Ligheder mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Den Franske Revolution, Frankrig, Jean-Jacques Rousseau, John Locke, Menneskerettighederne, Oplysningstiden, Ytringsfrihed.
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Den Franske Revolution og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · Den Franske Revolution og Voltaire ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Frankrig · Frankrig og Voltaire ·
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Voltaire ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og John Locke · John Locke og Voltaire ·
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Menneskerettighederne · Menneskerettighederne og Voltaire ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Voltaire ·
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Ytringsfrihed · Voltaire og Ytringsfrihed ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire
- Hvad de har til fælles Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire
- Ligheder mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire
Sammenligning mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder har 47 relationer, mens Voltaire har 60. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 6.54% = 7 / (47 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: