Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Færøernes historie og Færøsk kirkehistorie
Færøernes historie og Færøsk kirkehistorie har 43 ting til fælles (i Unionpedia): Ólavsøka, Bjørgvin Stift, Christian 3., Danmark-Norge, Dansk (sprog), Erlendur af Færøerne, Eysturoy, Fårebrevet, Færøerne, Færøernes folkekirke, Færøsk (sprog), Færingesaga, Hans Jacob Debes, Irland, Island, Isle of Man, Javnaðarflokkurin, Jákup Dahl (provst), Jens Christian Svabo, Kirkjubøur, Kirkjubøur bispedømme, Lagmand, Lagtinget, Lucas Jacobsøn Debes, Magnuskatedralen, Miðflokkurin, Norge, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Reformationen, ..., Sigmundur Brestisson, Sjællands Stift, Skúvoy, Streymoy, Suðuroy, Thorshavn, Tinganes, Tjóðveldi, Tróndur í Gøtu, Vágar, Venceslaus Ulricus Hammershaimb, 1. januar, 29. juli. Expand indeks (13 mere) »
Ólavsøka
Olaifesten Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012 Kaproning olajaften den 28. juli 2010 Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er festdage på Færøerne og falder den 28. og 29. juli.
Ólavsøka og Færøernes historie · Ólavsøka og Færøsk kirkehistorie ·
Bjørgvin Stift
Bergen domkirke Bjørgvin bispedømme er et af Norges fem oprindelige stifter.
Bjørgvin Stift og Færøernes historie · Bjørgvin Stift og Færøsk kirkehistorie ·
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Christian 3. og Færøernes historie · Christian 3. og Færøsk kirkehistorie ·
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Danmark-Norge og Færøernes historie · Danmark-Norge og Færøsk kirkehistorie ·
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Færøernes historie · Dansk (sprog) og Færøsk kirkehistorie ·
Erlendur af Færøerne
Magnuskatedralen Nidarosdomens vestfront Erlendur af Færøerne (født Erlend i eller nær Bergen, officielt død 13. juni 1308 i Bergen) var en katolsk præst.
Erlendur af Færøerne og Færøernes historie · Erlendur af Færøerne og Færøsk kirkehistorie ·
Eysturoy
Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.
Eysturoy og Færøernes historie · Eysturoy og Færøsk kirkehistorie ·
Fårebrevet
Færøsk frimærke udgivet 19. oktober 1981 med illustration af Fårebrevet fra 1298 Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument.
Færøernes historie og Fårebrevet · Færøsk kirkehistorie og Fårebrevet ·
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøerne og Færøernes historie · Færøerne og Færøsk kirkehistorie ·
Færøernes folkekirke
Bøur Kirke Saksun Kirke Færøernes folkekirke, Fólkakirkjan í Føroyum, blev grundlagt den 29.
Færøernes folkekirke og Færøernes historie · Færøernes folkekirke og Færøsk kirkehistorie ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøernes historie og Færøsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Færøsk kirkehistorie ·
Færingesaga
Færingesaga, eller Færinge saga, oldnordisk Færeyinga saga, færøsk Føroyinga søga, er den ældste kilde til Færøernes historie og samtidig den vigtigste kilde til vikingetiden på Færøerne.
Færøernes historie og Færingesaga · Færøsk kirkehistorie og Færingesaga ·
Hans Jacob Debes
Hans Jacob Debes (17. juli 1940 – 26. januar 2003) var en færøsk forfatter, politiker og lektor ved Færøernes Universitet.
Færøernes historie og Hans Jacob Debes · Færøsk kirkehistorie og Hans Jacob Debes ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Færøernes historie og Irland · Færøsk kirkehistorie og Irland ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Færøernes historie og Island · Færøsk kirkehistorie og Island ·
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Færøernes historie og Isle of Man · Færøsk kirkehistorie og Isle of Man ·
Javnaðarflokkurin
Javnaðarflokkurin (dansk: officielt Det Socialdemokratiske Parti, direkte oversat Lighedspartiet) er det færøske Socialdemokrati.
Færøernes historie og Javnaðarflokkurin · Færøsk kirkehistorie og Javnaðarflokkurin ·
Jákup Dahl (provst)
Færøske frimærker fra 2007. Jákup Dahl, egentlig Jacob Dahl (5. juni 1878 – 5. juni 1944) var provst på Færøerne og bibeloversætter.
Færøernes historie og Jákup Dahl (provst) · Færøsk kirkehistorie og Jákup Dahl (provst) ·
Jens Christian Svabo
Jens Christian Svabo (født 1746 i Miðvágur, død 14. februar 1824 i Tórshavn) var en færøsk folkemindesamler og sprogforsker.
Færøernes historie og Jens Christian Svabo · Færøsk kirkehistorie og Jens Christian Svabo ·
Kirkjubøur
Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.
Færøernes historie og Kirkjubøur · Færøsk kirkehistorie og Kirkjubøur ·
Kirkjubøur bispedømme
Kirkjubø bispedømme var et katolsk bispedømme som omfattede Færøerne.
Færøernes historie og Kirkjubøur bispedømme · Færøsk kirkehistorie og Kirkjubøur bispedømme ·
Lagmand
Lagmanden (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså regeringsleder på Færøerne.
Færøernes historie og Lagmand · Færøsk kirkehistorie og Lagmand ·
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Færøernes historie og Lagtinget · Færøsk kirkehistorie og Lagtinget ·
Lucas Jacobsøn Debes
Det første kort over Færøerne: ''FÆROARUM – Prima & accurata delineatio'' af Lucas Debes 1673 færøsk frimærke fra 1981 Lucas Jacobsøn Debes (født 1623 i Stubbekøbing, død 28. september 1675 i Tórshavn) var præst og topograf.
Færøernes historie og Lucas Jacobsøn Debes · Færøsk kirkehistorie og Lucas Jacobsøn Debes ·
Magnuskatedralen
Magnuskatedralen i dag. Magnuskatedralruinen på et færøsk frimærke Inde i Magnuskatedralruinen på et færøsk frimærke Magnuskatedralen (Magnus-katedralurin, men omtales på færøsk som Múrurin, Muren) var en katedral, som blev bygget på initiativ af biskop Erlendur af Færøerne omkring år 1300 i Kirkjubøur på Færøerne.
Færøernes historie og Magnuskatedralen · Færøsk kirkehistorie og Magnuskatedralen ·
Miðflokkurin
Miðflokkurin (dansk: Midterpartiet) er et kristendemokratisk, socialkonservativt parti på Færøerne og baserer sin politik på et traditionelt og bibeltro kristent grundsyn, herunder modstand mod fri abort og LGBT-rettigheder.
Færøernes historie og Miðflokkurin · Færøsk kirkehistorie og Miðflokkurin ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Færøernes historie og Norge · Færøsk kirkehistorie og Norge ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Færøernes historie og Olav den Hellige · Færøsk kirkehistorie og Olav den Hellige ·
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Færøernes historie og Olav Tryggvason · Færøsk kirkehistorie og Olav Tryggvason ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Færøernes historie og Reformationen · Færøsk kirkehistorie og Reformationen ·
Sigmundur Brestisson
Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.
Færøernes historie og Sigmundur Brestisson · Færøsk kirkehistorie og Sigmundur Brestisson ·
Sjællands Stift
Sjællands Stift afløste det katolske Roskilde Stift i 1537.
Færøernes historie og Sjællands Stift · Færøsk kirkehistorie og Sjællands Stift ·
Skúvoy
Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.
Færøernes historie og Skúvoy · Færøsk kirkehistorie og Skúvoy ·
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy. Byen er med sin store havn, sin industri og kultur, blevet Færøernes administrative centrum. Bygder på Streymoy: Argir, Haldarsvík, Hvalvík, Hoyvík, Hósvík, Hvítanes, Kaldbak, Kirkjubøur, Kollafjørður, Kvívík, Langasandur, Leynar, Nesvík, Norðradalur, Saksun, Signabøur, Skælingur, Stykkið, Syðradalur, Tjørnuvík, Tórshavn, Velbastaður, Vestmanna, Við Áir. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftværket. Til den sydlige Stremoy-region hører også øerne Nólsoy i øst og Hestur og Koltur i vest. Den 1. januar 2005 kom øerne under Tórshavn Kommune.
Færøernes historie og Streymoy · Færøsk kirkehistorie og Streymoy ·
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Færøernes historie og Suðuroy · Færøsk kirkehistorie og Suðuroy ·
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Færøernes historie og Thorshavn · Færøsk kirkehistorie og Thorshavn ·
Tinganes
Tinganes med byen i baggrunden. Tinganes er den gamle bydel i Færøernes hovedstad Tórshavn.
Færøernes historie og Tinganes · Færøsk kirkehistorie og Tinganes ·
Tjóðveldi
Tjóðveldi (tidligere Tjóðveldisflokkurin), på dansk officielt Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), er et venstreorienteret, separatistisk politisk parti på Færøerne.
Færøernes historie og Tjóðveldi · Færøsk kirkehistorie og Tjóðveldi ·
Tróndur í Gøtu
Tróndur í Gøtu, også Tróndur Gøtuskegg, Gøtutróndur eller Trond på dansk (omkr. 945-1035) var en vikingehøvding på Færøerne.
Færøernes historie og Tróndur í Gøtu · Færøsk kirkehistorie og Tróndur í Gøtu ·
Vágar
Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.
Færøernes historie og Vágar · Færøsk kirkehistorie og Vágar ·
Venceslaus Ulricus Hammershaimb
V.U. Hammershaimb Venceslaus Ulricus Hammershaimb, almindeligvis forkortet til V.U. Hammershaimb eller Venzel Hammershaimb (født 25. marts 1819 på gården Steig (á Steig i Sandavági) på Vágar, Færøerne, død 8. april 1909 i København) var en færøsk præst og filolog.
Færøernes historie og Venceslaus Ulricus Hammershaimb · Færøsk kirkehistorie og Venceslaus Ulricus Hammershaimb ·
1. januar
1.
1. januar og Færøernes historie · 1. januar og Færøsk kirkehistorie ·
29. juli
29.
29. juli og Færøernes historie · 29. juli og Færøsk kirkehistorie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Færøernes historie og Færøsk kirkehistorie
- Hvad de har til fælles Færøernes historie og Færøsk kirkehistorie
- Ligheder mellem Færøernes historie og Færøsk kirkehistorie
Sammenligning mellem Færøernes historie og Færøsk kirkehistorie
Færøernes historie har 374 relationer, mens Færøsk kirkehistorie har 248. Da de har til fælles 43, den Jaccard indekset er 6.91% = 43 / (374 + 248).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Færøernes historie og Færøsk kirkehistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
