Ligheder mellem Germansk religion og Guldhornene
Germansk religion og Guldhornene har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Ældre Edda, Balder, Beovulfkvadet, Brakteat, Fenrisulven, Folkevandringstiden, Frigg, Gallehus, Germansk jernalder, Merkur (gud), Nibelungenlied, Odin, Ritual, Runealfabet, Thor, Tyr (gud).
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Germansk religion · Ældre Edda og Guldhornene ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Germansk religion · Balder og Guldhornene ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Germansk religion · Beovulfkvadet og Guldhornene ·
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Brakteat og Germansk religion · Brakteat og Guldhornene ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Germansk religion · Fenrisulven og Guldhornene ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Folkevandringstiden og Germansk religion · Folkevandringstiden og Guldhornene ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frigg og Germansk religion · Frigg og Guldhornene ·
Gallehus
Gallehus er en bebyggelse i Sønderjylland, beliggende i Møgeltønder Sogn, nordvest for selve Tønder.
Gallehus og Germansk religion · Gallehus og Guldhornene ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Germansk religion · Germansk jernalder og Guldhornene ·
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Germansk religion og Merkur (gud) · Guldhornene og Merkur (gud) ·
Nibelungenlied
Det ældste kendte manuskript, "Håndskrift C", til Nibelungenkvadet. Nibelungenlied eller Vølsungesagnet er et heltekvad om burgundernes nederlag til romersk-hunniske styrker i slaget ved Worms.
Germansk religion og Nibelungenlied · Guldhornene og Nibelungenlied ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Germansk religion og Odin · Guldhornene og Odin ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Germansk religion og Ritual · Guldhornene og Ritual ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Germansk religion og Runealfabet · Guldhornene og Runealfabet ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Germansk religion og Thor · Guldhornene og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germansk religion og Guldhornene
- Hvad de har til fælles Germansk religion og Guldhornene
- Ligheder mellem Germansk religion og Guldhornene
Sammenligning mellem Germansk religion og Guldhornene
Germansk religion har 160 relationer, mens Guldhornene har 149. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 5.18% = 16 / (160 + 149).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germansk religion og Guldhornene. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: