Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Hertugdømmet Normandiet
Edvard Bekenderen og Hertugdømmet Normandiet har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Emma af Normandiet, England, Ethelred 2. den Rådvilde, Hardeknud, Harold Godvinson, Hertug, Knud den Store, Normandiet, Richard 1. af Normandiet, Richard 2. af Normandiet, Vilhelm Erobreren.
Emma af Normandiet
Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.
Edvard Bekenderen og Emma af Normandiet · Emma af Normandiet og Hertugdømmet Normandiet ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Edvard Bekenderen og England · England og Hertugdømmet Normandiet ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
Edvard Bekenderen og Ethelred 2. den Rådvilde · Ethelred 2. den Rådvilde og Hertugdømmet Normandiet ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Edvard Bekenderen og Hardeknud · Hardeknud og Hertugdømmet Normandiet ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Edvard Bekenderen og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Hertugdømmet Normandiet ·
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Edvard Bekenderen og Hertug · Hertug og Hertugdømmet Normandiet ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Edvard Bekenderen og Knud den Store · Hertugdømmet Normandiet og Knud den Store ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Edvard Bekenderen og Normandiet · Hertugdømmet Normandiet og Normandiet ·
Richard 1. af Normandiet
Richard 1.
Edvard Bekenderen og Richard 1. af Normandiet · Hertugdømmet Normandiet og Richard 1. af Normandiet ·
Richard 2. af Normandiet
Richard II af Normandiet eller Richard den Gode (Richard le Bon) (død 1026) var hertug i Normandiet fra 996 til 1026.
Edvard Bekenderen og Richard 2. af Normandiet · Hertugdømmet Normandiet og Richard 2. af Normandiet ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren · Hertugdømmet Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Edvard Bekenderen og Hertugdømmet Normandiet
- Hvad de har til fælles Edvard Bekenderen og Hertugdømmet Normandiet
- Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Hertugdømmet Normandiet
Sammenligning mellem Edvard Bekenderen og Hertugdømmet Normandiet
Edvard Bekenderen har 49 relationer, mens Hertugdømmet Normandiet har 51. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 11.00% = 11 / (49 + 51).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Edvard Bekenderen og Hertugdømmet Normandiet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
