Ligheder mellem Færøernes historie og Lagtinget
Færøernes historie og Lagtinget har 38 ting til fælles (i Unionpedia): Almue, Amt, Amtmænd på Færøerne, Ólavsøka, Christian 10., Christian 4., Christoffer Gabel, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Fámjin, Fámjinserklæringen, Færøerne, Færøsk (sprog), Fólkaflokkurin, Folketinget, Javnaðarflokkurin, Jóannes Eidesgaard, Jóannes Patursson, Kaj Leo Johannesen, Lagmand, Lagtinget, Lagtingets retsudvalg, Magnus Lagabøtes Landslov, Miðflokkurin, Nordisk Råd, Provst, Reformationen, Rigsombuddet på Færøerne, Sambandsflokkurin, Shetlandsøerne, ..., Sjálvstýri, Suðuroy, Tørv, Thorshavn, Tinganes, Tjóðveldi, 2. verdenskrig, 29. juli. Expand indeks (8 mere) »
Almue
Almuen er en bestemt del af befolkningen, typisk om nogle historisk laverestående befolkningsgrupper.
Almue og Færøernes historie · Almue og Lagtinget ·
Amt
Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.
Amt og Færøernes historie · Amt og Lagtinget ·
Amtmænd på Færøerne
Amtmandssæden i Tórshavn kaldes ''Amtmansborgin'' eller kort ''Borgin''. "Borgen" var Tórshavns største hus. (Foto: Generalstabens topografiske Afdeling, 1899) Liste over stiftamtmænd og amtmænd på Færøerne. Embedet har eksisteret i flere forskellige modeller og med vekslende titler.
Amtmænd på Færøerne og Færøernes historie · Amtmænd på Færøerne og Lagtinget ·
Ólavsøka
Olaifesten Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012 Kaproning olajaften den 28. juli 2010 Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er festdage på Færøerne og falder den 28. og 29. juli.
Ólavsøka og Færøernes historie · Ólavsøka og Lagtinget ·
Christian 10.
Christian 10.
Christian 10. og Færøernes historie · Christian 10. og Lagtinget ·
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Christian 4. og Færøernes historie · Christian 4. og Lagtinget ·
Christoffer Gabel
Christoffer Gabel (født 6. august 1617 i Glückstadt, død 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København.
Christoffer Gabel og Færøernes historie · Christoffer Gabel og Lagtinget ·
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Den Europæiske Union og Færøernes historie · Den Europæiske Union og Lagtinget ·
Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab (EF) var en europæisk overnational organisation, der var forløberen for Den Europæiske Union (EU).
Det Europæiske Fællesskab og Færøernes historie · Det Europæiske Fællesskab og Lagtinget ·
Fámjin
Fámjin set fra syd Fámjin er en færøsk bygd omgivet af høje fjelde på vestsiden af Suðuroy.
Fámjin og Færøernes historie · Fámjin og Lagtinget ·
Fámjinserklæringen
Fámjinerklæringen er en fælles principerklæring mellem Danmarks regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Fámjinserklæringen og Færøernes historie · Fámjinserklæringen og Lagtinget ·
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøerne og Færøernes historie · Færøerne og Lagtinget ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøernes historie og Færøsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Lagtinget ·
Fólkaflokkurin
Hin Føroyski Fólkaflokkurin (radikalt sjálvstýri) i daglig tale Fólkaflokkurin (dansk: trad. Folkeflokken, nu også Folkepartiet) er et liberalkonservativt, politisk parti på Færøerne, som ønsker løsrivelse fra Danmark, og at Færøerne skal være en selvstændig stat.
Færøernes historie og Fólkaflokkurin · Fólkaflokkurin og Lagtinget ·
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Færøernes historie og Folketinget · Folketinget og Lagtinget ·
Javnaðarflokkurin
Javnaðarflokkurin (dansk: officielt Det Socialdemokratiske Parti, direkte oversat Lighedspartiet) er det færøske Socialdemokrati.
Færøernes historie og Javnaðarflokkurin · Javnaðarflokkurin og Lagtinget ·
Jóannes Eidesgaard
Jóannes Dan Eidesgaard (født 19. april 1951 i Tvøroyri på Suðuroy) er en færøsk politiker.
Færøernes historie og Jóannes Eidesgaard · Jóannes Eidesgaard og Lagtinget ·
Jóannes Patursson
Kongsbonden Jóannes Patursson var en markant politisk forkæmper for Færøernes selvstændighed. Jóannes Patursson Jóannes Patursson (6. maj 1866 i Kirkjubøur – 2. august 1946 smst) var en færøsk kongsbonde, forfatter og nationalistisk politiker, som var en af de mest indflydelsesrige mænd i Færøernes historie.
Færøernes historie og Jóannes Patursson · Jóannes Patursson og Lagtinget ·
Kaj Leo Johannesen
Kaj Leo Holm Johannesen (født 28. august 1964 i Tórshavn, Færøerne) er politiker i partiet Sambandsflokkurin som han er formand for.
Færøernes historie og Kaj Leo Johannesen · Kaj Leo Johannesen og Lagtinget ·
Lagmand
Lagmanden (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså regeringsleder på Færøerne.
Færøernes historie og Lagmand · Lagmand og Lagtinget ·
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Færøernes historie og Lagtinget · Lagtinget og Lagtinget ·
Lagtingets retsudvalg
Lagtingets retsudvalg (færøsk: Rættarnevndin) er det fagudvalg, som behandler rets-, politi- og kommunalsager i Lagtinget på Færøerne.
Færøernes historie og Lagtingets retsudvalg · Lagtinget og Lagtingets retsudvalg ·
Magnus Lagabøtes Landslov
Side fra Magnus Lagabøte's landslov. Eksemplar fra ca. 1590. Magnus Lagabøte giver landslovene Magnus Lagabøtes landslov var et lovværk gældende for hele Norge givet af kong Magnus Lagabøte mellem 1274 og 1276.
Færøernes historie og Magnus Lagabøtes Landslov · Lagtinget og Magnus Lagabøtes Landslov ·
Miðflokkurin
Miðflokkurin (dansk: Midterpartiet) er et kristendemokratisk, socialkonservativt parti på Færøerne og baserer sin politik på et traditionelt og bibeltro kristent grundsyn, herunder modstand mod fri abort og LGBT-rettigheder.
Færøernes historie og Miðflokkurin · Lagtinget og Miðflokkurin ·
Nordisk Råd
Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande, og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde.
Færøernes historie og Nordisk Råd · Lagtinget og Nordisk Råd ·
Provst
En provst er den øverste ansvarlige embedsmand inden for et provsti.
Færøernes historie og Provst · Lagtinget og Provst ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Færøernes historie og Reformationen · Lagtinget og Reformationen ·
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsombuddet på Færøerne (Ríkisumboðið) i Tórshavn er en institution under Statsministeriet, hvor Rigsombudsmanden er Danmarks øverste repræsentant på Færøerne.
Færøernes historie og Rigsombuddet på Færøerne · Lagtinget og Rigsombuddet på Færøerne ·
Sambandsflokkurin
Sambandsflokkurin (dansk: Sambandspartiet, navnet betyder Forbundspartiet) er et liberalt færøsk parti med fokus på erhvervsudvikling og kulturelle spørgsmål.
Færøernes historie og Sambandsflokkurin · Lagtinget og Sambandsflokkurin ·
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Færøernes historie og Shetlandsøerne · Lagtinget og Shetlandsøerne ·
Sjálvstýri
Sjálvstýri (Selvstyre) – tidligere Sjálvstýrisflokkurin (dansk: Selvstyrepartiet) – er et socialliberalt midterparti på Færøerne.
Færøernes historie og Sjálvstýri · Lagtinget og Sjálvstýri ·
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Færøernes historie og Suðuroy · Lagtinget og Suðuroy ·
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Færøernes historie og Tørv · Lagtinget og Tørv ·
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Færøernes historie og Thorshavn · Lagtinget og Thorshavn ·
Tinganes
Tinganes med byen i baggrunden. Tinganes er den gamle bydel i Færøernes hovedstad Tórshavn.
Færøernes historie og Tinganes · Lagtinget og Tinganes ·
Tjóðveldi
Tjóðveldi (tidligere Tjóðveldisflokkurin), på dansk officielt Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), er et venstreorienteret, separatistisk politisk parti på Færøerne.
Færøernes historie og Tjóðveldi · Lagtinget og Tjóðveldi ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og Færøernes historie · 2. verdenskrig og Lagtinget ·
29. juli
29.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Færøernes historie og Lagtinget
- Hvad de har til fælles Færøernes historie og Lagtinget
- Ligheder mellem Færøernes historie og Lagtinget
Sammenligning mellem Færøernes historie og Lagtinget
Færøernes historie har 374 relationer, mens Lagtinget har 172. Da de har til fælles 38, den Jaccard indekset er 6.96% = 38 / (374 + 172).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Færøernes historie og Lagtinget. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: