Ligheder mellem England i middelalderen og Normanniske erobring af England
England i middelalderen og Normanniske erobring af England har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Aquitaine, Borg, Danelagen, Domesday Book, Edvard Bekenderen, Engelske Kanal, Feudalisme, Flandern, Harald Hårderåde, Harold Godvinson, Hedenskab, Henrik 2. af England, Hundredårskrigen, Knud den Store, Kongeriget East Anglia, Korstog, Kristendom, Normandiet, Normanniske invasion af Wales, Shire (administrativ enhed), Slaget ved Hastings, Slaget ved Stamford Bridge, Stefan af Blois, Svend Tveskæg, Vikinger, Vilhelm 2. af England, Vilhelm Erobreren, York.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og England i middelalderen · Angelsaksisk (sprog) og Normanniske erobring af England ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og England i middelalderen · Aquitaine og Normanniske erobring af England ·
Borg
Bodiam Castle i East Sussex, England blev opført i 1385. Borgen som bygningsværk opstod samtidigt med behovet for at forsvare sig.
Borg og England i middelalderen · Borg og Normanniske erobring af England ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og England i middelalderen · Danelagen og Normanniske erobring af England ·
Domesday Book
Dommedagsbogen fra ''Historic Byways and Highways of Old England'' af Andrew Williams, 1900. Domesday Book (Wilhelm Erobrerens Jordebog) fra 1086 var normannernes grundlag for skatteopkrævning i England, de erobrede 20 år tidligere.
Domesday Book og England i middelalderen · Domesday Book og Normanniske erobring af England ·
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Edvard Bekenderen og England i middelalderen · Edvard Bekenderen og Normanniske erobring af England ·
Engelske Kanal
Satellitbillede af den Engelske Kanal Den Engelske Kanal (the English Channel eller the Channel, La Manche, Mor Breizh) er farvandet der adskiller Storbritannien fra det nordlige Frankrig, og forbinder Nordsøen med Atlanterhavet.
Engelske Kanal og England i middelalderen · Engelske Kanal og Normanniske erobring af England ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
England i middelalderen og Feudalisme · Feudalisme og Normanniske erobring af England ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
England i middelalderen og Flandern · Flandern og Normanniske erobring af England ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
England i middelalderen og Harald Hårderåde · Harald Hårderåde og Normanniske erobring af England ·
Harold Godvinson
Harold 2.
England i middelalderen og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Normanniske erobring af England ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
England i middelalderen og Hedenskab · Hedenskab og Normanniske erobring af England ·
Henrik 2. af England
Henrik 2. (5. marts 1133 - 6. juli 1189 Henrik Kortkappe, Henrik FitzEmpress eller Henrik Plantagenet) var konge af England fra 1154 til sin død.
England i middelalderen og Henrik 2. af England · Henrik 2. af England og Normanniske erobring af England ·
Hundredårskrigen
Hundredårskrigen var en række konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England og huset Valois, herskere over Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone.
England i middelalderen og Hundredårskrigen · Hundredårskrigen og Normanniske erobring af England ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
England i middelalderen og Knud den Store · Knud den Store og Normanniske erobring af England ·
Kongeriget East Anglia
Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.
England i middelalderen og Kongeriget East Anglia · Kongeriget East Anglia og Normanniske erobring af England ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
England i middelalderen og Korstog · Korstog og Normanniske erobring af England ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
England i middelalderen og Kristendom · Kristendom og Normanniske erobring af England ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
England i middelalderen og Normandiet · Normandiet og Normanniske erobring af England ·
Normanniske invasion af Wales
Den normanniske invasion af Wales begyndte kort efter den normanniske erobring af England under Vilhelm Erobreren, der mente at han havde ret til England via sine forfædre.
England i middelalderen og Normanniske invasion af Wales · Normanniske erobring af England og Normanniske invasion af Wales ·
Shire (administrativ enhed)
Shire (svarer omtrent til det danske syssel) er et oprindeligt angelsaksisk begreb for administrative områder i det nuværende Storbritannien.
England i middelalderen og Shire (administrativ enhed) · Normanniske erobring af England og Shire (administrativ enhed) ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
England i middelalderen og Slaget ved Hastings · Normanniske erobring af England og Slaget ved Hastings ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
England i middelalderen og Slaget ved Stamford Bridge · Normanniske erobring af England og Slaget ved Stamford Bridge ·
Stefan af Blois
1200-tallet. Stefan af Blois (Etienne de Blois, middelalderfransk: Estienne de Blois, Stephen of Blois) (1096 i Blois – 25. oktober 1154 i Dover) var konge af England fra 1135 til sin død dog afbrudt i nogle måneder i 1141, hvor kusinen Matilde regerede.
England i middelalderen og Stefan af Blois · Normanniske erobring af England og Stefan af Blois ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
England i middelalderen og Svend Tveskæg · Normanniske erobring af England og Svend Tveskæg ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
England i middelalderen og Vikinger · Normanniske erobring af England og Vikinger ·
Vilhelm 2. af England
Vilhelm 2.
England i middelalderen og Vilhelm 2. af England · Normanniske erobring af England og Vilhelm 2. af England ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
England i middelalderen og Vilhelm Erobreren · Normanniske erobring af England og Vilhelm Erobreren ·
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
England i middelalderen og York · Normanniske erobring af England og York ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes England i middelalderen og Normanniske erobring af England
- Hvad de har til fælles England i middelalderen og Normanniske erobring af England
- Ligheder mellem England i middelalderen og Normanniske erobring af England
Sammenligning mellem England i middelalderen og Normanniske erobring af England
England i middelalderen har 318 relationer, mens Normanniske erobring af England har 67. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 7.53% = 29 / (318 + 67).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem England i middelalderen og Normanniske erobring af England. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: