Ligheder mellem Fåresvingel og Vellugtende gulaks
Fåresvingel og Vellugtende gulaks har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Europa, Frugt, Græs-familien, Græs-ordenen, Jord, Juni, Lægeærenpris, Liden klokke, Nød, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Trævlerod.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Fåresvingel · Art og Vellugtende gulaks ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Fåresvingel · Biotop og Vellugtende gulaks ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Fåresvingel · Blad (plantedel) og Vellugtende gulaks ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Fåresvingel · Blomstring (botanik) og Vellugtende gulaks ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Fåresvingel · Carl von Linné og Vellugtende gulaks ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Fåresvingel · Danmark og Vellugtende gulaks ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Fåresvingel · Dækfrøede planter og Vellugtende gulaks ·
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enkimbladede og Fåresvingel · Enkimbladede og Vellugtende gulaks ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Fåresvingel · Europa og Vellugtende gulaks ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fåresvingel og Frugt · Frugt og Vellugtende gulaks ·
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Fåresvingel og Græs-familien · Græs-familien og Vellugtende gulaks ·
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Fåresvingel og Græs-ordenen · Græs-ordenen og Vellugtende gulaks ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Fåresvingel og Jord · Jord og Vellugtende gulaks ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Fåresvingel og Juni · Juni og Vellugtende gulaks ·
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Fåresvingel og Lægeærenpris · Lægeærenpris og Vellugtende gulaks ·
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Fåresvingel og Liden klokke · Liden klokke og Vellugtende gulaks ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Fåresvingel og Nød · Nød og Vellugtende gulaks ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Fåresvingel og Overdrev · Overdrev og Vellugtende gulaks ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Fåresvingel og Planter · Planter og Vellugtende gulaks ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Fåresvingel og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vellugtende gulaks ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Fåresvingel og Stængel · Stængel og Vellugtende gulaks ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Fåresvingel og Trævlerod · Trævlerod og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fåresvingel og Vellugtende gulaks
- Hvad de har til fælles Fåresvingel og Vellugtende gulaks
- Ligheder mellem Fåresvingel og Vellugtende gulaks
Sammenligning mellem Fåresvingel og Vellugtende gulaks
Fåresvingel har 61 relationer, mens Vellugtende gulaks har 39. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 22.00% = 22 / (61 + 39).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fåresvingel og Vellugtende gulaks. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: