Ligheder mellem Frankerriget og Karl Martell
Frankerriget og Karl Martell har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Abbaside-kalifatet, Aquitaine, Austrasien, Bonifatius, Burgund, Cambrai, Det tysk-romerske Rige, Feudalisme, Frankrig, Gallien, Holland, Kalifat, Karl den Store, Karolingerne, Loire (flod), Major domus, Maurere, Merovinger, Neustrien, Paris, Pipin af Herstal, Pipin den Lille, Pyrenæerne, Rhinen, Romerriget, Saksere, Slaget ved Poitiers, Soissons, Vestromerske rige, 20. århundrede, ..., 680'erne. Expand indeks (1 mere) »
Abbaside-kalifatet
Abbaside-kalifatet ved sin største udstrækning, hvor det kontrollerede det meste af Mellemøsten og Nordafrika Abbaside-kalifatet blev etableret af efterkommere af profeten Muhammeds yngste onkel, Abbas ibn Abd al-Muttalib, og dets hovedstad var Harran fra år 750 e.Kr.; Bagdad blev hovedstad i år 762.
Abbaside-kalifatet og Frankerriget · Abbaside-kalifatet og Karl Martell ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Frankerriget · Aquitaine og Karl Martell ·
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Frankerriget · Austrasien og Karl Martell ·
Bonifatius
Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.
Bonifatius og Frankerriget · Bonifatius og Karl Martell ·
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgund og Frankerriget · Burgund og Karl Martell ·
Cambrai
Cambrai (hollandsk: Kamerijk) er en fransk by i departementet Nord.
Cambrai og Frankerriget · Cambrai og Karl Martell ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det tysk-romerske Rige og Frankerriget · Det tysk-romerske Rige og Karl Martell ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Feudalisme og Frankerriget · Feudalisme og Karl Martell ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankerriget og Frankrig · Frankrig og Karl Martell ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Frankerriget og Gallien · Gallien og Karl Martell ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Frankerriget og Holland · Holland og Karl Martell ·
Kalifat
Kalifat er en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen.
Frankerriget og Kalifat · Kalifat og Karl Martell ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frankerriget og Karl den Store · Karl Martell og Karl den Store ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Frankerriget og Karolingerne · Karl Martell og Karolingerne ·
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Frankerriget og Loire (flod) · Karl Martell og Loire (flod) ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Frankerriget og Major domus · Karl Martell og Major domus ·
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Frankerriget og Maurere · Karl Martell og Maurere ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Frankerriget og Merovinger · Karl Martell og Merovinger ·
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Frankerriget og Neustrien · Karl Martell og Neustrien ·
Paris
|navn.
Frankerriget og Paris · Karl Martell og Paris ·
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Frankerriget og Pipin af Herstal · Karl Martell og Pipin af Herstal ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frankerriget og Pipin den Lille · Karl Martell og Pipin den Lille ·
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Frankerriget og Pyrenæerne · Karl Martell og Pyrenæerne ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Frankerriget og Rhinen · Karl Martell og Rhinen ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Frankerriget og Romerriget · Karl Martell og Romerriget ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Frankerriget og Saksere · Karl Martell og Saksere ·
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Frankerriget og Slaget ved Poitiers · Karl Martell og Slaget ved Poitiers ·
Soissons
Soissons er en by i departementet Aisne i Frankrig, der ligger ved floden Aisne ca.
Frankerriget og Soissons · Karl Martell og Soissons ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Frankerriget og Vestromerske rige · Karl Martell og Vestromerske rige ·
20. århundrede
19. århundrede – 20.
20. århundrede og Frankerriget · 20. århundrede og Karl Martell ·
680'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankerriget og Karl Martell
- Hvad de har til fælles Frankerriget og Karl Martell
- Ligheder mellem Frankerriget og Karl Martell
Sammenligning mellem Frankerriget og Karl Martell
Frankerriget har 198 relationer, mens Karl Martell har 163. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 8.59% = 31 / (198 + 163).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankerriget og Karl Martell. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: