Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Filosofiens historie og John Locke
Filosofiens historie og John Locke har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Alfred North Whitehead, Ateisme, Baruch de Spinoza, David Hume, Empirisme, Erkendelsesteori, Etik, Filosofi, George Berkeley, Isaac Newton, Magtadskillelse, Oplysningstiden, Politisk filosofi, Stat, Suverænitet, Tabula rasa, Thomas Hobbes.
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Alfred North Whitehead og Filosofiens historie · Alfred North Whitehead og John Locke ·
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Ateisme og Filosofiens historie · Ateisme og John Locke ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og Filosofiens historie · Baruch de Spinoza og John Locke ·
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
David Hume og Filosofiens historie · David Hume og John Locke ·
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Empirisme og Filosofiens historie · Empirisme og John Locke ·
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Erkendelsesteori og Filosofiens historie · Erkendelsesteori og John Locke ·
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Etik og Filosofiens historie · Etik og John Locke ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Filosofiens historie · Filosofi og John Locke ·
George Berkeley
George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme.
Filosofiens historie og George Berkeley · George Berkeley og John Locke ·
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Filosofiens historie og Isaac Newton · Isaac Newton og John Locke ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Filosofiens historie og Magtadskillelse · John Locke og Magtadskillelse ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Filosofiens historie og Oplysningstiden · John Locke og Oplysningstiden ·
Politisk filosofi
Den franske politiske filosof Montesquieu Politisk filosofi er den del af fagfilosofien, der beskæftiger sig med politik.
Filosofiens historie og Politisk filosofi · John Locke og Politisk filosofi ·
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Filosofiens historie og Stat · John Locke og Stat ·
Suverænitet
Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.
Filosofiens historie og Suverænitet · John Locke og Suverænitet ·
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Filosofiens historie og Tabula rasa · John Locke og Tabula rasa ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Filosofiens historie og Thomas Hobbes · John Locke og Thomas Hobbes ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofiens historie og John Locke
- Hvad de har til fælles Filosofiens historie og John Locke
- Ligheder mellem Filosofiens historie og John Locke
Sammenligning mellem Filosofiens historie og John Locke
Filosofiens historie har 404 relationer, mens John Locke har 47. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 3.77% = 17 / (404 + 47).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofiens historie og John Locke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
