Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder vs. Oplysningstiden

Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ligheder mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Charles-Louis de Secondat Montesquieu, De l'esprit des lois, Demokrati, Den Franske Revolution, Feudalisme, Frankrig, Jean-Jacques Rousseau, John Locke, Magtadskillelse, Menneskerettighederne, Naturret, Thomas Jefferson, Voltaire, 14. juli.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Se mere »

De l'esprit des lois

''De l'esprit des lois'' i udgave fra 1789 De l'esprit des lois – Om lovenes ånd er en afhandling om politisk teori, som først blev udgivet anonymt af Charles-Louis de Secondat Montesquieu i 1748 med hjælp fra Claudine Guérin de Tencin.

De l'esprit des lois og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · De l'esprit des lois og Oplysningstiden · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Demokrati og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · Demokrati og Oplysningstiden · Se mere »

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Den Franske Revolution og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · Den Franske Revolution og Oplysningstiden · Se mere »

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Feudalisme · Feudalisme og Oplysningstiden · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Frankrig · Frankrig og Oplysningstiden · Se mere »

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Oplysningstiden · Se mere »

John Locke

John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og John Locke · John Locke og Oplysningstiden · Se mere »

Magtadskillelse

Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Magtadskillelse · Magtadskillelse og Oplysningstiden · Se mere »

Menneskerettighederne

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Menneskerettighederne · Menneskerettighederne og Oplysningstiden · Se mere »

Naturret

Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Naturret · Naturret og Oplysningstiden · Se mere »

Thomas Jefferson

Thomas Jefferson (født 13. april 1743, død 4. juli 1826) var USA's 3.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Thomas Jefferson · Oplysningstiden og Thomas Jefferson · Se mere »

Voltaire

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire · Oplysningstiden og Voltaire · Se mere »

14. juli

14.

14. juli og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · 14. juli og Oplysningstiden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder har 47 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 4.44% = 14 / (47 + 268).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: