Ligheder mellem Germansk religion og Tyr (gud)
Germansk religion og Tyr (gud) har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Aser, Ældre Edda, Fenrisulven, Frisere, Germania (Tacitus), Guldhornene, Indoeuropæiske sprog, Interpretatio graeca, Mars (gud), Nordisk mytologi, Nordisk religion, Nordiske sprog, Odin, Ofring, Oldhøjtysk, Runealfabet, Runemagi, Svebere, Tacitus, Thor, Tissø, Urgermansk, Yngre Edda.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Germansk religion · Angelsaksisk (sprog) og Tyr (gud) ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Germansk religion · Aser og Tyr (gud) ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Germansk religion · Ældre Edda og Tyr (gud) ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Germansk religion · Fenrisulven og Tyr (gud) ·
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frisere og Germansk religion · Frisere og Tyr (gud) ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germania (Tacitus) og Germansk religion · Germania (Tacitus) og Tyr (gud) ·
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Germansk religion og Guldhornene · Guldhornene og Tyr (gud) ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Germansk religion og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Tyr (gud) ·
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Germansk religion og Interpretatio graeca · Interpretatio graeca og Tyr (gud) ·
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Germansk religion og Mars (gud) · Mars (gud) og Tyr (gud) ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Germansk religion og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Tyr (gud) ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Germansk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Tyr (gud) ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Germansk religion og Nordiske sprog · Nordiske sprog og Tyr (gud) ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Germansk religion og Odin · Odin og Tyr (gud) ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Germansk religion og Ofring · Ofring og Tyr (gud) ·
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Germansk religion og Oldhøjtysk · Oldhøjtysk og Tyr (gud) ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Germansk religion og Runealfabet · Runealfabet og Tyr (gud) ·
Runemagi
Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.
Germansk religion og Runemagi · Runemagi og Tyr (gud) ·
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Germansk religion og Svebere · Svebere og Tyr (gud) ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Germansk religion og Tacitus · Tacitus og Tyr (gud) ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Germansk religion og Thor · Thor og Tyr (gud) ·
Tissø
Tissø er en ferskvandssø i Vestsjælland nær Sæby.
Germansk religion og Tissø · Tissø og Tyr (gud) ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Germansk religion og Urgermansk · Tyr (gud) og Urgermansk ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germansk religion og Tyr (gud)
- Hvad de har til fælles Germansk religion og Tyr (gud)
- Ligheder mellem Germansk religion og Tyr (gud)
Sammenligning mellem Germansk religion og Tyr (gud)
Germansk religion har 160 relationer, mens Tyr (gud) har 108. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 8.96% = 24 / (160 + 108).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germansk religion og Tyr (gud). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: