Elektronskal og Periodiske system

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Elektronskal og Periodiske system

Elektronskal vs. Periodiske system

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron. Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Aluminium og Elektronskal · Aluminium og Periodiske system · Se mere »

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Atom og Elektronskal · Atom og Periodiske system · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Elektronskal · Atomkerne og Periodiske system · Se mere »

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Atomnummer og Elektronskal · Atomnummer og Periodiske system · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Elektronskal · Brint og Periodiske system · Se mere »

Cæsium

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.

Cæsium og Elektronskal · Cæsium og Periodiske system · Se mere »

Cerium

Cerium er det 58.

Cerium og Elektronskal · Cerium og Periodiske system · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Elektron og Elektronskal · Elektron og Periodiske system · Se mere »

Elektronkonfiguration

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

Elektronkonfiguration og Elektronskal · Elektronkonfiguration og Periodiske system · Se mere »

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Elektronskal og Francium · Francium og Periodiske system · Se mere »

Gallium

Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.

Elektronskal og Gallium · Gallium og Periodiske system · Se mere »

Glenn T. Seaborg

Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.

Elektronskal og Glenn T. Seaborg · Glenn T. Seaborg og Periodiske system · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Elektronskal og Grundstof · Grundstof og Periodiske system · Se mere »

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Elektronskal og Kalium · Kalium og Periodiske system · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Elektronskal og Lithium · Lithium og Periodiske system · Se mere »

Midlertidige navne til grundstoffer

I kemien modtager tunge transuraner et permanent trivialnavn og symbol efter at deres syntese er blevet bekræftet.

Elektronskal og Midlertidige navne til grundstoffer · Midlertidige navne til grundstoffer og Periodiske system · Se mere »

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Elektronskal og Natrium · Natrium og Periodiske system · Se mere »

Nihonium

Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.

Elektronskal og Nihonium · Nihonium og Periodiske system · Se mere »

Thallium

Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.

Elektronskal og Thallium · Periodiske system og Thallium · Se mere »