Ligheder mellem Geologi og Jorden
Geologi og Jorden har 97 ting til fælles (i Unionpedia): Aluminium, Amfibol, Asthenosfære, Atlanterhavet, Basalt, Biosfære, Brint, Calcium, Calciumcarbonat, Chicxulub-krateret, Det Store Bombardement, Devon (geologi), Dinosaurus, Dolomit (mineral), Erosion, Evolution (biologi), Feldspat, Ferskvand, Flod, Fluor, Fossil, Geografi, Geologisk tidsskala, Gletsjer, Glimmer, Global opvarmning, Granit, Gravitation, Grundstof, Hav, ..., Hot spot (geologi), Hydrosfære, Ilt, Istid, Jern, Jordbundslære, Jordens alder, Jordens kerne, Jordens magnetfelt, Jordskælv, Kalium, Kemi, Klippeplanet, Komet, Konvektion, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kvarts, Kyst, Lithosfære, Magnesium, Magnetfelt, Malm, Mars (planet), Massefylde, Måne, Månen, Metal, Metan, Meteor, Mineral, Muld, Natrium, Naturgas, Nikkel, Olivin, Palæontologi, Pangæa, Pannotia, Pattedyr, Pladetektonik, Planter, Proterozoikum, Pyroxen, Radioaktivitet, Rodinia, Sedimentering, Silicium, Silikat, Sneboldjord, Solen, Stillehavet, Stillehavspladen, Svovl, Sydamerika, Syre, Tempereret klima, Thorium, Tidevand, Tropisk, Uran, Vand, Vanddamp, Vegetation, Verdenshave, Viskositet, Vulkan. Expand indeks (67 mere) »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Aluminium og Geologi · Aluminium og Jorden ·
Amfibol
Amfibol (Hornblende) Til amfiboler (af græsk amfibolos, tvetydig) eller hornblende-mineralerne hører et stort antal mineraler, som uagtet, at de tilhører forskellige krystalsystemer, har iøjnefaldende lighed i krystalform og alle spalter let efter et firsidet prisme, med spalteretninger 56° og 124°.
Amfibol og Geologi · Amfibol og Jorden ·
Asthenosfære
Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.
Asthenosfære og Geologi · Asthenosfære og Jorden ·
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Atlanterhavet og Geologi · Atlanterhavet og Jorden ·
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Basalt og Geologi · Basalt og Jorden ·
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Biosfære og Geologi · Biosfære og Jorden ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Geologi · Brint og Jorden ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Geologi · Calcium og Jorden ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Geologi · Calciumcarbonat og Jorden ·
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Chicxulub-krateret og Geologi · Chicxulub-krateret og Jorden ·
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Det Store Bombardement og Geologi · Det Store Bombardement og Jorden ·
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Devon (geologi) og Geologi · Devon (geologi) og Jorden ·
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Dinosaurus og Geologi · Dinosaurus og Jorden ·
Dolomit (mineral)
Dolomit med calcit og pyrit (mørkt) Dolomit (bitterspat) er et karbonatmineral med den kemiske formel.
Dolomit (mineral) og Geologi · Dolomit (mineral) og Jorden ·
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Erosion og Geologi · Erosion og Jorden ·
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Evolution (biologi) og Geologi · Evolution (biologi) og Jorden ·
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Feldspat og Geologi · Feldspat og Jorden ·
Ferskvand
Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.
Ferskvand og Geologi · Ferskvand og Jorden ·
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Flod og Geologi · Flod og Jorden ·
Fluor
Fluor er det 9.
Fluor og Geologi · Fluor og Jorden ·
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.
Fossil og Geologi · Fossil og Jorden ·
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geografi og Geologi · Geografi og Jorden ·
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Geologi og Geologisk tidsskala · Geologisk tidsskala og Jorden ·
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.
Geologi og Gletsjer · Gletsjer og Jorden ·
Glimmer
Krystaller af muskovit. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.
Geologi og Glimmer · Glimmer og Jorden ·
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Geologi og Global opvarmning · Global opvarmning og Jorden ·
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Geologi og Granit · Granit og Jorden ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Geologi og Gravitation · Gravitation og Jorden ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Geologi og Grundstof · Grundstof og Jorden ·
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Geologi og Hav · Hav og Jorden ·
Hot spot (geologi)
Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.
Geologi og Hot spot (geologi) · Hot spot (geologi) og Jorden ·
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Geologi og Hydrosfære · Hydrosfære og Jorden ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Geologi og Ilt · Ilt og Jorden ·
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Geologi og Istid · Istid og Jorden ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Geologi og Jern · Jern og Jorden ·
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.
Geologi og Jordbundslære · Jordbundslære og Jorden ·
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Geologi og Jordens alder · Jorden og Jordens alder ·
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Geologi og Jordens kerne · Jorden og Jordens kerne ·
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.
Geologi og Jordens magnetfelt · Jorden og Jordens magnetfelt ·
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Geologi og Jordskælv · Jorden og Jordskælv ·
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Geologi og Kalium · Jorden og Kalium ·
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Geologi og Kemi · Jorden og Kemi ·
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Geologi og Klippeplanet · Jorden og Klippeplanet ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Geologi og Komet · Jorden og Komet ·
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Geologi og Konvektion · Jorden og Konvektion ·
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Geologi og Kul (bjergart) · Jorden og Kul (bjergart) ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Geologi og Kuldioxid · Jorden og Kuldioxid ·
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Geologi og Kvarts · Jorden og Kvarts ·
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Geologi og Kyst · Jorden og Kyst ·
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Geologi og Lithosfære · Jorden og Lithosfære ·
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Geologi og Magnesium · Jorden og Magnesium ·
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Geologi og Magnetfelt · Jorden og Magnetfelt ·
Malm
Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.
Geologi og Malm · Jorden og Malm ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Geologi og Mars (planet) · Jorden og Mars (planet) ·
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Geologi og Massefylde · Jorden og Massefylde ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Geologi og Måne · Jorden og Måne ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Geologi og Månen · Jorden og Månen ·
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Geologi og Metal · Jorden og Metal ·
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Geologi og Metan · Jorden og Metan ·
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Geologi og Meteor · Jorden og Meteor ·
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Geologi og Mineral · Jorden og Mineral ·
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Geologi og Muld · Jorden og Muld ·
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Geologi og Natrium · Jorden og Natrium ·
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Geologi og Naturgas · Jorden og Naturgas ·
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Geologi og Nikkel · Jorden og Nikkel ·
Olivin
Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.
Geologi og Olivin · Jorden og Olivin ·
Palæontologi
US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.
Geologi og Palæontologi · Jorden og Palæontologi ·
Pangæa
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Geologi og Pangæa · Jorden og Pangæa ·
Pannotia
Pannotia var et superkontinent, der antages at have eksisteret for mellem 600 og 540 millioner år siden.
Geologi og Pannotia · Jorden og Pannotia ·
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Geologi og Pattedyr · Jorden og Pattedyr ·
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Geologi og Pladetektonik · Jorden og Pladetektonik ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Geologi og Planter · Jorden og Planter ·
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Geologi og Proterozoikum · Jorden og Proterozoikum ·
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Geologi og Pyroxen · Jorden og Pyroxen ·
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Geologi og Radioaktivitet · Jorden og Radioaktivitet ·
Rodinia
Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.
Geologi og Rodinia · Jorden og Rodinia ·
Sedimentering
Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.
Geologi og Sedimentering · Jorden og Sedimentering ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Geologi og Silicium · Jorden og Silicium ·
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Geologi og Silikat · Jorden og Silikat ·
Sneboldjord
Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.
Geologi og Sneboldjord · Jorden og Sneboldjord ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Geologi og Solen · Jorden og Solen ·
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Geologi og Stillehavet · Jorden og Stillehavet ·
Stillehavspladen
2.
Geologi og Stillehavspladen · Jorden og Stillehavspladen ·
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Geologi og Svovl · Jorden og Svovl ·
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Geologi og Sydamerika · Jorden og Sydamerika ·
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Geologi og Syre · Jorden og Syre ·
Tempereret klima
Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.
Geologi og Tempereret klima · Jorden og Tempereret klima ·
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Geologi og Thorium · Jorden og Thorium ·
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Geologi og Tidevand · Jorden og Tidevand ·
Tropisk
Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.
Geologi og Tropisk · Jorden og Tropisk ·
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Geologi og Uran · Jorden og Uran ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Geologi og Vand · Jorden og Vand ·
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Geologi og Vanddamp · Jorden og Vanddamp ·
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Geologi og Vegetation · Jorden og Vegetation ·
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Geologi og Verdenshave · Jorden og Verdenshave ·
Viskositet
Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.
Geologi og Viskositet · Jorden og Viskositet ·
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Geologi og Jorden
- Hvad de har til fælles Geologi og Jorden
- Ligheder mellem Geologi og Jorden
Sammenligning mellem Geologi og Jorden
Geologi har 410 relationer, mens Jorden har 394. Da de har til fælles 97, den Jaccard indekset er 12.06% = 97 / (410 + 394).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Geologi og Jorden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: