Ligheder mellem Frankerriget og Merovinger
Frankerriget og Merovinger har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Alemannere, Aquitaine, Austrasien, Biskop, Burgund, Burgundere, Childerik 1., Faramund, Frankere, Frankiske konger, Frankrig, Gallien, Gregor af Tours, Greve (rang), Karl Martell, Karolingerne, Katolicisme, Klodevig 1., Klotar 1., Langobarder, Loire (flod), Major domus, Neustrien, Paris, Pipin den Lille, Saksere, Tyskland, Vestromerske rige, Visigoter, 5. århundrede, ..., 680'erne, 8. århundrede. Expand indeks (2 mere) »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Frankerriget · Alemannere og Merovinger ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Frankerriget · Aquitaine og Merovinger ·
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Frankerriget · Austrasien og Merovinger ·
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Biskop og Frankerriget · Biskop og Merovinger ·
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgund og Frankerriget · Burgund og Merovinger ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Frankerriget · Burgundere og Merovinger ·
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Childerik 1. og Frankerriget · Childerik 1. og Merovinger ·
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Faramund og Frankerriget · Faramund og Merovinger ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Frankerriget · Frankere og Merovinger ·
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Frankerriget og Frankiske konger · Frankiske konger og Merovinger ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankerriget og Frankrig · Frankrig og Merovinger ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Frankerriget og Gallien · Gallien og Merovinger ·
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Frankerriget og Gregor af Tours · Gregor af Tours og Merovinger ·
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Frankerriget og Greve (rang) · Greve (rang) og Merovinger ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Frankerriget og Karl Martell · Karl Martell og Merovinger ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Frankerriget og Karolingerne · Karolingerne og Merovinger ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Frankerriget og Katolicisme · Katolicisme og Merovinger ·
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Frankerriget og Klodevig 1. · Klodevig 1. og Merovinger ·
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Frankerriget og Klotar 1. · Klotar 1. og Merovinger ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Frankerriget og Langobarder · Langobarder og Merovinger ·
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Frankerriget og Loire (flod) · Loire (flod) og Merovinger ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Frankerriget og Major domus · Major domus og Merovinger ·
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Frankerriget og Neustrien · Merovinger og Neustrien ·
Paris
|navn.
Frankerriget og Paris · Merovinger og Paris ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frankerriget og Pipin den Lille · Merovinger og Pipin den Lille ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Frankerriget og Saksere · Merovinger og Saksere ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Frankerriget og Tyskland · Merovinger og Tyskland ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Frankerriget og Vestromerske rige · Merovinger og Vestromerske rige ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Frankerriget og Visigoter · Merovinger og Visigoter ·
5. århundrede
4. århundrede – 5.
5. århundrede og Frankerriget · 5. århundrede og Merovinger ·
680'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.
680'erne og Frankerriget · 680'erne og Merovinger ·
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
8. århundrede og Frankerriget · 8. århundrede og Merovinger ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankerriget og Merovinger
- Hvad de har til fælles Frankerriget og Merovinger
- Ligheder mellem Frankerriget og Merovinger
Sammenligning mellem Frankerriget og Merovinger
Frankerriget har 198 relationer, mens Merovinger har 138. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 9.52% = 32 / (198 + 138).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankerriget og Merovinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: