Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Normanniske erobring af England
Edvard Bekenderen og Normanniske erobring af England har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Edgar Ætheling, Godwin af Wessex, Hardeknud, Harold Godvinson, Knud den Store, Normandiet, Richard 1. af Normandiet, Slaget ved Hastings, Vilhelm Erobreren, Westminster Abbey.
Edgar Ætheling
Edgar Ætheling eller Eadgar II (ca. 1051 – ca. 1126) blev født i Ungarn grundet farens eksil.
Edgar Ætheling og Edvard Bekenderen · Edgar Ætheling og Normanniske erobring af England ·
Godwin af Wessex
Godwin af Wessex (oldengelsk Godƿin) (død 15. april 1053), søn af Wulfnoth Cild, var en af de mest magtfulde jarler i England under den danske konge Knud den Store og hans efterfølgere.
Edvard Bekenderen og Godwin af Wessex · Godwin af Wessex og Normanniske erobring af England ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Edvard Bekenderen og Hardeknud · Hardeknud og Normanniske erobring af England ·
Harold Godvinson
Harold 2.
Edvard Bekenderen og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Normanniske erobring af England ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Edvard Bekenderen og Knud den Store · Knud den Store og Normanniske erobring af England ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Edvard Bekenderen og Normandiet · Normandiet og Normanniske erobring af England ·
Richard 1. af Normandiet
Richard 1.
Edvard Bekenderen og Richard 1. af Normandiet · Normanniske erobring af England og Richard 1. af Normandiet ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Edvard Bekenderen og Slaget ved Hastings · Normanniske erobring af England og Slaget ved Hastings ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren · Normanniske erobring af England og Vilhelm Erobreren ·
Westminster Abbey
Westminster Abbey, eller som den hedder officielt The Collegiate Church of St.
Edvard Bekenderen og Westminster Abbey · Normanniske erobring af England og Westminster Abbey ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Edvard Bekenderen og Normanniske erobring af England
- Hvad de har til fælles Edvard Bekenderen og Normanniske erobring af England
- Ligheder mellem Edvard Bekenderen og Normanniske erobring af England
Sammenligning mellem Edvard Bekenderen og Normanniske erobring af England
Edvard Bekenderen har 49 relationer, mens Normanniske erobring af England har 67. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 8.62% = 10 / (49 + 67).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Edvard Bekenderen og Normanniske erobring af England. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: