Ligheder mellem Færøernes historie og Thorshavn
Færøernes historie og Thorshavn har 65 ting til fælles (i Unionpedia): Ólavsøka, Bergen, Bygd, Carl Christian Rafn, Christian 4., Christoffer Gabel, Dansk (sprog), Danske Bank, Eysturoy, Får, Færøerne, Færøernes flag, Færøernes Kunstmuseum, Færøernes Nationalbibliotek, Færøernes Nationalmuseum, Færøernes Universitet, Færøsk (sprog), Føroya Fólkaháskúli, Foged, Hans Andrias Djurhuus, Havn, Høgni Hoydal, Heðin Mortensen, Holland, Island, Jørgen-Frantz Jacobsen, Kaj Leo Johannesen, Kaldbak, Kirkjubøur, Klaksvík, ..., Klipfisk, Kringvarp Føroya, Lagtinget, Leirvík, Magnus Heinason, Magnuskatedralen, Middelalderen, Niels Ryberg, Nordens Hus på Færøerne, Norge, Pirat, Posta, Reformationen, Rigsombuddet på Færøerne, Rusland, Sandoy, Símun av Skarði, Sørvágur, Shetlandsøerne, Skúvoy, Slup, Storbritannien, Streymoy, Suðuroy, Sverige, Tinganes, Trawler, Tvøroyri, Vágar, Vágar Lufthavn, Vágartunnelen, Vestmanna, Viðarlundin, 1990'erne, 2. verdenskrig på Færøerne. Expand indeks (35 mere) »
Ólavsøka
Olaifesten Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012 Kaproning olajaften den 28. juli 2010 Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er festdage på Færøerne og falder den 28. og 29. juli.
Ólavsøka og Færøernes historie · Ólavsøka og Thorshavn ·
Bergen
Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.
Bergen og Færøernes historie · Bergen og Thorshavn ·
Bygd
Bygd (fra norrønt bygð, at bygge eller bebygget) er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.
Bygd og Færøernes historie · Bygd og Thorshavn ·
Carl Christian Rafn
Carl Christian Rafn (født 16. januar 1795 på Brahesborg, Assens, død 20. oktober 1864 i København) var en dansk oldforsker.
Carl Christian Rafn og Færøernes historie · Carl Christian Rafn og Thorshavn ·
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Christian 4. og Færøernes historie · Christian 4. og Thorshavn ·
Christoffer Gabel
Christoffer Gabel (født 6. august 1617 i Glückstadt, død 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København.
Christoffer Gabel og Færøernes historie · Christoffer Gabel og Thorshavn ·
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Færøernes historie · Dansk (sprog) og Thorshavn ·
Danske Bank
Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal, København set fra Kongens Nytorv. Danske Bank er Danmarks største bank og finansielle koncern.
Danske Bank og Færøernes historie · Danske Bank og Thorshavn ·
Eysturoy
Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.
Eysturoy og Færøernes historie · Eysturoy og Thorshavn ·
Får
Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.
Færøernes historie og Får · Får og Thorshavn ·
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøerne og Færøernes historie · Færøerne og Thorshavn ·
Færøernes flag
Færøernes flag Merkið ("Mærket") er et nordisk korsflag, som for første gang blev anvendt den 22. juni 1919.
Færøernes flag og Færøernes historie · Færøernes flag og Thorshavn ·
Færøernes Kunstmuseum
Færøernes Kunstmuseum (færøsk Listasavn Føroya) er et kunstmuseum i Thorshavn på Færøerne.
Færøernes Kunstmuseum og Færøernes historie · Færøernes Kunstmuseum og Thorshavn ·
Færøernes Nationalbibliotek
Færøernes Nationalbibliotek (færøsk: Føroya Landsbókasavn) er beliggende i Thorshavn og er Færøernes nationalbibliotek, hvis hovedopgave er at samle, registrere, bevare og udbrede viden om litteratur vedrørende Færøerne.
Færøernes Nationalbibliotek og Færøernes historie · Færøernes Nationalbibliotek og Thorshavn ·
Færøernes Nationalmuseum
Færøernes Nationalmuseum (færøsk Tjóðsavnið) er et kulturhistorisk museum og nationalmuseum for Færøerne.
Færøernes Nationalmuseum og Færøernes historie · Færøernes Nationalmuseum og Thorshavn ·
Færøernes Universitet
Færøernes Universitet (færøsk: Fróðskaparsetur Føroya, "Færøernes videnskabssæde") i Thorshavn blev grundlagt den 20. maj 1965 som Academia Færoensis og fik officiel universitetsstatus i 1990.
Færøernes Universitet og Færøernes historie · Færøernes Universitet og Thorshavn ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøernes historie og Færøsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Thorshavn ·
Føroya Fólkaháskúli
Rasmus Rasmussen og Símun av Skarði Føroya Fólkaháskúli (dansk: Færøernes Folkehøjskole) blev grundlagt i 1899 og er Færøernes eneste folkehøjskole.
Færøernes historie og Føroya Fólkaháskúli · Føroya Fólkaháskúli og Thorshavn ·
Foged
Foged er en betegnelse for en embedsmand, der er udstyret med magtbeføjelser til at gennemtvinge afgørelser truffet af domstolene eller af den offentlige administration.
Færøernes historie og Foged · Foged og Thorshavn ·
Hans Andrias Djurhuus
Hans Andrias Djurhuus, egentlig Hans Andreas Djurhuus, almindeligvis forkortet til Hans A. Djurhuus (født 20. oktober 1883, død 6. maj 1951) var en færøsk lærer og digter.
Færøernes historie og Hans Andrias Djurhuus · Hans Andrias Djurhuus og Thorshavn ·
Havn
Havnen i Oslo. Indløbet til havnen i Ystad. Villum Claussen. En havn er et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind.
Færøernes historie og Havn · Havn og Thorshavn ·
Høgni Hoydal
Høgni Karsten Hoydal (født 28. marts 1966 i København) er færøsk politiker, formand for Tjóðveldi (Republikanerne).
Færøernes historie og Høgni Hoydal · Høgni Hoydal og Thorshavn ·
Heðin Mortensen
Heðin Mortensen (født 7. april 1946 i Trongisvágur) er en færøsk politiker (Javnaðarflokkurin, før Sambandsflokkurin).
Færøernes historie og Heðin Mortensen · Heðin Mortensen og Thorshavn ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Færøernes historie og Holland · Holland og Thorshavn ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Færøernes historie og Island · Island og Thorshavn ·
Jørgen-Frantz Jacobsen
Jørgen-Frantz Jacobsen på et færøsk frimærke fra 1988. To generationer af de første færøske forfattere: J.H.O. Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen og Hans Andrias Djurhuus 1924. Jørgen-Frantz Jacobsen (29. november 1900 i Tórshavn – 24. marts 1938) var en færøsk forfatter, der skrev på dansk.
Færøernes historie og Jørgen-Frantz Jacobsen · Jørgen-Frantz Jacobsen og Thorshavn ·
Kaj Leo Johannesen
Kaj Leo Holm Johannesen (født 28. august 1964 i Tórshavn, Færøerne) er politiker i partiet Sambandsflokkurin som han er formand for.
Færøernes historie og Kaj Leo Johannesen · Kaj Leo Johannesen og Thorshavn ·
Kaldbak
Kaldbak er en færøsk bygd på ved nordsiden af Kaldbaksfjørður nord for Tórshavn på det sydøstlige Streymoy.1976 blev Kaldbaks kommuna en del af Tórshavnar kommuna.
Færøernes historie og Kaldbak · Kaldbak og Thorshavn ·
Kirkjubøur
Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.
Færøernes historie og Kirkjubøur · Kirkjubøur og Thorshavn ·
Klaksvík
Klaksvík Klaksvík (dansk: Klaksvig) er den næststørste by på Færøerne; den er Norðoyars hovedby og det vigtigste center for fiskeindustrien på Færøerne.
Færøernes historie og Klaksvík · Klaksvík og Thorshavn ·
Klipfisk
Karl Ragnar Gjertsen Klipfisk er saltet og tørret fisk, som for det meste fremstilles af torsk.
Færøernes historie og Klipfisk · Klipfisk og Thorshavn ·
Kringvarp Føroya
Kringvarp Føroya er Færøernes nationale radio og fjernsyn.
Færøernes historie og Kringvarp Føroya · Kringvarp Føroya og Thorshavn ·
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Færøernes historie og Lagtinget · Lagtinget og Thorshavn ·
Leirvík
Leirvík er en by med 898 indb.
Færøernes historie og Leirvík · Leirvík og Thorshavn ·
Magnus Heinason
Oyndarfjørður på Færøerne, Magnus Heinasons føde- og opvækststed Færøernes havforskningskib Magnus Heinason Magnus Heinason eller Mogens Heinesen (1548 i Oyndarfjørður – 18. januar 1589 i København) var en færøsk søhelt i det 16. århundrede.
Færøernes historie og Magnus Heinason · Magnus Heinason og Thorshavn ·
Magnuskatedralen
Magnuskatedralen i dag. Magnuskatedralruinen på et færøsk frimærke Inde i Magnuskatedralruinen på et færøsk frimærke Magnuskatedralen (Magnus-katedralurin, men omtales på færøsk som Múrurin, Muren) var en katedral, som blev bygget på initiativ af biskop Erlendur af Færøerne omkring år 1300 i Kirkjubøur på Færøerne.
Færøernes historie og Magnuskatedralen · Magnuskatedralen og Thorshavn ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Færøernes historie og Middelalderen · Middelalderen og Thorshavn ·
Niels Ryberg
Niels Ryberg (født 14. september 1725 i Rybjerg i Salling i Jylland, død 29. august 1804) var en dansk handelsmand, skibsreder og godsejer, slaveassurandør og far til Johan Christian Ryberg.
Færøernes historie og Niels Ryberg · Niels Ryberg og Thorshavn ·
Nordens Hus på Færøerne
Nordens Hus. Nordens Hus på Færøerne (færøsk: Norðurlandahúsið í Føroyum) er et nordisk kulturhus i Tórshavn og er Færøernes betydeligste kulturcenter.
Færøernes historie og Nordens Hus på Færøerne · Nordens Hus på Færøerne og Thorshavn ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Færøernes historie og Norge · Norge og Thorshavn ·
Pirat
Piratflaget En pirat (fra fr. pirate) er en sørøver, der udøver sørøveri.
Færøernes historie og Pirat · Pirat og Thorshavn ·
Posta
Frimærke, udgivet i anledning af grundlæggelsen af Postverk Føroya 1976 Posta (før Postverk Føroya) er Færøernes postvæsen.
Færøernes historie og Posta · Posta og Thorshavn ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Færøernes historie og Reformationen · Reformationen og Thorshavn ·
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsombuddet på Færøerne (Ríkisumboðið) i Tórshavn er en institution under Statsministeriet, hvor Rigsombudsmanden er Danmarks øverste repræsentant på Færøerne.
Færøernes historie og Rigsombuddet på Færøerne · Rigsombuddet på Færøerne og Thorshavn ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Færøernes historie og Rusland · Rusland og Thorshavn ·
Sandoy
Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².
Færøernes historie og Sandoy · Sandoy og Thorshavn ·
Símun av Skarði
Símun av Skarði (født 3. maj 1872 i Skarð, død 9. oktober 1942 i Tórshavn) var en færøsk folkehøjskolelærer på Færøerne.
Færøernes historie og Símun av Skarði · Símun av Skarði og Thorshavn ·
Sørvágur
Sørvágur er en bygd, der ligger på vestsiden af Vágar på Færøerne i bunden af fjorden Sørvágsfjørður.
Færøernes historie og Sørvágur · Sørvágur og Thorshavn ·
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Færøernes historie og Shetlandsøerne · Shetlandsøerne og Thorshavn ·
Skúvoy
Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.
Færøernes historie og Skúvoy · Skúvoy og Thorshavn ·
Slup
Fodboldbane i Sørvágur, Færøerne, i forgrunden en slup. En slup er en-mastet sejlskib, med én, to-delt mast.
Færøernes historie og Slup · Slup og Thorshavn ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Færøernes historie og Storbritannien · Storbritannien og Thorshavn ·
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy. Byen er med sin store havn, sin industri og kultur, blevet Færøernes administrative centrum. Bygder på Streymoy: Argir, Haldarsvík, Hvalvík, Hoyvík, Hósvík, Hvítanes, Kaldbak, Kirkjubøur, Kollafjørður, Kvívík, Langasandur, Leynar, Nesvík, Norðradalur, Saksun, Signabøur, Skælingur, Stykkið, Syðradalur, Tjørnuvík, Tórshavn, Velbastaður, Vestmanna, Við Áir. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftværket. Til den sydlige Stremoy-region hører også øerne Nólsoy i øst og Hestur og Koltur i vest. Den 1. januar 2005 kom øerne under Tórshavn Kommune.
Færøernes historie og Streymoy · Streymoy og Thorshavn ·
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Færøernes historie og Suðuroy · Suðuroy og Thorshavn ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Færøernes historie og Sverige · Sverige og Thorshavn ·
Tinganes
Tinganes med byen i baggrunden. Tinganes er den gamle bydel i Færøernes hovedstad Tórshavn.
Færøernes historie og Tinganes · Thorshavn og Tinganes ·
Trawler
Trawler, som er ved hale trawlet ind Skagen havn. En trawler er et fiskefartøj.
Færøernes historie og Trawler · Thorshavn og Trawler ·
Tvøroyri
Tvøroyri Tvøroyrar kirkja Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og Suðuroys næststørste bygd, der er center for Tvøroyrar kommuna, der også omfatter Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Ørðavík i syd.
Færøernes historie og Tvøroyri · Thorshavn og Tvøroyri ·
Vágar
Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.
Færøernes historie og Vágar · Thorshavn og Vágar ·
Vágar Lufthavn
Vágar Lufthavn markeret med et rødt fly Vágar lufthavn (Vága Floghavn, Flogvøllinum í Vágum) er Færøernes eneste lufthavn.
Færøernes historie og Vágar Lufthavn · Thorshavn og Vágar Lufthavn ·
Vágartunnelen
Vágartunnelen, Streymoy For åbningen af tunnelen var der en færge mellem Vestmanna på Streymoy og Oyrargjógv på Vágar. Disse færgeterminaler har ikke været brugt siden 2002. Billedet viser terminalen i Oyrargjógv i 2022. Vágartunnelen (færøsk: Vágatunnilin) er en tunnel, der forbinder Vágar med Streymoy under Vestmannasund og dermed Tórshavn med Vágar Lufthavn og var, indtil Nordøtunnelen blev åbnet, den længste tunnel på Færøerne.
Færøernes historie og Vágartunnelen · Thorshavn og Vágartunnelen ·
Vestmanna
Vestmanna eller Vestmannahavn er en bygd på det nordvestlige Streymoy på Færøerne.
Færøernes historie og Vestmanna · Thorshavn og Vestmanna ·
Viðarlundin
Viðarlundin (dansk: den lille skov eller plantagen) er Tórshavns bypark og Færøernes største plantage.
Færøernes historie og Viðarlundin · Thorshavn og Viðarlundin ·
1990'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.
1990'erne og Færøernes historie · 1990'erne og Thorshavn ·
2. verdenskrig på Færøerne
Da Danmark blev besat d. 9.
2. verdenskrig på Færøerne og Færøernes historie · 2. verdenskrig på Færøerne og Thorshavn ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Færøernes historie og Thorshavn
- Hvad de har til fælles Færøernes historie og Thorshavn
- Ligheder mellem Færøernes historie og Thorshavn
Sammenligning mellem Færøernes historie og Thorshavn
Færøernes historie har 374 relationer, mens Thorshavn har 278. Da de har til fælles 65, den Jaccard indekset er 9.97% = 65 / (374 + 278).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Færøernes historie og Thorshavn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: