Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Frankere og Frankerriget
Frankere og Frankerriget har 49 ting til fælles (i Unionpedia): Alemannere, Aquitaine, Austrasien, Biskop, Burgund, Burgundere, Det tysk-romerske Rige, Faramund, Flandern, Frankiske konger, Frankrig, Gallia Belgica, Gallien, Germanske sprog, Gregor af Tours, Holland, Hunnere, Huset Capet, Karl den Store, Karolingerne, Karolingisk renæssance, Katolicisme, Klodevig 1., Langobarder, Liudolfingerne, Loire (flod), Lorraine, Major domus, Merovinger, Middelalderen, ..., Nederlandsk (sprog), Neustrien, Paris, Ravenna, Rhinen, Romerriget, Romerskkatolske kirke, Saksere, Soissons, Somme, Syagrius, Thüringen, Tournai, Traktaten i Verdun, Tyskland, Visigoter, 5. århundrede, 8. århundrede, 9. århundrede. Expand indeks (19 mere) »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Frankere · Alemannere og Frankerriget ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Frankere · Aquitaine og Frankerriget ·
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Frankere · Austrasien og Frankerriget ·
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Biskop og Frankere · Biskop og Frankerriget ·
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgund og Frankere · Burgund og Frankerriget ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Frankere · Burgundere og Frankerriget ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det tysk-romerske Rige og Frankere · Det tysk-romerske Rige og Frankerriget ·
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Faramund og Frankere · Faramund og Frankerriget ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flandern og Frankere · Flandern og Frankerriget ·
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Frankere og Frankiske konger · Frankerriget og Frankiske konger ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankere og Frankrig · Frankerriget og Frankrig ·
Gallia Belgica
Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.
Frankere og Gallia Belgica · Frankerriget og Gallia Belgica ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Frankere og Gallien · Frankerriget og Gallien ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Frankere og Germanske sprog · Frankerriget og Germanske sprog ·
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Frankere og Gregor af Tours · Frankerriget og Gregor af Tours ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Frankere og Holland · Frankerriget og Holland ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Frankere og Hunnere · Frankerriget og Hunnere ·
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Frankere og Huset Capet · Frankerriget og Huset Capet ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frankere og Karl den Store · Frankerriget og Karl den Store ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Frankere og Karolingerne · Frankerriget og Karolingerne ·
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8. århundrede og begyndelsen af 9. århundrede.
Frankere og Karolingisk renæssance · Frankerriget og Karolingisk renæssance ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Frankere og Katolicisme · Frankerriget og Katolicisme ·
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Frankere og Klodevig 1. · Frankerriget og Klodevig 1. ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Frankere og Langobarder · Frankerriget og Langobarder ·
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Frankere og Liudolfingerne · Frankerriget og Liudolfingerne ·
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Frankere og Loire (flod) · Frankerriget og Loire (flod) ·
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
Frankere og Lorraine · Frankerriget og Lorraine ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Frankere og Major domus · Frankerriget og Major domus ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Frankere og Merovinger · Frankerriget og Merovinger ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Frankere og Middelalderen · Frankerriget og Middelalderen ·
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Frankere og Nederlandsk (sprog) · Frankerriget og Nederlandsk (sprog) ·
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Frankere og Neustrien · Frankerriget og Neustrien ·
Paris
|navn.
Frankere og Paris · Frankerriget og Paris ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Frankere og Ravenna · Frankerriget og Ravenna ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Frankere og Rhinen · Frankerriget og Rhinen ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Frankere og Romerriget · Frankerriget og Romerriget ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Frankere og Romerskkatolske kirke · Frankerriget og Romerskkatolske kirke ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Frankere og Saksere · Frankerriget og Saksere ·
Soissons
Soissons er en by i departementet Aisne i Frankrig, der ligger ved floden Aisne ca.
Frankere og Soissons · Frankerriget og Soissons ·
Somme
Somme er et departement i det nordlige Frankrig.
Frankere og Somme · Frankerriget og Somme ·
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Frankere og Syagrius · Frankerriget og Syagrius ·
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Frankere og Thüringen · Frankerriget og Thüringen ·
Tournai
Tournai (nederlandsk: Doornik, tysk: Dornick) er en by i Vallonien i det vestlige Belgien.
Frankere og Tournai · Frankerriget og Tournai ·
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Frankere og Traktaten i Verdun · Frankerriget og Traktaten i Verdun ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Frankere og Tyskland · Frankerriget og Tyskland ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Frankere og Visigoter · Frankerriget og Visigoter ·
5. århundrede
4. århundrede – 5.
5. århundrede og Frankere · 5. århundrede og Frankerriget ·
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
8. århundrede og Frankere · 8. århundrede og Frankerriget ·
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankere og Frankerriget
- Hvad de har til fælles Frankere og Frankerriget
- Ligheder mellem Frankere og Frankerriget
Sammenligning mellem Frankere og Frankerriget
Frankere har 138 relationer, mens Frankerriget har 198. Da de har til fælles 49, den Jaccard indekset er 14.58% = 49 / (138 + 198).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankere og Frankerriget. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
