Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve

Det tysk-romerske Rige vs. Rigsgreve

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum. kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.

Ligheder mellem Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve

Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Franken, Fyrste, Hertug, Josef 2. (Tysk-romerske rige), Kurfyrste, Mediatisering, Rhinforbundet, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsfyrste, Rigsstand, Rigsumiddelbarhed, Schwaben, Stat, Tysk-romersk kejser, Westfalen.

Franken

Byer i Franken Frankens våben Franken var et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i. I Østfranken var der fem: Franken, Sachsen, Bayern, Schwaben og Lothringen.

Det tysk-romerske Rige og Franken · Franken og Rigsgreve · Se mere »

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Det tysk-romerske Rige og Fyrste · Fyrste og Rigsgreve · Se mere »

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Det tysk-romerske Rige og Hertug · Hertug og Rigsgreve · Se mere »

Josef 2. (Tysk-romerske rige)

Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.

Det tysk-romerske Rige og Josef 2. (Tysk-romerske rige) · Josef 2. (Tysk-romerske rige) og Rigsgreve · Se mere »

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Det tysk-romerske Rige og Kurfyrste · Kurfyrste og Rigsgreve · Se mere »

Mediatisering

Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.

Det tysk-romerske Rige og Mediatisering · Mediatisering og Rigsgreve · Se mere »

Rhinforbundet

Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.

Det tysk-romerske Rige og Rhinforbundet · Rhinforbundet og Rigsgreve · Se mere »

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Det tysk-romerske Rige og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsgreve · Se mere »

Rigsfyrste

Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Det tysk-romerske Rige og Rigsfyrste · Rigsfyrste og Rigsgreve · Se mere »

Rigsstand

Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.

Det tysk-romerske Rige og Rigsstand · Rigsgreve og Rigsstand · Se mere »

Rigsumiddelbarhed

I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.

Det tysk-romerske Rige og Rigsumiddelbarhed · Rigsgreve og Rigsumiddelbarhed · Se mere »

Schwaben

Schwaben er en historisk region i Tyskland og et sprogligt område.

Det tysk-romerske Rige og Schwaben · Rigsgreve og Schwaben · Se mere »

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Det tysk-romerske Rige og Stat · Rigsgreve og Stat · Se mere »

Tysk-romersk kejser

Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.

Det tysk-romerske Rige og Tysk-romersk kejser · Rigsgreve og Tysk-romersk kejser · Se mere »

Westfalen

Westfalen er en region i Tyskland omkring byerne Arnsberg, Bielefeld, Bochum, Detmold, Dortmund, Gelsenkirchen, Hagen, Minden og Münster.

Det tysk-romerske Rige og Westfalen · Rigsgreve og Westfalen · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve

Det tysk-romerske Rige har 457 relationer, mens Rigsgreve har 26. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 3.11% = 15 / (457 + 26).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: