Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Edvard Bekenderen og Gytha Thorkelsdóttir

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Edvard Bekenderen og Gytha Thorkelsdóttir

Edvard Bekenderen vs. Gytha Thorkelsdóttir

Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England. Gytha Thorkelsdóttir (norrønt: Gyða Þorkelsdóttir; født ca. 997, død ca. 1069) var en dansk adelskvinde som blev gift ind i hvad som blev den mægtige adelsfamilie i angelsaksiske England, hvor hun blev mor til en konge og en dronning.

Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Gytha Thorkelsdóttir

Edvard Bekenderen og Gytha Thorkelsdóttir har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksere, Edith af Wessex, England, Godwin af Wessex, Harold Godvinson, Knud den Store, Slaget ved Hastings, Vilhelm Erobreren.

Angelsaksere

Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.

Angelsaksere og Edvard Bekenderen · Angelsaksere og Gytha Thorkelsdóttir · Se mere »

Edith af Wessex

Edith af Wessex (ca. 1025 - 18. december 1075) var dronning af England som hustru til Edvard Bekenderen fra deres bryllup i 1045 indtil Edvards død i 1066.

Edith af Wessex og Edvard Bekenderen · Edith af Wessex og Gytha Thorkelsdóttir · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Edvard Bekenderen og England · England og Gytha Thorkelsdóttir · Se mere »

Godwin af Wessex

Godwin af Wessex (oldengelsk Godƿin) (død 15. april 1053), søn af Wulfnoth Cild, var en af de mest magtfulde jarler i England under den danske konge Knud den Store og hans efterfølgere.

Edvard Bekenderen og Godwin af Wessex · Godwin af Wessex og Gytha Thorkelsdóttir · Se mere »

Harold Godvinson

Harold 2.

Edvard Bekenderen og Harold Godvinson · Gytha Thorkelsdóttir og Harold Godvinson · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Edvard Bekenderen og Knud den Store · Gytha Thorkelsdóttir og Knud den Store · Se mere »

Slaget ved Hastings

Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.

Edvard Bekenderen og Slaget ved Hastings · Gytha Thorkelsdóttir og Slaget ved Hastings · Se mere »

Vilhelm Erobreren

Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.

Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren · Gytha Thorkelsdóttir og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Edvard Bekenderen og Gytha Thorkelsdóttir

Edvard Bekenderen har 49 relationer, mens Gytha Thorkelsdóttir har 23. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 11.11% = 8 / (49 + 23).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Edvard Bekenderen og Gytha Thorkelsdóttir. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »