Ligheder mellem Frankrigs monarker og Liudolfingerne
Frankrigs monarker og Liudolfingerne har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Østfranken, Hugo Capet, Karolingerne, Ludvig 4. af Frankrig, Ludvig den Tyske, Pipin den Lille.
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østfranken og Frankrigs monarker · Østfranken og Liudolfingerne ·
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Frankrigs monarker og Hugo Capet · Hugo Capet og Liudolfingerne ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Frankrigs monarker og Karolingerne · Karolingerne og Liudolfingerne ·
Ludvig 4. af Frankrig
Mønt fra Ludvig 4.'s regeringstid. Ludvig 4. (Louis IV), kaldet Ludvig fra hinsides havet (Louis d'Outremer), (920/921 – 10. september 954) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 936 til 954.
Frankrigs monarker og Ludvig 4. af Frankrig · Liudolfingerne og Ludvig 4. af Frankrig ·
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Frankrigs monarker og Ludvig den Tyske · Liudolfingerne og Ludvig den Tyske ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frankrigs monarker og Pipin den Lille · Liudolfingerne og Pipin den Lille ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankrigs monarker og Liudolfingerne
- Hvad de har til fælles Frankrigs monarker og Liudolfingerne
- Ligheder mellem Frankrigs monarker og Liudolfingerne
Sammenligning mellem Frankrigs monarker og Liudolfingerne
Frankrigs monarker har 211 relationer, mens Liudolfingerne har 69. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 2.14% = 6 / (211 + 69).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankrigs monarker og Liudolfingerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: