Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Londons historie
Edvard Bekenderen og Londons historie har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksere, Harold Godvinson, Knud den Store, Romerskkatolske kirke, Slaget ved Hastings, Vilhelm Erobreren, Wessex, Westminster, Westminster Abbey.
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Angelsaksere og Edvard Bekenderen · Angelsaksere og Londons historie ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Edvard Bekenderen og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Londons historie ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Edvard Bekenderen og Knud den Store · Knud den Store og Londons historie ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Edvard Bekenderen og Romerskkatolske kirke · Londons historie og Romerskkatolske kirke ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Edvard Bekenderen og Slaget ved Hastings · Londons historie og Slaget ved Hastings ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren · Londons historie og Vilhelm Erobreren ·
Wessex
Kort over de britiske kongedømmer omkring 800 Wessex var et af de syv store angelsaksiske kongedømmer (Heptarkiet) i middelalderens England.
Edvard Bekenderen og Wessex · Londons historie og Wessex ·
Westminster
Westminster set fra Methodist Central Hall Westminster er et område i det centrale London i England.
Edvard Bekenderen og Westminster · Londons historie og Westminster ·
Westminster Abbey
Westminster Abbey, eller som den hedder officielt The Collegiate Church of St.
Edvard Bekenderen og Westminster Abbey · Londons historie og Westminster Abbey ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Edvard Bekenderen og Londons historie
- Hvad de har til fælles Edvard Bekenderen og Londons historie
- Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Londons historie
Sammenligning mellem Edvard Bekenderen og Londons historie
Edvard Bekenderen har 49 relationer, mens Londons historie har 243. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 3.08% = 9 / (49 + 243).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Edvard Bekenderen og Londons historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: