Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Fruebær og Majblomst (art)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fruebær og Majblomst (art)

Fruebær vs. Majblomst (art)

Fruebær (Rubus saxatilis) er en 10-30 cm høj plante med hvide blomster og røde, korbæragtige frugter. Majblomst (Maianthemum bifolium), også kaldet lidenkonval, er en 10-15 cm høj, spinkel urt, som kun bærer en enkelt stængel og en lille klase af hvide blomster.

Ligheder mellem Fruebær og Majblomst (art)

Fruebær og Majblomst (art) har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Dunet egebregne, Finsk rose, Frugt, Jord, Jordstængel, Juni, PH, Planter, Rod (plantedel), Skovsyre, Urt.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Fruebær · Art og Majblomst (art) · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Fruebær · Biotop og Majblomst (art) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Fruebær · Blad (plantedel) og Majblomst (art) · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Fruebær · Blomstring (botanik) og Majblomst (art) · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Carl von Linné og Fruebær · Carl von Linné og Majblomst (art) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Fruebær · Dækfrøede planter og Majblomst (art) · Se mere »

Dunet egebregne

Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis), eller dunbregne, er en bregne med 10-40 cm lange, langstilkede, tæt dunhårede blade.

Dunet egebregne og Fruebær · Dunet egebregne og Majblomst (art) · Se mere »

Finsk rose

Finsk rose (Rosa acicularis) er en løvfældende busk med en opret til overhængende og rankende vækstform.

Finsk rose og Fruebær · Finsk rose og Majblomst (art) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Fruebær og Frugt · Frugt og Majblomst (art) · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Fruebær og Jord · Jord og Majblomst (art) · Se mere »

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Fruebær og Jordstængel · Jordstængel og Majblomst (art) · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Fruebær og Juni · Juni og Majblomst (art) · Se mere »

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.

Fruebær og PH · Majblomst (art) og PH · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fruebær og Planter · Majblomst (art) og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Fruebær og Rod (plantedel) · Majblomst (art) og Rod (plantedel) · Se mere »

Skovsyre

Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.

Fruebær og Skovsyre · Majblomst (art) og Skovsyre · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Fruebær og Urt · Majblomst (art) og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fruebær og Majblomst (art)

Fruebær har 63 relationer, mens Majblomst (art) har 53. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 14.66% = 17 / (63 + 53).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fruebær og Majblomst (art). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »