Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Frej og Nordisk mytologi
Frej og Nordisk mytologi har 62 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Alf (nordisk mytologi), Angelsaksisk (sprog), Aser, Asgård, Íslendingabók, Ældre Edda, Ærkebispedømmet Bremen, Balder, Beovulfkvadet, De nordiske guders stamtræ, Dværg (mytologi), Edda (historiske håndskrifter), Euhemerisme, Freja, Germania (Tacitus), Germansk religion, Gesta Danorum, Grímnismál, Gro Steinsland, Gylfaginning, Húsdrápa, Helgen, Hervarar saga ok Heiðreks, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Krigen mellem aser og vaner, Kristendommens indførelse i Norden, Lokasenna, Loke, ..., Menneskeofring, Myte, Mytologi, Njord, Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Personnavn, Ragnarok, Richard Wagner, Ritualer i nordisk religion, Runealfabet, Saga, Saxo Grammaticus, Skirnismál, Skjald, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Stednavn, Surt, Tacitus, Thor, Tyr (gud), Vaner, Vølvens spådom, Vikingetid, Yngling (slægt), Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (32 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Frej · Adam af Bremen og Nordisk mytologi ·
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Frej · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi ·
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Frej · Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Frej · Aser og Nordisk mytologi ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Frej · Asgård og Nordisk mytologi ·
Íslendingabók
Íslendingabók, Libellus Islandorum eller Bogen om islændingene, er et historisk værk om Islands tidligste historie.
Íslendingabók og Frej · Íslendingabók og Nordisk mytologi ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Frej · Ældre Edda og Nordisk mytologi ·
Ærkebispedømmet Bremen
Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.
Ærkebispedømmet Bremen og Frej · Ærkebispedømmet Bremen og Nordisk mytologi ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Frej · Balder og Nordisk mytologi ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Frej · Beovulfkvadet og Nordisk mytologi ·
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
De nordiske guders stamtræ og Frej · De nordiske guders stamtræ og Nordisk mytologi ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Frej · Dværg (mytologi) og Nordisk mytologi ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Frej · Edda (historiske håndskrifter) og Nordisk mytologi ·
Euhemerisme
Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.
Euhemerisme og Frej · Euhemerisme og Nordisk mytologi ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frej og Freja · Freja og Nordisk mytologi ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Frej og Germania (Tacitus) · Germania (Tacitus) og Nordisk mytologi ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Frej og Germansk religion · Germansk religion og Nordisk mytologi ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Frej og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Nordisk mytologi ·
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Frej og Grímnismál · Grímnismál og Nordisk mytologi ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Frej og Gro Steinsland · Gro Steinsland og Nordisk mytologi ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Frej og Gylfaginning · Gylfaginning og Nordisk mytologi ·
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Frej og Húsdrápa · Húsdrápa og Nordisk mytologi ·
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Frej og Helgen · Helgen og Nordisk mytologi ·
Hervarar saga ok Heiðreks
Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866). Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.
Frej og Hervarar saga ok Heiðreks · Hervarar saga ok Heiðreks og Nordisk mytologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Frej og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Frej og Jætte · Jætte og Nordisk mytologi ·
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Frej og Krigen mellem aser og vaner · Krigen mellem aser og vaner og Nordisk mytologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Frej og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Frej og Lokasenna · Lokasenna og Nordisk mytologi ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Frej og Loke · Loke og Nordisk mytologi ·
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Frej og Menneskeofring · Menneskeofring og Nordisk mytologi ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Frej og Myte · Myte og Nordisk mytologi ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Frej og Mytologi · Mytologi og Nordisk mytologi ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Frej og Njord · Njord og Nordisk mytologi ·
Nordisk før-kristen begravelse
Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.
Frej og Nordisk før-kristen begravelse · Nordisk før-kristen begravelse og Nordisk mytologi ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Frej og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Frej og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Frej og Norrønt · Nordisk mytologi og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Frej og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Personnavn
Personnavn.
Frej og Personnavn · Nordisk mytologi og Personnavn ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Frej og Ragnarok · Nordisk mytologi og Ragnarok ·
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Frej og Richard Wagner · Nordisk mytologi og Richard Wagner ·
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Frej og Ritualer i nordisk religion · Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Frej og Runealfabet · Nordisk mytologi og Runealfabet ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Frej og Saga · Nordisk mytologi og Saga ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Frej og Saxo Grammaticus · Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus ·
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Frej og Skirnismál · Nordisk mytologi og Skirnismál ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Frej og Skjald · Nordisk mytologi og Skjald ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Frej og Skjaldekunst · Nordisk mytologi og Skjaldekunst ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Frej og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Frej og Stednavn · Nordisk mytologi og Stednavn ·
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.
Frej og Surt · Nordisk mytologi og Surt ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Frej og Tacitus · Nordisk mytologi og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Frej og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Frej og Tyr (gud) · Nordisk mytologi og Tyr (gud) ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Frej og Vaner · Nordisk mytologi og Vaner ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Frej og Vølvens spådom · Nordisk mytologi og Vølvens spådom ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Frej og Vikingetid · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Yngling (slægt)
Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.
Frej og Yngling (slægt) · Nordisk mytologi og Yngling (slægt) ·
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Frej og Ynglingatal · Nordisk mytologi og Ynglingatal ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Frej og Ynglingesaga · Nordisk mytologi og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frej og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Frej og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Frej og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Frej og Nordisk mytologi
Frej har 134 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 62, den Jaccard indekset er 13.69% = 62 / (134 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frej og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
