Ligheder mellem Frej og Ritualer i nordisk religion
Frej og Ritualer i nordisk religion har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Asgård, Beovulfkvadet, Blot, Edda (historiske håndskrifter), Fallos, Freja, Frugtbarhedskult, Gamla Uppsala, Gode (præst), Gravhøj, Gro Steinsland, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Jotunheim, Jul, Kristendommens indførelse i Norden, Libation, Mälaren, Menneskeofring, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Odin, Runealfabet, Saga, Snorri Sturluson, Stednavn, Tacitus, Thor, ..., Triclinium, Vaner. Expand indeks (2 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Frej · Adam af Bremen og Ritualer i nordisk religion ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Frej · Asgård og Ritualer i nordisk religion ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Frej · Beovulfkvadet og Ritualer i nordisk religion ·
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Blot og Frej · Blot og Ritualer i nordisk religion ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Frej · Edda (historiske håndskrifter) og Ritualer i nordisk religion ·
Fallos
Min, den ægyptiske frugtbarhedsgud. Fallos (phallos) er et udtryk der bruges om det mandlige kønsorgan.
Fallos og Frej · Fallos og Ritualer i nordisk religion ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frej og Freja · Freja og Ritualer i nordisk religion ·
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Frej og Frugtbarhedskult · Frugtbarhedskult og Ritualer i nordisk religion ·
Gamla Uppsala
Gravhøjene ved Gamla Uppsala. Gamla Uppsala er et sogn og en landsby uden for Uppsala i Sverige.
Frej og Gamla Uppsala · Gamla Uppsala og Ritualer i nordisk religion ·
Gode (præst)
En Gode (Oldnordisk: goði, flertal goðar. Fem. Goda, oldnordisk: Gyða) er den oldnordiske betegnelse for en præst og høvding.
Frej og Gode (præst) · Gode (præst) og Ritualer i nordisk religion ·
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P. Madsen 1890 En gravhøj er et fortidsminde og som regel fredet.
Frej og Gravhøj · Gravhøj og Ritualer i nordisk religion ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Frej og Gro Steinsland · Gro Steinsland og Ritualer i nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Frej og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Ritualer i nordisk religion ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Frej og Jætte · Jætte og Ritualer i nordisk religion ·
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Frej og Jotunheim · Jotunheim og Ritualer i nordisk religion ·
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Frej og Jul · Jul og Ritualer i nordisk religion ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Frej og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Ritualer i nordisk religion ·
Libation
Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.
Frej og Libation · Libation og Ritualer i nordisk religion ·
Mälaren
Mälaren er Sveriges tredjestørste sø, kun overgået af Vänern og Vättern.
Frej og Mälaren · Mälaren og Ritualer i nordisk religion ·
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Frej og Menneskeofring · Menneskeofring og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Frej og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Frej og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Frej og Nordisk religion · Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Frej og Odin · Odin og Ritualer i nordisk religion ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Frej og Runealfabet · Ritualer i nordisk religion og Runealfabet ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Frej og Saga · Ritualer i nordisk religion og Saga ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Frej og Snorri Sturluson · Ritualer i nordisk religion og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Frej og Stednavn · Ritualer i nordisk religion og Stednavn ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Frej og Tacitus · Ritualer i nordisk religion og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Frej og Thor · Ritualer i nordisk religion og Thor ·
Triclinium
Triclinium skematisk. De tre bænke med bordet i midten Triclinium (triklinium) var hos romerne navnet på spisebordet med de dertil hørende tre sofaer eller bænke, som hver havde plads til tre personer.
Frej og Triclinium · Ritualer i nordisk religion og Triclinium ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frej og Ritualer i nordisk religion
- Hvad de har til fælles Frej og Ritualer i nordisk religion
- Ligheder mellem Frej og Ritualer i nordisk religion
Sammenligning mellem Frej og Ritualer i nordisk religion
Frej har 134 relationer, mens Ritualer i nordisk religion har 135. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 11.90% = 32 / (134 + 135).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frej og Ritualer i nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: