Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fredegars krønike og Karl Martell

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fredegars krønike og Karl Martell

Fredegars krønike vs. Karl Martell

Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund. Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.

Ligheder mellem Fredegars krønike og Karl Martell

Fredegars krønike og Karl Martell har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Austrasien, Burgund, Det Byzantinske Rige, Frankerriget, Gallien, Karolingerne, Merovinger, Neustrien, Paris, Pave, Pipin den Lille.

Austrasien

Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.

Austrasien og Fredegars krønike · Austrasien og Karl Martell · Se mere »

Burgund

Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.

Burgund og Fredegars krønike · Burgund og Karl Martell · Se mere »

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Det Byzantinske Rige og Fredegars krønike · Det Byzantinske Rige og Karl Martell · Se mere »

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Frankerriget og Fredegars krønike · Frankerriget og Karl Martell · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Fredegars krønike og Gallien · Gallien og Karl Martell · Se mere »

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Fredegars krønike og Karolingerne · Karl Martell og Karolingerne · Se mere »

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Fredegars krønike og Merovinger · Karl Martell og Merovinger · Se mere »

Neustrien

Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.

Fredegars krønike og Neustrien · Karl Martell og Neustrien · Se mere »

Paris

|navn.

Fredegars krønike og Paris · Karl Martell og Paris · Se mere »

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Fredegars krønike og Pave · Karl Martell og Pave · Se mere »

Pipin den Lille

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.

Fredegars krønike og Pipin den Lille · Karl Martell og Pipin den Lille · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fredegars krønike og Karl Martell

Fredegars krønike har 67 relationer, mens Karl Martell har 163. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 4.78% = 11 / (67 + 163).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fredegars krønike og Karl Martell. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: