Ligheder mellem Filosofiens historie og Oplysningstiden
Filosofiens historie og Oplysningstiden har 52 ting til fælles (i Unionpedia): Adam Smith, Amerikanske uafhængighedskrig, Antikken, Aristoteles, Ateisme, Baruch de Spinoza, Bibelen, Carl Henrik Koch, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Christian Wolff (filosof), David Hume, Demokrati, Den Franske Revolution, Denis Diderot, Edmund Burke, Empirisme, Encyklopædi, Epikur, Erkendelsesteori, Etik, Filosofi, Francis Bacon (filosof), Galileo Galilei, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gotthold Ephraim Lessing, Hugo Grotius, Immanuel Kant, Iran, Isaac Newton, Jean le Rond d'Alembert, ..., Jean-Jacques Rousseau, Jeremy Bentham, Johann Gottfried von Herder, John Locke, Kristendom, Lukrets, Magtadskillelse, Marcus Tullius Cicero, Materialisme, Reformationen, René Descartes, Skepticisme, Skolastik, Sokrates, Stoicisme, Tabula rasa, Thomas Hobbes, Trediveårskrigen, Universitet, Viden, Voltaire, 17. århundrede. Expand indeks (22 mere) »
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Adam Smith og Filosofiens historie · Adam Smith og Oplysningstiden ·
Amerikanske uafhængighedskrig
Den amerikanske uafhængighedskrig (1775–1783) eller amerikanske befrielseskrig (engelsk: American Revolutionary War eller American War of Independence) var en krig mellem Storbritannien og tretten britiske kolonier, som erklærede deres uafhængighed som Amerikas Forenede Stater i 1776.
Amerikanske uafhængighedskrig og Filosofiens historie · Amerikanske uafhængighedskrig og Oplysningstiden ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Filosofiens historie · Antikken og Oplysningstiden ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Filosofiens historie · Aristoteles og Oplysningstiden ·
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Ateisme og Filosofiens historie · Ateisme og Oplysningstiden ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og Filosofiens historie · Baruch de Spinoza og Oplysningstiden ·
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Bibelen og Filosofiens historie · Bibelen og Oplysningstiden ·
Carl Henrik Koch
Carl Henrik Koch (født 15. november 1938 i Usserød) er en dansk filosof og videnskabshistoriker, ansat ved Københavns Universitet fra 1966; fra 1988 som docent.
Carl Henrik Koch og Filosofiens historie · Carl Henrik Koch og Oplysningstiden ·
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Filosofiens historie · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden ·
Christian Wolff (filosof)
Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.
Christian Wolff (filosof) og Filosofiens historie · Christian Wolff (filosof) og Oplysningstiden ·
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
David Hume og Filosofiens historie · David Hume og Oplysningstiden ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrati og Filosofiens historie · Demokrati og Oplysningstiden ·
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Den Franske Revolution og Filosofiens historie · Den Franske Revolution og Oplysningstiden ·
Denis Diderot
Denis Diderot (født 5. oktober 1713, død 31. juli 1784) var en fransk filosof, forfatter og redaktør af den første moderne encyklopædi.
Denis Diderot og Filosofiens historie · Denis Diderot og Oplysningstiden ·
Edmund Burke
Edmund Burke (født 12. januar 1729, død 9. juli 1797) var en engelsk-irsk konservativ politiker, forfatter, taler og politisk filosof, mangeårigt medlem af det britiske underhus for Whig-partiet.
Edmund Burke og Filosofiens historie · Edmund Burke og Oplysningstiden ·
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Empirisme og Filosofiens historie · Empirisme og Oplysningstiden ·
Encyklopædi
Forside fra Encyclopédie Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.
Encyklopædi og Filosofiens historie · Encyklopædi og Oplysningstiden ·
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Epikur og Filosofiens historie · Epikur og Oplysningstiden ·
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Erkendelsesteori og Filosofiens historie · Erkendelsesteori og Oplysningstiden ·
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Etik og Filosofiens historie · Etik og Oplysningstiden ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Filosofiens historie · Filosofi og Oplysningstiden ·
Francis Bacon (filosof)
Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.
Filosofiens historie og Francis Bacon (filosof) · Francis Bacon (filosof) og Oplysningstiden ·
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Filosofiens historie og Galileo Galilei · Galileo Galilei og Oplysningstiden ·
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Filosofiens historie og Gottfried Wilhelm Leibniz · Gottfried Wilhelm Leibniz og Oplysningstiden ·
Gotthold Ephraim Lessing
Gotthold Ephraim Lessing (født 22. januar 1729, død 15. februar 1781 i Kamenz (i Sachsen), var en tysk filosof, forfatter og kunstkritiker. Hans skuespil og teoretiske skrifter havde en stor indflydelse på tysk og vestlig litteratur. Han anses bredt af teaterhistorikere for at være verdens første dramaturg. Mange af oplysningstidens ideer levede i hans forfatterskab, ikke mindst ideen om fornuftens religion og ideen om religiøs tolerance. Som en ledende repræsentant for den tyske oplysningstid blev han en pioner for borgerskabets nye selvtillid. Derfor kæmpede han også for befrielsen af det spirende borgerskab fra adelens magt. Ideen om frihed – for teatret og for religionen – løber som en rød tråd gennem hele hans liv. Hans teoretiske skrifter såvel som hans teaterstykker var præget af en vittig-ironisk stil og en præcis polemik. Han brugte gerne dialogformen, som imødekom hans hensigt om altid at se på en sag fra flere sider. Han betragtede ikke sandheden som noget solidt, der besiddes én gang for alle, men som et ideal, som man nærmer sig i en proces, men som man aldrig når fuldstændigt.
Filosofiens historie og Gotthold Ephraim Lessing · Gotthold Ephraim Lessing og Oplysningstiden ·
Hugo Grotius
Hugo Grotius (født 10. april 1583, død 28. august 1645) var hollandsk jurist og retsfilosof.
Filosofiens historie og Hugo Grotius · Hugo Grotius og Oplysningstiden ·
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Filosofiens historie og Immanuel Kant · Immanuel Kant og Oplysningstiden ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Filosofiens historie og Iran · Iran og Oplysningstiden ·
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Filosofiens historie og Isaac Newton · Isaac Newton og Oplysningstiden ·
Jean le Rond d'Alembert
Jean le Rond d'Alembert (født 16. november 1717, Paris, død 29. oktober 1783, Paris) var en fransk matematiker, fysiker og filosof.
Filosofiens historie og Jean le Rond d'Alembert · Jean le Rond d'Alembert og Oplysningstiden ·
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Filosofiens historie og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Oplysningstiden ·
Jeremy Bentham
Jeremy Bentham (født 15. februar 1748 i London, død 6. juni 1832 i London) var en engelsk filosof.
Filosofiens historie og Jeremy Bentham · Jeremy Bentham og Oplysningstiden ·
Johann Gottfried von Herder
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Filosofiens historie og Johann Gottfried von Herder · Johann Gottfried von Herder og Oplysningstiden ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Filosofiens historie og John Locke · John Locke og Oplysningstiden ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Filosofiens historie og Kristendom · Kristendom og Oplysningstiden ·
Lukrets
Titus Lucretius Carus eller på dansk Lukrets (født ca. 99 f.Kr., død ca. 55 f.Kr.) var en romersk epikuræisk digter.
Filosofiens historie og Lukrets · Lukrets og Oplysningstiden ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Filosofiens historie og Magtadskillelse · Magtadskillelse og Oplysningstiden ·
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Filosofiens historie og Marcus Tullius Cicero · Marcus Tullius Cicero og Oplysningstiden ·
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Filosofiens historie og Materialisme · Materialisme og Oplysningstiden ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Filosofiens historie og Reformationen · Oplysningstiden og Reformationen ·
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Filosofiens historie og René Descartes · Oplysningstiden og René Descartes ·
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Filosofiens historie og Skepticisme · Oplysningstiden og Skepticisme ·
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Filosofiens historie og Skolastik · Oplysningstiden og Skolastik ·
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Filosofiens historie og Sokrates · Oplysningstiden og Sokrates ·
Stoicisme
Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.
Filosofiens historie og Stoicisme · Oplysningstiden og Stoicisme ·
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Filosofiens historie og Tabula rasa · Oplysningstiden og Tabula rasa ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Filosofiens historie og Thomas Hobbes · Oplysningstiden og Thomas Hobbes ·
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Filosofiens historie og Trediveårskrigen · Oplysningstiden og Trediveårskrigen ·
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Filosofiens historie og Universitet · Oplysningstiden og Universitet ·
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Filosofiens historie og Viden · Oplysningstiden og Viden ·
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Filosofiens historie og Voltaire · Oplysningstiden og Voltaire ·
17. århundrede
16. århundrede – 17.
17. århundrede og Filosofiens historie · 17. århundrede og Oplysningstiden ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofiens historie og Oplysningstiden
- Hvad de har til fælles Filosofiens historie og Oplysningstiden
- Ligheder mellem Filosofiens historie og Oplysningstiden
Sammenligning mellem Filosofiens historie og Oplysningstiden
Filosofiens historie har 404 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 52, den Jaccard indekset er 7.74% = 52 / (404 + 268).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofiens historie og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: