Ligheder mellem Fredegars krønike og Merovinger
Fredegars krønike og Merovinger har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Austrasien, Burgund, Burgundere, Frankere, Frankerriget, Gallien, Gotere, Gregor af Tours, Karl Martell, Karolingerne, Krønike, Langobarder, Neustrien, Paris, Pave, Pipin den Lille, Vulgærlatin, 7. århundrede.
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Fredegars krønike · Austrasien og Merovinger ·
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgund og Fredegars krønike · Burgund og Merovinger ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Fredegars krønike · Burgundere og Merovinger ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Fredegars krønike · Frankere og Merovinger ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Fredegars krønike · Frankerriget og Merovinger ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Fredegars krønike og Gallien · Gallien og Merovinger ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Fredegars krønike og Gotere · Gotere og Merovinger ·
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Fredegars krønike og Gregor af Tours · Gregor af Tours og Merovinger ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Fredegars krønike og Karl Martell · Karl Martell og Merovinger ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Fredegars krønike og Karolingerne · Karolingerne og Merovinger ·
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Fredegars krønike og Krønike · Krønike og Merovinger ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Fredegars krønike og Langobarder · Langobarder og Merovinger ·
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Fredegars krønike og Neustrien · Merovinger og Neustrien ·
Paris
|navn.
Fredegars krønike og Paris · Merovinger og Paris ·
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Fredegars krønike og Pave · Merovinger og Pave ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Fredegars krønike og Pipin den Lille · Merovinger og Pipin den Lille ·
Vulgærlatin
Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster.
Fredegars krønike og Vulgærlatin · Merovinger og Vulgærlatin ·
7. århundrede
6. århundrede – 7.
7. århundrede og Fredegars krønike · 7. århundrede og Merovinger ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fredegars krønike og Merovinger
- Hvad de har til fælles Fredegars krønike og Merovinger
- Ligheder mellem Fredegars krønike og Merovinger
Sammenligning mellem Fredegars krønike og Merovinger
Fredegars krønike har 67 relationer, mens Merovinger har 138. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 8.78% = 18 / (67 + 138).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fredegars krønike og Merovinger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: