Ligheder mellem Fåresvingel og Liden klokke
Fåresvingel og Liden klokke har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Hede, Jord, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Sibirien, Stængel, Vellugtende gulaks.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Fåresvingel · Art og Liden klokke ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Fåresvingel · Biotop og Liden klokke ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Fåresvingel · Blad (plantedel) og Liden klokke ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Fåresvingel · Blomst og Liden klokke ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Fåresvingel · Blomstring (botanik) og Liden klokke ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Fåresvingel · Carl von Linné og Liden klokke ·
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Centralasien og Fåresvingel · Centralasien og Liden klokke ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Fåresvingel · Danmark og Liden klokke ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Fåresvingel · Dækfrøede planter og Liden klokke ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Fåresvingel · Europa og Liden klokke ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fåresvingel og Frugt · Frugt og Liden klokke ·
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Fåresvingel og Hede · Hede og Liden klokke ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Fåresvingel og Jord · Jord og Liden klokke ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Fåresvingel og Overdrev · Liden klokke og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Fåresvingel og Planter · Liden klokke og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Fåresvingel og Rod (plantedel) · Liden klokke og Rod (plantedel) ·
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Fåresvingel og Sibirien · Liden klokke og Sibirien ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Fåresvingel og Stængel · Liden klokke og Stængel ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Fåresvingel og Vellugtende gulaks · Liden klokke og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fåresvingel og Liden klokke
- Hvad de har til fælles Fåresvingel og Liden klokke
- Ligheder mellem Fåresvingel og Liden klokke
Sammenligning mellem Fåresvingel og Liden klokke
Fåresvingel har 61 relationer, mens Liden klokke har 49. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 17.27% = 19 / (61 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fåresvingel og Liden klokke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: