Det tysk-romerske Rige og Rigsfyrste

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Det tysk-romerske Rige og Rigsfyrste

Det tysk-romerske Rige vs. Rigsfyrste

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum. Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Adel og Det tysk-romerske Rige · Adel og Rigsfyrste · Se mere »

Bøhmens regenter

WDette er en liste over Bøhmens regenter.

Bøhmens regenter og Det tysk-romerske Rige · Bøhmens regenter og Rigsfyrste · Se mere »

Fyrstbiskop

rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Det tysk-romerske Rige og Fyrstbiskop · Fyrstbiskop og Rigsfyrste · Se mere »

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Det tysk-romerske Rige og Fyrste · Fyrste og Rigsfyrste · Se mere »

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Det tysk-romerske Rige og Hertug · Hertug og Rigsfyrste · Se mere »

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Det tysk-romerske Rige og Kejser · Kejser og Rigsfyrste · Se mere »

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Det tysk-romerske Rige og Kurfyrste · Kurfyrste og Rigsfyrste · Se mere »

Landgreve

Landgreve er en gammel tysk betegnelse for en greve, der ikke stod under nogen hertug.

Det tysk-romerske Rige og Landgreve · Landgreve og Rigsfyrste · Se mere »

Markgreve

Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.

Det tysk-romerske Rige og Markgreve · Markgreve og Rigsfyrste · Se mere »

Mediatisering

Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.

Det tysk-romerske Rige og Mediatisering · Mediatisering og Rigsfyrste · Se mere »

Pfalzgreve

Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.

Det tysk-romerske Rige og Pfalzgreve · Pfalzgreve og Rigsfyrste · Se mere »

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Det tysk-romerske Rige og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsfyrste · Se mere »

Rigsgreve

kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.

Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve · Rigsfyrste og Rigsgreve · Se mere »

Rigsumiddelbarhed

I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.

Det tysk-romerske Rige og Rigsumiddelbarhed · Rigsfyrste og Rigsumiddelbarhed · Se mere »