Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren
Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Bayeux-tapetet, Edgar Ætheling, Edith af Wessex, Emma af Normandiet, Engelske regenter, England, Ethelred 2. den Rådvilde, Godwin af Wessex, Harald Harefod, Hardeknud, Harold Godvinson, Jarl (titel), Knud den Store, Normandiet, Richard 2. af Normandiet, Slaget ved Hastings, Westminster Abbey.
Bayeux-tapetet
Et udsnit af Bayeux-tapetet, som viser det sted, hertug Vilhelms budbringere finder Guy de Ponthieu.Den latinske tekst siger:...UBI:NUNTII:WILLELMI:DUCI..Dvs.: "Hvor hertug Vilhelms udsendinge..." Bayeux-tapetet er et halv meter højt og 70 meter langt vægtæppe broderet med uldgarn på hørlærred.
Bayeux-tapetet og Edvard Bekenderen · Bayeux-tapetet og Vilhelm Erobreren ·
Edgar Ætheling
Edgar Ætheling eller Eadgar II (ca. 1051 – ca. 1126) blev født i Ungarn grundet farens eksil.
Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen · Edgar Ætheling og Vilhelm Erobreren ·
Edith af Wessex
Edith af Wessex (ca. 1025 - 18. december 1075) var dronning af England som hustru til Edvard Bekenderen fra deres bryllup i 1045 indtil Edvards død i 1066.
Edith af Wessex og Edvard Bekenderen · Edith af Wessex og Vilhelm Erobreren ·
Emma af Normandiet
Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.
Edvard Bekenderen og Emma af Normandiet · Emma af Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Engelske regenter
Kongeriget Englands rigsvåben, 1399–1603. Dette er en liste over engelske regenter.
Edvard Bekenderen og Engelske regenter · Engelske regenter og Vilhelm Erobreren ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Edvard Bekenderen og England · England og Vilhelm Erobreren ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
Edvard Bekenderen og Ethelred 2. den Rådvilde · Ethelred 2. den Rådvilde og Vilhelm Erobreren ·
Godwin af Wessex
Godwin af Wessex (oldengelsk Godƿin) (død 15. april 1053), søn af Wulfnoth Cild, var en af de mest magtfulde jarler i England under den danske konge Knud den Store og hans efterfølgere.
Edvard Bekenderen og Godwin af Wessex · Godwin af Wessex og Vilhelm Erobreren ·
Harald Harefod
Harald Harefod (født ca. 1015, død 17. marts 1040 i Oxford i England) var konge af England fra 1037 til sin død.
Edvard Bekenderen og Harald Harefod · Harald Harefod og Vilhelm Erobreren ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Edvard Bekenderen og Hardeknud · Hardeknud og Vilhelm Erobreren ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Edvard Bekenderen og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Vilhelm Erobreren ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Edvard Bekenderen og Jarl (titel) · Jarl (titel) og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Edvard Bekenderen og Knud den Store · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Edvard Bekenderen og Normandiet · Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Richard 2. af Normandiet
Richard II af Normandiet eller Richard den Gode (Richard le Bon) (død 1026) var hertug i Normandiet fra 996 til 1026.
Edvard Bekenderen og Richard 2. af Normandiet · Richard 2. af Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Edvard Bekenderen og Slaget ved Hastings · Slaget ved Hastings og Vilhelm Erobreren ·
Westminster Abbey
Westminster Abbey, eller som den hedder officielt The Collegiate Church of St.
Edvard Bekenderen og Westminster Abbey · Vilhelm Erobreren og Westminster Abbey ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren
Edvard Bekenderen har 49 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 7.14% = 17 / (49 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: