Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Edgar Ætheling og Vikingernes ekspansion
Edgar Ætheling og Vikingernes ekspansion har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Edvard Bekenderen, England, Harald Hårderåde, Harold Godvinson, Knud den Store, Normandiet, Slaget ved Hastings, Svend Estridsen, Vilhelm Erobreren.
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen · Edvard Bekenderen og Vikingernes ekspansion ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Edgar Ætheling og England · England og Vikingernes ekspansion ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Edgar Ætheling og Harald Hårderåde · Harald Hårderåde og Vikingernes ekspansion ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Edgar Ætheling og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Vikingernes ekspansion ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Edgar Ætheling og Knud den Store · Knud den Store og Vikingernes ekspansion ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Edgar Ætheling og Normandiet · Normandiet og Vikingernes ekspansion ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Edgar Ætheling og Slaget ved Hastings · Slaget ved Hastings og Vikingernes ekspansion ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Edgar Ætheling og Svend Estridsen · Svend Estridsen og Vikingernes ekspansion ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Edgar Ætheling og Vilhelm Erobreren · Vikingernes ekspansion og Vilhelm Erobreren ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Edgar Ætheling og Vikingernes ekspansion
- Hvad de har til fælles Edgar Ætheling og Vikingernes ekspansion
- Ligheder mellem Edgar Ætheling og Vikingernes ekspansion
Sammenligning mellem Edgar Ætheling og Vikingernes ekspansion
Edgar Ætheling har 26 relationer, mens Vikingernes ekspansion har 268. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 3.06% = 9 / (26 + 268).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Edgar Ætheling og Vikingernes ekspansion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
