Ligheder mellem Færøernes historie og Suðuroy
Færøernes historie og Suðuroy har 59 ting til fælles (i Unionpedia): Annika Olsen, Atli Dam, Ólavsøka, Bakkafrost, Den Europæiske Union, Dicuil, Eysturoyartunnilin, Fámjin, Får, Færøerne, Færøernes flag, Færøernes folkekirke, Færøsk (sprog), Færingesaga, Fólkaflokkurin, FIFA, Fuglafjørður, Grønland, Grindefangst, Hanseforbundet, Holland, Irland, Isle of Man, Jacob Vestergaard, Javnaðarflokkurin, Jákup Dahl (provst), Jóannes Eidesgaard, Klipfisk, Lagtinget, Lopra, ..., Marita Petersen, Miðflokkurin, Norge, Orkneyøerne, Pál Joensen, Pirat, Reformationen, Sambandsflokkurin, Sandoy, Sankthans, Shetlandsøerne, Sigmundur Brestisson, Sild, Sjálvstýri, Skúvoy, Skotland, Sonja Jógvansdóttir, Storbritannien, Tamkvæg, Tamsvin, Tørv, Thorshavn, Tjóðveldi, Trawl, Tróndur í Gøtu, Tvøroyri, UEFA, Vágur, 2. verdenskrig på Færøerne. Expand indeks (29 mere) »
Annika Olsen
Annika Olsen (født 13. marts 1975 i Thorshavn) er en færøsk politiker (T), tidligere (FF).
Annika Olsen og Færøernes historie · Annika Olsen og Suðuroy ·
Atli Dam
Atli Pætursson Dam (født 12. september 1932 - død 7. februar 2005) var en færøsk politiker for Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet).
Atli Dam og Færøernes historie · Atli Dam og Suðuroy ·
Ólavsøka
Olaifesten Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012 Kaproning olajaften den 28. juli 2010 Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er festdage på Færøerne og falder den 28. og 29. juli.
Ólavsøka og Færøernes historie · Ólavsøka og Suðuroy ·
Bakkafrost
Bakkafrost er hovedsponsor for Færøernes fodboldlandshold. Her ses rekordspiller og anfører, Fróði Benjaminsen, med Bakkafrost-logo. Bakkafrost (OSE) er Færøernes største lakseopdrætsvirksomhed og den ottendestørste fiskeopdrætsvirksomhed i verden.
Bakkafrost og Færøernes historie · Bakkafrost og Suðuroy ·
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Den Europæiske Union og Færøernes historie · Den Europæiske Union og Suðuroy ·
Dicuil
Dicuil eller Dicuilus var en irsk munk og geograf, som blev født omkring år 760.
Dicuil og Færøernes historie · Dicuil og Suðuroy ·
Eysturoyartunnilin
Eysturoyartunnilin er en undersøisk tunnel på Færøerne med en undersøisk rundkørsel med tre tilkørsler, der åbnede for trafik den 19.
Eysturoyartunnilin og Færøernes historie · Eysturoyartunnilin og Suðuroy ·
Fámjin
Fámjin set fra syd Fámjin er en færøsk bygd omgivet af høje fjelde på vestsiden af Suðuroy.
Fámjin og Færøernes historie · Fámjin og Suðuroy ·
Får
Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.
Færøernes historie og Får · Får og Suðuroy ·
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøerne og Færøernes historie · Færøerne og Suðuroy ·
Færøernes flag
Færøernes flag Merkið ("Mærket") er et nordisk korsflag, som for første gang blev anvendt den 22. juni 1919.
Færøernes flag og Færøernes historie · Færøernes flag og Suðuroy ·
Færøernes folkekirke
Bøur Kirke Saksun Kirke Færøernes folkekirke, Fólkakirkjan í Føroyum, blev grundlagt den 29.
Færøernes folkekirke og Færøernes historie · Færøernes folkekirke og Suðuroy ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøernes historie og Færøsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Suðuroy ·
Færingesaga
Færingesaga, eller Færinge saga, oldnordisk Færeyinga saga, færøsk Føroyinga søga, er den ældste kilde til Færøernes historie og samtidig den vigtigste kilde til vikingetiden på Færøerne.
Færøernes historie og Færingesaga · Færingesaga og Suðuroy ·
Fólkaflokkurin
Hin Føroyski Fólkaflokkurin (radikalt sjálvstýri) i daglig tale Fólkaflokkurin (dansk: trad. Folkeflokken, nu også Folkepartiet) er et liberalkonservativt, politisk parti på Færøerne, som ønsker løsrivelse fra Danmark, og at Færøerne skal være en selvstændig stat.
Færøernes historie og Fólkaflokkurin · Fólkaflokkurin og Suðuroy ·
FIFA
Ved hovedkontoret i Zürich. Fédération Internationale de Football Association, forkortet FIFA, er fodboldforbundenes verdensorganisation.
Færøernes historie og FIFA · FIFA og Suðuroy ·
Fuglafjørður
Fuglafjørður er med omkring 1.500 indbyggere en bygd på østkysten af Eysturoy på Færøerne, der er administrativt center for Fuglafjarðar kommuna.
Færøernes historie og Fuglafjørður · Fuglafjørður og Suðuroy ·
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Færøernes historie og Grønland · Grønland og Suðuroy ·
Grindefangst
Grindefangst i Vestmanna den 17 juni 1854 Døde grindehvaler på stranden ved bygden Hvalba, 2004 Billede fra en bog, som udkom i 1855, som beskriver en ekspedition til Færøerne. På billedet ses robåde og flere af mændene stikker hvalerne med spyd. Det er ikke længere tilladt at stikke hvalerne fra bådene. Desuden bruges motorbåde nu. Grindefangst (færøsk grindadráp) er fangst af grindehvaler og er på Færøerne en fangsttradition som menes at gå helt tilbage til vikingetiden.
Færøernes historie og Grindefangst · Grindefangst og Suðuroy ·
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Færøernes historie og Hanseforbundet · Hanseforbundet og Suðuroy ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Færøernes historie og Holland · Holland og Suðuroy ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Færøernes historie og Irland · Irland og Suðuroy ·
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Færøernes historie og Isle of Man · Isle of Man og Suðuroy ·
Jacob Vestergaard
Jacob Vestergaard Jacob Vestergaard (født 7. april 1961 i Akrar) er en færøsk politibetjent og politiker (Fólkaflokkurin) og Færøernes fiskeriminister 2012-15 og igen 2019-23.
Færøernes historie og Jacob Vestergaard · Jacob Vestergaard og Suðuroy ·
Javnaðarflokkurin
Javnaðarflokkurin (dansk: officielt Det Socialdemokratiske Parti, direkte oversat Lighedspartiet) er det færøske Socialdemokrati.
Færøernes historie og Javnaðarflokkurin · Javnaðarflokkurin og Suðuroy ·
Jákup Dahl (provst)
Færøske frimærker fra 2007. Jákup Dahl, egentlig Jacob Dahl (5. juni 1878 – 5. juni 1944) var provst på Færøerne og bibeloversætter.
Færøernes historie og Jákup Dahl (provst) · Jákup Dahl (provst) og Suðuroy ·
Jóannes Eidesgaard
Jóannes Dan Eidesgaard (født 19. april 1951 i Tvøroyri på Suðuroy) er en færøsk politiker.
Færøernes historie og Jóannes Eidesgaard · Jóannes Eidesgaard og Suðuroy ·
Klipfisk
Karl Ragnar Gjertsen Klipfisk er saltet og tørret fisk, som for det meste fremstilles af torsk.
Færøernes historie og Klipfisk · Klipfisk og Suðuroy ·
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Færøernes historie og Lagtinget · Lagtinget og Suðuroy ·
Lopra
Lopra er en bygd på Færøernes sydligste ø Suðuroy som ligger ved Lopransfjørður, der munder ud i Vágsfjørður.
Færøernes historie og Lopra · Lopra og Suðuroy ·
Marita Petersen
Marita Petersen (21. oktober 1940 i Vágur – 26. august 2001 i Tórshavn) var i tiden fra 1993-1994 den første kvindelige lagmand på Færøerne.
Færøernes historie og Marita Petersen · Marita Petersen og Suðuroy ·
Miðflokkurin
Miðflokkurin (dansk: Midterpartiet) er et kristendemokratisk, socialkonservativt parti på Færøerne og baserer sin politik på et traditionelt og bibeltro kristent grundsyn, herunder modstand mod fri abort og LGBT-rettigheder.
Færøernes historie og Miðflokkurin · Miðflokkurin og Suðuroy ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Færøernes historie og Norge · Norge og Suðuroy ·
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Færøernes historie og Orkneyøerne · Orkneyøerne og Suðuroy ·
Pál Joensen
Pál Vitalis Joensen (født 10. december 1990 i Vágur, Suðuroy som Pál Joensen) er en færøsk elitesvømmer.
Færøernes historie og Pál Joensen · Pál Joensen og Suðuroy ·
Pirat
Piratflaget En pirat (fra fr. pirate) er en sørøver, der udøver sørøveri.
Færøernes historie og Pirat · Pirat og Suðuroy ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Færøernes historie og Reformationen · Reformationen og Suðuroy ·
Sambandsflokkurin
Sambandsflokkurin (dansk: Sambandspartiet, navnet betyder Forbundspartiet) er et liberalt færøsk parti med fokus på erhvervsudvikling og kulturelle spørgsmål.
Færøernes historie og Sambandsflokkurin · Sambandsflokkurin og Suðuroy ·
Sandoy
Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².
Færøernes historie og Sandoy · Sandoy og Suðuroy ·
Sankthans
Dansk sankthansbål med den traditionelle heks på bålet. Norsk sankthansbål i Kalsund i Austevoll. Højtiden sankthans har navn efter Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted et halvt år før Jesu fødsel Lukasevangeliet 1.13 og er sat til den 24. juni.
Færøernes historie og Sankthans · Sankthans og Suðuroy ·
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Færøernes historie og Shetlandsøerne · Shetlandsøerne og Suðuroy ·
Sigmundur Brestisson
Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.
Færøernes historie og Sigmundur Brestisson · Sigmundur Brestisson og Suðuroy ·
Sild
Sild i supermarked i Alsace, Frankrig. Sildestime. Sild eller atlantisk sild (Latin:Clupea harengus, engelsk: herring) er en fisk i sildefamilien.
Færøernes historie og Sild · Sild og Suðuroy ·
Sjálvstýri
Sjálvstýri (Selvstyre) – tidligere Sjálvstýrisflokkurin (dansk: Selvstyrepartiet) – er et socialliberalt midterparti på Færøerne.
Færøernes historie og Sjálvstýri · Sjálvstýri og Suðuroy ·
Skúvoy
Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.
Færøernes historie og Skúvoy · Skúvoy og Suðuroy ·
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Færøernes historie og Skotland · Skotland og Suðuroy ·
Sonja Jógvansdóttir
Sonja Jo.
Færøernes historie og Sonja Jógvansdóttir · Sonja Jógvansdóttir og Suðuroy ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Færøernes historie og Storbritannien · Storbritannien og Suðuroy ·
Tamkvæg
Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).
Færøernes historie og Tamkvæg · Suðuroy og Tamkvæg ·
Tamsvin
Tamsvin eller svin er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning.
Færøernes historie og Tamsvin · Suðuroy og Tamsvin ·
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Færøernes historie og Tørv · Suðuroy og Tørv ·
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Færøernes historie og Thorshavn · Suðuroy og Thorshavn ·
Tjóðveldi
Tjóðveldi (tidligere Tjóðveldisflokkurin), på dansk officielt Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), er et venstreorienteret, separatistisk politisk parti på Færøerne.
Færøernes historie og Tjóðveldi · Suðuroy og Tjóðveldi ·
Trawl
Et trawl er et stort vod, der slæbes gennem vandet.
Færøernes historie og Trawl · Suðuroy og Trawl ·
Tróndur í Gøtu
Tróndur í Gøtu, også Tróndur Gøtuskegg, Gøtutróndur eller Trond på dansk (omkr. 945-1035) var en vikingehøvding på Færøerne.
Færøernes historie og Tróndur í Gøtu · Suðuroy og Tróndur í Gøtu ·
Tvøroyri
Tvøroyri Tvøroyrar kirkja Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og Suðuroys næststørste bygd, der er center for Tvøroyrar kommuna, der også omfatter Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Ørðavík i syd.
Færøernes historie og Tvøroyri · Suðuroy og Tvøroyri ·
UEFA
UEFA (Union of European Football Associations) er en sammenslutning af de europæiske nationale fodboldforbund.
Færøernes historie og UEFA · Suðuroy og UEFA ·
Vágur
Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne og administrationscenter for Vágs kommuna.
Færøernes historie og Vágur · Suðuroy og Vágur ·
2. verdenskrig på Færøerne
Da Danmark blev besat d. 9.
2. verdenskrig på Færøerne og Færøernes historie · 2. verdenskrig på Færøerne og Suðuroy ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Færøernes historie og Suðuroy
- Hvad de har til fælles Færøernes historie og Suðuroy
- Ligheder mellem Færøernes historie og Suðuroy
Sammenligning mellem Færøernes historie og Suðuroy
Færøernes historie har 374 relationer, mens Suðuroy har 233. Da de har til fælles 59, den Jaccard indekset er 9.72% = 59 / (374 + 233).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Færøernes historie og Suðuroy. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: