rige og Hvælving · Hvælving og Middelalderen ·
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Det Byzantinske Rige og Indien · Indien og Middelalderen ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Det Byzantinske Rige og Islam · Islam og Middelalderen ·
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Det Byzantinske Rige og Istanbul · Istanbul og Middelalderen ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Det Byzantinske Rige og Italien · Italien og Middelalderen ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Det Byzantinske Rige og Jerusalem · Jerusalem og Middelalderen ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Det Byzantinske Rige og Justinian 1. · Justinian 1. og Middelalderen ·
Kanon (våben)
Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.
Det Byzantinske Rige og Kanon (våben) · Kanon (våben) og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Det Byzantinske Rige og Karl den Store · Karl den Store og Middelalderen ·
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Det Byzantinske Rige og Konstantin den Store · Konstantin den Store og Middelalderen ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Det Byzantinske Rige og Konstantinopel · Konstantinopel og Middelalderen ·
Konstantinopels fald
Konstantinopel belejret, billede fra 1499"Konstantinopels fald" henviser til byens fald til det Osmanniske Rige tirsdag 29. maj 1453, ofte betragtet som afslutningen på Middelalderen.
Det Byzantinske Rige og Konstantinopels fald · Konstantinopels fald og Middelalderen ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Det Byzantinske Rige og Korstog · Korstog og Middelalderen ·
Kreta
Typisk landskab på Kreta Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.
Det Byzantinske Rige og Kreta · Kreta og Middelalderen ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Det Byzantinske Rige og Kristendom · Kristendom og Middelalderen ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Det Byzantinske Rige og Langobarder · Langobarder og Middelalderen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Det Byzantinske Rige og Latin · Latin og Middelalderen ·
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Det Byzantinske Rige og Marcus Tullius Cicero · Marcus Tullius Cicero og Middelalderen ·
Napoli
Napoli er den største by i Syditalien og hovedstad i regionen Campania.
Det Byzantinske Rige og Napoli · Middelalderen og Napoli ·
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Det Byzantinske Rige og Ortodokse kirke · Middelalderen og Ortodokse kirke ·
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Det Byzantinske Rige og Ostrogoterne · Middelalderen og Ostrogoterne ·
Patriarken af Konstantinopel
Patriarken af Konstantinopel (lang titel: Ærkebiskoppen af Konstantinopel, det nye Rom, Den økumeniske patriark) er den åndelige leder af Den ortodokse kirke, der har mere end 250 millioner medlemmer.
Det Byzantinske Rige og Patriarken af Konstantinopel · Middelalderen og Patriarken af Konstantinopel ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Det Byzantinske Rige og Ravenna · Middelalderen og Ravenna ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Det Byzantinske Rige og Renæssancen · Middelalderen og Renæssancen ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Det Byzantinske Rige og Rom · Middelalderen og Rom ·
Romerret
Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.
Det Byzantinske Rige og Romerret · Middelalderen og Romerret ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Det Byzantinske Rige og Romerriget · Middelalderen og Romerriget ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Det Byzantinske Rige og Romerskkatolske kirke · Middelalderen og Romerskkatolske kirke ·
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Det Byzantinske Rige og Romulus Augustus · Middelalderen og Romulus Augustus ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Det Byzantinske Rige og Saksere · Middelalderen og Saksere ·
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Det Byzantinske Rige og Sassaniderne · Middelalderen og Sassaniderne ·
Seldsjukker
Seldsjukiske imperium i dets største udstrækning 1092. De resterende seldsjukiske småriger i slutningen af 1300-tallet. Seldsjukker (også seldshukker, rigtigere seldjukider) var et tyrkisk dynasti, der herskede i Persien og Forasien i 11.—13.
Det Byzantinske Rige og Seldsjukker · Middelalderen og Seldsjukker ·
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Det Byzantinske Rige og Serbien · Middelalderen og Serbien ·
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Det Byzantinske Rige og Sicilien · Middelalderen og Sicilien ·
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Det Byzantinske Rige og Skat · Middelalderen og Skat ·
Slaget ved Manzikert
Slaget skildret i et fransk middelalderligt skrift fra 1400-tallet. Alp Arslan ydmyger kejser Romanos IV Diogenes efter sejren i slaget ved Manzikert. Fra en fransk illustreret oversættelse af Giovanni Boccaccios ''De Casibus Virorum Illustrium'' fra det 15. århundrede. Hærenes fremrykning. Slaget ved Manzikert stod den 26. august 1071 mellem Det Østromerske Rige og seldsjukkerne ved byen Manzikert (nu Malazgirt), nord for Tyrkiets største sø Vansøen i den sydøstlige del af landet.
Det Byzantinske Rige og Slaget ved Manzikert · Middelalderen og Slaget ved Manzikert ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Det Byzantinske Rige og Slaviske folkeslag · Middelalderen og Slaviske folkeslag ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Det Byzantinske Rige og Syrien · Middelalderen og Syrien ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Det Byzantinske Rige og Teologi · Middelalderen og Teologi ·
Tetrarkiet
Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.
Det Byzantinske Rige og Tetrarkiet · Middelalderen og Tetrarkiet ·
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Det Byzantinske Rige og Thrakien · Middelalderen og Thrakien ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Det Byzantinske Rige og Tyskland · Middelalderen og Tyskland ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Det Byzantinske Rige og Vandaler · Middelalderen og Vandaler ·
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Det Byzantinske Rige og Venedig · Middelalderen og Venedig ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Det Byzantinske Rige og Vestromerske rige · Middelalderen og Vestromerske rige ·
4. korstog
Erobringen af Konstantinopel i 1204 Det 4.
4. korstog og Det Byzantinske Rige · 4. korstog og Middelalderen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Det Byzantinske Rige og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Det Byzantinske Rige og Middelalderen
- Ligheder mellem Det Byzantinske Rige og Middelalderen
Sammenligning mellem Det Byzantinske Rige og Middelalderen
Det Byzantinske Rige har 269 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 81, den Jaccard indekset er 9.50% = 81 / (269 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Det Byzantinske Rige og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
